Sektioner
  • Arbejderen mener
  • Fagligt
  • Indland
  • Udland
  • Kultur
  • Kalender
  • Blogs
  • Debat
  • Læser til Læser
  • Navne
  • Historie
  • Teori

Soundcloud Abonner Log ind

Om Arbejderen
Sektioner
Soundcloud
Populære
Abonner
Log ind
  • Temaer:
    • Magasinet Arbejderen
    • Palæstina
    • EU
    • Ghettolov
    • Klima
    • Kina
    • Cuba
    • Ukraine
    • Om Arbejderen
    • Bliv aktiv
  • Log ind eller køb abonnement
  • Temaer
    • Magasinet Arbejderen
    • Palæstina
    • EU
    • Ghettolov
    • Klima
    • Kina
    • Cuba
    • Ukraine
    • Om Arbejderen
    • Bliv aktiv
  • Sektioner
    • Arbejderen mener
    • Fagligt
    • Indland
    • Udland
    • Kultur
    • Kalender
    • Blogs
    • Debat
    • Læser til Læser
    • Navne
    • Historie
    • Teori
  • Kontakt
    • redaktion@arbejderen.dk
    • fagligt@arbejderen.dk
    • indland@arbejderen.dk
    • udland@arbejderen.dk
    • kultur@arbejderen.dk
    • debat@arbejderen.dk
    • kalender@arbejderen.dk
    • annoncer@arbejderen.dk
  • Redaktion

    Frederiksborgvej 11, 1. sal
    2400 København NV
    Hverdage 11:00 – 15:00

    Tlf: 30 20 55 20
    redaktion@arbejderen.dk

    ABONNEMENT:

    Tlf: 30 20 01 20

    abo@arbejderen.dk

    Mobilepay: 34045
    Reg.nr.: 8411
    Kontonr.:4074402

  • Arbejderens støttefond

    Reg.nr.: 5361
    Kontonr.: 249087
    Mobilepay: 87278

    Ved udenlandske overførsler oplys også disse koder / For transfers abroad also use the Swift/Iban numbers:

    SWIFT-BIC: ALBADKKK
    IBAN: DK0753610000249087

  • Om Arbejderen
Sektioner
  • Temaer:
    • Magasinet Arbejderen
    • Palæstina
    • EU
    • Ghettolov
    • Klima
    • Kina
    • Cuba
    • Ukraine
    • Om Arbejderen
    • Bliv aktiv
Abonner | Log ind

REKLAME

FOTO: Kriminalforsorgen

FOTO: Kriminalforsorgen

Afskaf livstidsstraffen

Hvorfor opretholder vi et straffesystem med to tidsubestemte sanktioner, som ligner hinanden så meget, at de dømte i dagligdagen ikke oplever nogen forskel, og som virker ugennemsigtigt og svært forståeligt for både medier, politikere, fagfolk og almenheden, skriver Landsforeningen Krim.
0 kommentarer
0
| Populær
|Print artikel|

Af Hans Jørgen Engbo, Landsforeningen Krim

Fængsel på livstid og forvaring er to strafferetlige sanktioner, som i praksis ligner hinanden til forveksling, og som begge vil kunne anvendes i sager om drab og kvalificeret brandstiftelse.

Forvaring forudsætter dog ikke blot, at der er begået en af de nævnte forbrydelser, men også at gerningsmanden vurderes som fortsat farlig for andre mennesker.

Forskelle

Reglerne om fuldbyrdelse af de to sanktioner er kun i få henseender forskellige:

En livstidsdømt kan prøveløslades administrativt efter 12 års afsoning, mens det er retten, som kan prøveudskrive en forvaringsdømt, uden at der gælder nogen mindstetid.

Men hvis en livstidsdømt nægtes løsladelse efter 14 års afsoning, kan han/hun indbringe sagen for retten hvert halve år, og derved vil retten kunne få afgørende indflydelse i begge sagstyper.

Ved prøveløsladelse af en livstidsdømt fastsættes en prøvetid, som ikke kan overstige fem år.

Ved prøveudskrivning af en forvaringsdømt udløber prøvetiden først, når retten finder det forsvarligt at afsige kendelse om endelig udskrivning af forvaring, hvilket i praksis kan tage mange år – eller årtier.

Samme afsoningsforhold

I praksis forløber afsoningsfasen på samme måde for disse to tidsubestemte sanktioner. Forvaring- og fængselsdømte, herunder livstidsdømte, afsoner i samme fængsler og efter samme regler.

Et udslusningsforløb med gradvise lempelser i frihedsberøvelsens intensitet vil for både forvarings- og livstidsdømte typisk have en samlet varighed af omkring ni år.

Efter hidtidig praksis sker løsladelse for begge grupper gennemsnitligt efter 15-20 års afsoning, men i nogle sager med betydelige afvigelser fra dette gennemsnit.

