Endnu en faggruppe på banen
Udsatte børn og familier skal hjælpes tidligere og bedre end i dag.
Sådan lyder hovedintentionen i den aftale, som regeringen 11. maj fik gennemført i Folketinget med tilslutning fra alle partier med undtagelse af Nye Borgerlige.
Socialdemokratiets socialordfører Camilla Fabricius er særdeles tilfreds med aftalen, som hedder “Børnene Først”, og som samler forskellig lovgivning på børneområdet under betegnelsen “Barnets Lov”.
– Det er en meget ambitiøs og nyskabende aftale, der kommer til at sætte de mest udsatte børn i centrum i deres eget liv, udtaler hun på regeringens hjemmeside.
Dansk Socialrådgiverforening roser aftalen, selvom forbundet stadig efterlyser konkrete svar på, hvordan “politikerne vil løse problemerne med mangel på tid til deres arbejde”.
Til gengæld udtrykker handicaporganisationer, forskere i socialvidenskab og forældre til anbragte børn samt eksperter på området skuffelse og stærk kritik.
Danske Handicaporganisationer er et fælles talerør for 35 handicaporganisationer, og på paraplyorganisationens hjemmeside kan man læse, at de er utilfredse med, at handicappede børn i aftalen bliver betragtet som “udsatte”, ligesom organisationen frygter, “at aftalen vil medføre, at børn med handicap og deres familier i endnu større grad udsættes for fejl, end i dag”.
Vi frygter, at aftalen vil medføre, at børn med handicap og deres familier i endnu større grad udsættes for fejl end i dag.
Danske Handicaporganisationer, paraplyorganisation for 35 handicaporganisationer
Fra Morten Ejrnæs, der er lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, er der kritik af, at regeringen helt smyger sig udenom, at der findes familier og dermed børn i Danmark, der lever i fattigdom.
– I regeringens 48 sider lange udspil til aftalen nævnes ordet fattig ikke på noget sted. Dermed har regeringen endnu engang undgået at forholde sig til det største problem for børnene i Danmark: De cirka 60.000 børn som hver dag lever i fattigdom, udtaler Morten Ejrnæs til Altinget.
Organisationen Retssikkerhed i Familiers Trivsel (RIFT) består af forældre til anbragte børn og eksperter på området. Organisationen arbejder slet og ret for, at lovgivningen vedrørende særlig støtte til børn, unge og deres familier overholdes, og at der er reelle klagemuligheder, hvis det ikke sker. De fortæller i en pressemeddelelse, at de opfatter “Børnene Først” som “kejserens nye klæder”. I en pressemeddelese om aftalen udtaler de blandt andet:
– Hvordan kan 5 procent ekstra ressourcer foruden at skulle rette op på alle de mangler, der er i dag, sørge for implementeringen af de nye lovede tiltag? Hertil kommer, at der først ude i fremtiden (måske?) vil være de fornødne kvalifikationer til at udføre forbedringerne.
Aftalens indhold
Der er til aftalen afsat to milliarder kroner i årene 2022-2025 og derefter 734 millioner kroner om året, når loven er trådt fuldt i kraft.
Pengene skal blandt andet bruges til at forbedre den forebyggende indsats i familierne ved udbredelse af familiehuse, hvor sårbare forældre kan opbygge forældrekompetencer. Plejefamilierne skal have bedre uddannelse og supervision, og deres arbejdsforhold skal også forbedres. Sagsbehandlere skal i sager, hvor anbringelse kan komme på tale, være to på sagerne, og kvaliteten i sagerne skal styrkes. Og endelig skal børn ned til 10 år, hvor det i dag er 12 år, have partsstatus, hvilket vil sige, at de skal kunne klage over en afgørelse om hjemgivelse fra en plejefamilie og nægte at have samvær med deres forældre.
Ikke flere tvangsfjernelser
Aftalen har ikke noget eksplicit mål om, at “flere børn skal tvangsfjernes”, som statsminister Mette Frederiksen (S) ellers truede med i sin nytårstale i januar 2020, hvor hun første gang varslede et børneudspil.
Derimod er det forebyggende familiearbejde blevet opprioriteret i aftalen, hvor det også beskrives, hvordan kvaliteten i kommunernes arbejde med de udsatte børn, deres søskende og forældre skal styrkes.
Regeringer har på ét område fået gennemført en tvangsmæssig stramning. Den nye aftale muliggør bortadoption af børn, før de er blevet født. “De børn, hvor en beslutning om adoption kan træffes før fødslen, er børn, hvis forældre har en så begrænset omsorgsevne, at de aldrig vil kunne tage vare på barnet, og barnet derfor vil skulle bortadopteres,” hedder det således i aftaleteksten.
Ros og ris fra socialrådgiverne
Ditte Brøndum, der er næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, roser politikerne for at have lyttet til børnene, socialrådgiverne og andre fagfolk og organisationer.
Hun mener, at “Børnene Først” styrker såvel børnenes rettigheder som grundlaget for det sociale arbejde.
