Mødt af freds- og Palæstinaflag
Aktionærer scorer kassen under pandemien
En række store danske virksomheder henter årligt monopolprofitter ud af den daglige drift, som de ikke har brug for. Det er ekstra profitter, der betales af kunderne i form af højere priser, men også af de ansatte i virksomhederne og af dens underleverandører i form af manglende aflønning.
|
Danske erhvervsvirksomheder og banker udbetalte ifølge Danmark Nationalbank et rekordstort beløb på 114 milliarder kroner til sine aktionærer i løbet af 2021.
Samlet set udbetalte erhvervsvirksomhederne i 2021 stort set lige så meget til aktionærerne i udbytte (54 milliarder kroner) som de brugte på opkøb af egne aktie (56 milliarder kroner). Aktieopkøbet er også ny rekord i Danmark. De sidste fire milliarder blev udbetalt af bankerne.
Det er primært de store virksomheder, der har scoret kassen, og som forgylder deres aktionærer. Tre virksomheder, Novo Nordisk, DSV og A.P. Møller – Mærsk, APM, har alene opkøbt egne aktier for samlet 41 milliarder kroner, hvilket svarer til 71 procent af det samlede opkøb i 2021.
I forhold til udbetaling af udbytte har fire virksomheder alene udbetalt 60 procent af det samlede udbytte svarende til 32 milliarder kroner. De fire virksomheder er Novo Nordisk, A. P. Møller – Mærsk, Coloplast og Ørsted.
Set fra almindelige menneskers interesser er der i langt højere grad behov for at sikre beskæftigelse i samfundets prioriterede funktioner som sundhed og ældreplejen.
De rekordstore udbetalinger i 2021 vil med stor sandsynlighed blive slået igen i 2022, hvor Mærsk og Novo Nordisk tidligere i februar offentliggjorde nye rekordoverskud for 2021 på henholdsvis 119 milliarder kroner og 47 milliarder kroner efter skat. I begge de to store selskaber foreslår ledelsen på deres generalforsamling, at der udbetales ekstra store profitter til aktionærerne i 2022.
Monopolprofitter
Mærsk’ overskud på 119 milliarder kroner er en suveræn Danmarks rekord i overskud, og selskabets ledelse har foreslået, at der alene udbetales 47 milliarder kroner af det samlede overskud i udbytte til aktionærerne, ligesom selskabet herudover vil øge opkøbet af egne aktier.
De store udbetalinger afspejler, at virksomhederne reelt ikke har brug for overskuddet til at konsolidere virksomhederne i forhold til nye investeringer og opkøb af andre virksomheder. Mærsk forventer endda et tilsvarende stort overskud i 2022.
Kernen er, at en række store danske virksomheder årligt henter monopolprofitter ud af den daglige drift, som de ikke har brug for. Det er ekstra profitter, der betales af kunderne i form af højere priser, men også af de ansatte i virksomhederne og af dens underleverandører i form af manglende aflønning.
Specielt Mærsk er kommet i søgelyset, fordi kæmpeprofitterne er kommet i hus i forlængelse af stigende fragtrater i løbet af 2021. Mærsk noterer selv, at deres gennemsnitlige fragtrater er steget med cirka 66 procent i løbet af året, ligesom selskabets egen omsætning også er steget med 65 procent i forhold til året før. Men profitten efter skat er næsten seks doblet og er næsten øget med 100 milliarder kroner i forhold til 2020.
Mærsk hæver altså ikke raterne, fordi de har tilsvarende øgede omkostninger, men fordi genrejsningen af økonomierne efter pandemien i speciel de gamle industrilande har øget efterspørgslen, og dermed giver containerrederierne mulighed for at hæve prisen.
Dermed er selskabets prispolitik med til at skabe øgede priser og den inflation, som mange steder er på det højeste niveau siden starten af firserne.
Gunstige skatteregler
Samtidig er Mærsk kommet i søgelyset fordi selskabet er begunstiget af særlige skatteregler, der betyder, at virksomheden kun betaler en skat, der svarer til ”vægtafgiften” af deres skibsflåde, hvilken i 2021 betyder, at skatten kun svarer til omkring fire procent af årets overskud.
Herudover er Mærsk også begunstiget af reglerne under Danmarks Internationale Skibsregister, der betyder, at de har lov til at aflønne udenlandske sømænd fra blandt andet Filippinerne til langt under, hvad danske sømænd skal have.
Det er jo grotesk, at det er de ansatte, der skaber værdierne i selskabet, og det er samfundet, der skaber rammerne for økonomien, men det er aktionærerne, der scorer den ekstra gevinst.
Det er også grotesk, at den øgede inflation, som Mærsk er med til at skabe med deres øgede fragtrater og ekstra profitter, bliver mødt af den finansielle sektor med krav om, at nationalbanker verden over hæver renteniveauet med det formål at sænke tempoet i økonomien.
Lavere vækst forventes nemlig at øge arbejdsløsheden og dermed svække det generelle pres for højere lønninger. Den finansielle sektor frygter primært, at de stigende priser skaber et pres for højere lønninger til de ansatte, som går fra selskabernes overskud.
Set fra almindelige menneskers interesser er der i langt højere grad behov for at sikre beskæftigelse i samfundets prioriterede funktioner som sundhed og ældreplejen samt fokusere på indgreb overfor de virksomheder, der er med til at skabe inflationen med deres stræben efter at maksimere profit, som bliver kanaliseret over i det spekulative miljø.
19. februar 2022 | 06:31