Fejl og misforståelser

Medierne bringer ofte fejlagtige og misforståede oplysninger om forskellene mellem livstidsstraf og forvaring. Selv såkaldte eksperter leverer forkerte fakta til medierne.

Det diskuteres også, hvilken af de to sanktioner, som er strengest. I praksis er der ingen forskel i strenghed, hverken på indholdet eller på varigheden. Den eneste virkelige forskel vedrører som nævnt prøvetiden efter løsladelsen, som for livstidsdømte højst kan være fem år, mens den for forvaringsdømte er uden tidsbegrænsning.

Hvorfor opretholder vi et straffesystem med to tidsubestemte sanktioner, som virker ugennemsigtigt og svært forståeligt for både medier, politikere, fagfolk og almenheden?

Håndhævelse af ganske indgribende vilkår, som for eksempel medicinsk kastration, kan fastholdes i årevis, før en domstol endeligt udskriver en forvaringsdømt.

Hvis man medregner denne – ikke uvæsentlige – forskel, er en forvaringsdom noget mere indgribende – og i den forstand strengere – end en livstidsdom. Det er derfor svært at forstå, at anklagemyndigheden i nogle sager nedlægger primær påstand om livstidsstraf og subsidiær påstand om forvaring. Det omvendte ville være mere logisk.

Umenneskelig og vanærende

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har betegnet en livstidsstraf uden løsladelsesperspektiv og uden reel mulighed for, at den dømte kan resocialisere sig under afsoningen, som umenneskelig og vanærende.

I god tråd hermed fik den danske straffelov i 2001 indføjet hjemmel til prøveløsladelse af livstidsdømte efter 12 år.

Afskaf livstidsstraffen

Men hvorfor opretholder vi et straffesystem med to tidsubestemte sanktioner, som ligner hinanden så meget, at de dømte i dagligdagen ikke oplever nogen forskel, og som virker ugennemsigtigt og svært forståeligt for både medier, politikere, fagfolk og almenheden?

For begge grupper opleves det som en ekstra straf, at de ikke ved, hvornår de kan forvente løsladelse.

Tidsubestemtheden er et infamt tillægselement til straffen. Et første skridt til bekæmpelse af tidsubestemtheden i dansk strafferet kunne være at afskaffe livstidsstraffen.

I stedet kunne man indføre en strafferamme på 25 års fængsel for de forbrydelser, som i dag kan medføre livstidsstraf.

Herefter vil de dømte – som andre fængselsdømte – kunne prøveløslades efter afsoning af to tredjedele af straffetiden, dvs. senest efter 16-17 år, som hidtil angiveligt har været det gennemsnitlige løsladelsestidspunkt for livstidsdømte.

Under helt særlige omstændigheder vil de dømte kunne løslades efter halvdelen af straffetiden, dvs. efter godt 12 år, svarende til den gældende mindstetid for løsladelse af livstidsdømte.

Omvendt vil en livstidsdømt kunne nægtes prøveløsladelse og ultimativt afsone hele straffen, hvis det skønnes utilrådeligt at løslade på prøve.

Det må forudsættes, at fængselsdømte drabsmænd og brandstiftere ikke vurderes som farlige for andre mennesker, idet de i så fald burde være idømt forvaring.

En reform med disse elementer vil øge gennemsigtigheden i straffesystemet og give de dømte et klarere perspektiv for afsoningen og bedre muligheder for resocialisering.

Socialt invaliderende indgreb

Samtidig kunne man passende afskaffe de nyligt indførte begrænsninger i de livstidsdømtes ret til besøg, brevveksling, telefonkontakt, udgang og ytringsfrihed.

De har ingen rationel begrundelse; de er socialt invaliderende for de dømte, og de udgør et brud på de seneste 50 års grundprincipper for straffuldbyrdelse i store dele af verden samt på anbefalinger fra FN og Europarådet.

Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.

Hjælp med til at finansiere Arbejderen

35% af 750.000 DKK
263.993 DKK nået totalt
STØT

Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:

MobilePay: 87278

Abonnér

Landsforeningen KRIM

03. august 2023 | 06:52

Kriminalpolitisk forening


Om Forfatteren ↓

Landsforeningen KRIM ser det som sin opgave – via sin gratis retshjælp og deltagelse i den offentlige debat – at bidrage til, at politi, fængselsmyndigheder og domstole overholder samfundets spilleregler. En stor del af de sager, der behandles i retshjælpen, er klager over fængselsforhold. KRIM arbejder med at påvirke den offentlige debat i retning af en mere humanistisk straffepolitik.

Om Forfatteren

Landsforeningen KRIM ser det som sin opgave – via sin gratis retshjælp og deltagelse i den offentlige debat – at bidrage til, at politi, fængselsmyndigheder og domstole overholder samfundets spilleregler. En stor del af de sager, der behandles i retshjælpen, er klager over fængselsforhold. KRIM arbejder med at påvirke den offentlige debat i retning af en mere humanistisk straffepolitik.


