Kan ikke stemme
Besparelser på det psykiatriske område, det giver ikke mening!
Jeg kan ikke se, at der sker forbedringer i psykiatrien. Jeg har heller ikke mødt nogen, som har set og mærket noget positivt i forhold til de mange millioner, som er afsat af regeringen. Tværtimod sparer både kommuner og regioner lige nu på psykiatrien, skriver Mia Kristina Hansen i denne blog.
|
Jeg forstår det ikke, og det giver ikke mening for mig, at der ligger en bred politisk aftale for psykiatrien, hvor der er udmøntet 400 millioner i 2024, og hvor det er blevet lovet, at nu får psykiatrien endelig det løft, som der har været på tale i mange år. Ifølge regeringen et løft på 4,3 milliarder når vi når frem til 2030.
Men samtidig hører jeg om kommunale besparelser, der lige nu bliver sat i værk i socialpsykiatrien rundt om i landets kommuner. I en del af regionerne er der ansættelsesstop, samtidig med at der er problemer med rekruttering, så man må lukke psykiatriske sengeafsnit.
Oplæg i 2022 gav optimisme
Der blev tilbage i januar 2022 offentliggjort et fagligt oplæg for en 10-årsplan for psykiatrien. Dengang lød det, at alle var enige om, at netop dette oplæg kom med mange relevante anbefalinger, og at udfordringerne var godt beskrevet.
Jeg oplevede, at alle, jeg talte med, var enige om, at nu gjaldt det så om at sørge for, at der ikke blev plukket i anbefalingerne, og at vi skulle stå sammen om, at det hele var vigtigt. Vi talte om, at nu var muligheden der for at gøre noget nyt og anderledes end før.
Jeg havde en fornemmelse af, at denne gang ville blive anderledes end de tidligere gange, fordi jeg oplevede en bred enighed, både politisk og blandt de mange interesseorganisationer.
Hvordan kan det nogensinde give mening, at man på den ene side afsætter penge til forbedring og så samtidig laver besparelser på området?
Jeg kan huske, at jeg selv gik opløftet fra det store møde, hvor det faglige oplæg blev præsenteret. På mødet havde der været forskellige oplæg og debatter, og problemstillinger fra psykiatrien var blevet italesat og belyst ud fra gode eksempler på virksomme indsatser.
Jeg hørte den daværende sundhedsminister sige, at nu skulle der endelig ske markante forandringer for psykiatrien, som i så mange år var blev glemt.
Men jeg husker også, at jeg kunne mærke en skeptisk tanke, fordi jeg før var blevet skuffet over politiske løfter, som alligevel ikke levede op til mine forventninger. Så hvorfor skulle denne gang blive anderledes?
I tiden fra den dag i januar 2022 og så til nu, to år efter, har jeg virkelig måttet arbejde med mig selv for at bevare optimismen og ikke lade min skepsis tage over. Fordi der blev meget stille fra regeringen efterfølgende.
Små skridt og tilbageskridt
Jeg oplevede først, at det var efter, at der blev lavet et regeringsgrundlag i januar 2023, at det egentlige arbejde med 10-årsplanen for psykiatrien for alvor gik i gang, men med meget små skridt.
Nu sidder jeg så her i januar 2024 og tænker over, hvor det er, at alle de her millioner er blevet af, og de gode tiltag som skal sikre en højere kvalitet og en større kapacitet.
Jeg har længe holdt mund og kun spurgt i det stille, fordi jeg gerne vil være tro mod det faglige oplæg og det arbejde, jeg får fortalt, der er i gang. Jeg har også været forsigtig med at sige noget negativt, fordi jeg ikke ønsker at være den besværlige, virke utaknemlig eller være den som skaber en dårlig stemning i samarbejdet i de psykiatrifora, jeg sidder i som repræsentant for SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed.
Men nu bliver jeg simpelthen nødt til at sige højt: Jeg kan ikke se, at der sker forbedringer. Jeg har heller ikke mødt nogen, som har set og mærket noget positivt i forhold til de mange millioner, som er afsat af regeringen. Jeg ved godt, det er en 10-års plan, men hvordan kan det nogensinde give mening, at man på den ene side afsætter penge til forbedring og så samtidig laver besparelser på området?
Jeg forstår det ikke, og jeg har en fornemmelse af, at der er flere, der tænker som jeg, men at ingen har lyst til at sige det højt. Præcis som i H.C. Andersens eventyr “Kejserens nye klæder”, hvor ingen tør sige højt, at kejseren ikke har noget tøj på.
Der er brug for, at politikerne i langt højere grad følger pengene. Hvor er de ekstra millioner fra Folketinget, og risikerer vi, at de ædes op af besparelser i regioner og kommuner? De skal sikre, at området reelt står med ekstra midler i 2024 og årene frem.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
01. februar 2024 | 07:40
