Højesteret afsiger den 31. maj klokken 12 dom i sagen mellem de 23 irakiske torturofre og Forsvarsministeriet
Efter snart 11 års besværlig gang i retssystemet, har Højesteret chancen for at træffe en rigtig afgørelse.
Kan Højesteret give medhold, såkaldt “redress” til samtlige de 23 torturofre og eventuelt i den forbindelse bestemme, at sagerne skal gå om ved Østre Landsret som følge af de mange juridiske “vejsidebomber”, som Kammeradvokaten har forsøgt at standse sagen med, ofte med Østre Landsret som medspiller?
Svaret er, at Højesteret absolut har muligheden. Processtoffet for redress er stærke og gedigne.
Vil Højesteret? Svaret herpå er, at det alene beror på de syv højesteretsdommeres vilje. Juraen er tilstrækkelig for at give de 23 retfærdighed i det danske retssystem. Højesteret har således mulighed for at vise, at det ikke er tomme ord, når Danmark internationalt hævder at stå i spidsen for bekæmpelsen af tortur samt for demokrati og menneskerettigheder.
Vil retten skåne magtsystemet?
Man kan håbe, at det sker.
Reelt set er juraen mere end tilstrækkelig. Spørgsmålet er, om man vil afsige en politisk dom i den forstand, at man vil skåne magtsystemet i Danmark for at blive sat på plads i en så ekstraordinært alvorlig sag.
Al national dansk ret og al international ret forbyder tortur og forpligter staten til at håndhæve reglerne og placere et ansvar.
Tør Højesteret? Svaret er, at de burde de have mod til: Al national dansk ret og al international ret forbyder tortur og forpligter staten til at håndhæve reglerne og placere et ansvar, både af hensyn til opnåelse af retfærdighed for torturofrene og af hensyn til samfundet for at vise, at der bliver reageret overfor disse groveste krænkelser af menneskerettigheder.
Tør de gøre arbejdet?
Dommerne besidder en ophøjet privilegeret stilling i samfundet. De har ikke nogen personlig risiko for at afsige en rigtig dom, selvom den bliver upopulær hos Forsvarsministeriet og andre magthavere. Man må tro og håbe, at de syv dommere som følge af de voldsomme omstændigheder vil træde i karakter og gøre det arbejde, som de er ansat til som såkaldte ”hæderværdige” dommere, i stedet for at holde hånden over politiske og militære magthavere, således som vi i vidt omfang har set det finde sted igennem alle disse snart 11 år.
Inspirationen til at træffe rigtige afgørelser i de 23 sager har de syv højesteretsdommere, der har behandlet sagen i forbindelse med den mundtlige høring ved de oplysninger om mishandlinger, som på trods af Kammeradvokatens bestræbelser alligevel er piblet frem som sandheder, fået til overflod. Tør de gøre arbejdet?