Tidligere indlæg ↓

  • Gentænkning af frivillighed i retshjælp 
  • Manglende adgang til retshjælp i udsatte områder af Danmark
  • Lighed for loven
Vis alle

Tidligere indlæg

  • Gentænkning af frivillighed i retshjælp 
  • Manglende adgang til retshjælp i udsatte områder af Danmark
  • Lighed for loven
Vis alle

REKLAME

Relateret

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Du skal være betalende abonnent for at kommentere.

REKLAME

‌ .
Kultur
Teateranmeldelse

Snedronningen i Dyrehaven: Et lysende opgør med tidens tåger

0 kommentarer
Navne
Mindeord

Modstandskvinden Ebba Hjortshøj er død

0 kommentarer
Udland
Social milepæl

Kommunistisk ledet Kerala udrydder ekstrem fattigdom

0 kommentarer
Udland
Ny rapport

På vej ud over klimakanten

0 kommentarer
Udland
Krig i Ukraine

Forhandlingerne om fred i Ukraine fortsætter – men Ukraines støtter er splittede

4 kommentarer
Arbejderens logo
Abonner
Om Arbejderen

Sektioner
  • Arbejderen mener
  • Fagligt
  • Indland
  • Udland
  • Kultur
  • Kalender
  • Blogs
  • Debat
  • Læser til Læser
  • Navne
  • Historie
  • Teori

Pressenævnets logo
Kontakt
  • redaktion@arbejderen.dk
  • fagligt@arbejderen.dk
  • indland@arbejderen.dk
  • udland@arbejderen.dk
  • kultur@arbejderen.dk
  • debat@arbejderen.dk
  • kalender@arbejderen.dk
  • annoncer@arbejderen.dk
Redaktion

Frederiksborgvej 11, 1. sal
2400 København NV
Hverdage 11:00 – 15:00

Tlf: 30 20 55 20
redaktion@arbejderen.dk

ABONNEMENT:

Tlf: 30 20 01 20

abo@arbejderen.dk

Mobilepay: 34045
Reg.nr.: 8411
Kontonr.:4074402

Arbejderens støttefond

Reg.nr.: 5361
Kontonr.: 249087
Mobilepay: 87278

Ved udenlandske overførsler oplys også disse koder / For transfers abroad also use the Swift/Iban numbers:

SWIFT-BIC: ALBADKKK
IBAN: DK0753610000249087

Ansvarshavende redaktør

Konstitueret: Lucas Carn
lucas@arbejderen.dk

Arbejderen udgives af:
Kommunistisk Parti
Frederiksborgvej 11, 1. sal
2400 København NV

info@kommunister.dk
www.kommunister.dk

Cookies


Copyright © 2020 All Rights Reserved - Dagbladet Arbejderen

Webdesign og daglig drift: tetrabit.coop
Følg arbejderen

MERE
Soundcloud | RSS FEEDS|||
Arbejderens logo
Temaer
  • Magasinet Arbejderen
  • Palæstina
  • EU
  • Ghettolov
  • Klima
  • Kina
  • Cuba
  • Ukraine
  • Om Arbejderen
  • Bliv aktiv
Sektioner
  • Arbejderen mener
  • Fagligt
  • Indland
  • Udland
  • Kultur
  • Kalender
  • Blogs
  • Debat
  • Læser til Læser
  • Navne
  • Historie
  • Teori
Kontakt
  • redaktion@arbejderen.dk
  • fagligt@arbejderen.dk
  • indland@arbejderen.dk
  • udland@arbejderen.dk
  • kultur@arbejderen.dk
  • debat@arbejderen.dk
  • kalender@arbejderen.dk
  • annoncer@arbejderen.dk
Redaktion

Frederiksborgvej 11, 1. sal
2400 København NV
Hverdage 11:00 – 15:00

Tlf: 30 20 55 20
redaktion@arbejderen.dk

ABONNEMENT:

Tlf: 30 20 01 20

abo@arbejderen.dk

Mobilepay: 34045
Reg.nr.: 8411
Kontonr.:4074402

Arbejderens støttefond

Reg.nr.: 5361
Kontonr.: 249087
Mobilepay: 87278

Ved udenlandske overførsler oplys også disse koder / For transfers abroad also use the Swift/Iban numbers:

SWIFT-BIC: ALBADKKK
IBAN: DK0753610000249087

Ansvarshavende redaktør

Konstitueret: Lucas Carn
lucas@arbejderen.dk

Arbejderen udgives af:
Kommunistisk Parti
Frederiksborgvej 11, 1. sal
2400 København NV

info@kommunister.dk
www.kommunister.dk

Cookies


Om Arbejderen
Soundcloud
RSS FEEDS


Følg Arbejderen
| |

Pressenævnets logo

Copyright © 2020 All Rights Reserved - Dagbladet Arbejderen

Webdesign og daglig drift: tetrabit.coop