Hun roser også partierne for at tage første skridt mod en specialiseret børne- og familierådgiveruddannelse – noget Dansk Socialrådgiverforening også har foreslået.
– Mange af de socialrådgivere, der bliver ansat på børneområdet, er nyuddannede, og samtidig ved vi fra vores egne undersøgelser, at mange mangler en ordentlig introduktion til arbejdet, når de starter. Det er helt urimeligt, både over for socialrådgiverne og de børn og unge, de arbejder med, udtaler hun på forbundets hjemmeside.
Selvom hun synes, der er mange gode tiltag i aftalen, så udtrykker hun også kritik. Her peger hun konkret på det arbejdspres, som de socialrådgivere, der arbejder med sårbare børn og familier, er udsat for.
– De socialrådgivere er den mest pressede faggruppe i hele Danmark, fordi de mangler tid til deres arbejde. Derfor har vi også foreslået et loft over antallet af familier, som hver socialrådgiver har ansvaret for. Aftalen giver ingen konkrete svar på, hvordan politikerne vil løse problemerne med mangel på tid til vores arbejde, lyder det fra Ditte Brøndum.
Skelner ikke mellem sociale problemer og handicap
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) opgjorde i 2018 i et notat, at 44 procent af alle 19-årige, som har været anbragt uden for hjemmet, har en psykiatrisk diagnose. Tallet er syv procent for 19-årige generelt. Diagnosen dækker ofte over handicaps som for eksempel autisme, ADHD og patologisk angst.
“Børnene Først” nævner ikke de særlige problemstillinger og behov, som er gældende for handicappede børn og giver i aftaletekst og udtalelser i pressen indtryk af, at alle børn, som er omfattede af aftalen er “udsatte” og børn fra “udsatte familier.”
Danske Handicaporganisationer er utilfredse med, at aftalen slår alle børn med særlige udfordringer sammen, fordi børn fra socialt udfordrede hjem og børn med handicap ofte har brug for forskellige typer af hjælpeforanstaltninger.
Derfor er det ikke i orden, at handicappede børn med aftalen kommer “til sidst”. På deres hjemmeside tilføjer de:
“Børn med handicap er ikke pr. automatik udsatte børn. De er børn med handicap. I dag ser vi misfortolkninger, hvor børn med disse handicap opfattes som udsatte børn.”
Danske Handicaporganisationer havde håbet, at de handicappede børn havde fået deres egen aftale, da fejl og mangler i dag medfører, at kommunerne omgør ikke mindre end 51 procent af deres afgørelser vedrørende handicappede børn.
Danske Handicaporganisationer vil nu kontakte aftalepartierne for at få forbedringer igennem samt få opklaret forskellige dele af aftalen. Derudover vil organisationen arbejde for, at det i selve lovteksten kommer til at fremgå, at børn med handicap og udsatte børn har forskellige behov og dermed behov for forskellige indsatser.
Glemmer de fattige børn
Morten Ejrnæs fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet betragter fattigdom som særlig ond mod børn, fordi de hver dag konfronteres med den, når de mødes med andre børn i dagtilbud eller skoler. Den bliver udstillet, når tøjet ikke er hensigtsmæssigt eller moderigtigt, når de åbner madpakken, og når de må sige nej til sociale aktiviteter i fritiden, fordi de koster penge, forklarer han til Altinget.
Han får medhold af kollegerne Betina Jacobsen, der er forsker, og lektor Iben Nørlund.
“Fattigdom i barndommen har store og veldokumenterede konsekvenser både på den korte og lange bane, når man måler på sundhed og helbred, uddannelse, sociale liv, tilknytning til arbejdsmarkedet og fremtidig indkomst”, skrev de i et debatindlæg til Altinget i starten af april.
De tilføjede, at der er børn i Danmark, der på grund af økonomisk fattigdom ikke spiser sig mætte hver dag, og at der er store børn, som springer måltider over for, at mindre søskende kan spise sig mætte. De nævnte, at disse børn ikke har tilstrækkeligt vintertøj og er del af familier, hvor indkøb af receptpligtig medicin fravælges, fordi der ellers ikke er penge til de mest basale indkøb, og hvor fornøjelser som fritidsaktiviteter, jule- og fødselsdagsgaver er noget man nøjes med at drømme om.
De konstaterede: “Et år i fattigdom er længe nok til at have en mærkbar påvirkning på barnets trivsel og trække spor ind barnets voksenliv.”
Fastholder gabet mellem lovgivningen og praksis
Foreningen Retssikkerhed I Familiers Trivsel (RIFT) fortæller i en pressemeddelelse, hvordan det i dag og flere år tilbage kan påvises, at kommunerne ikke magter at overholde lovgivningen på anbringelsesområdet.
De henviser til en skrivelse, hvor Statsrevisorerne i 2015 påtalte over for det daværende Social- og Indenrigsministerium, at kommunerne ikke lever op til krav om måling af kvalitet i arbejdet med anbragte børn og heller ikke havde rådet bod på denne forsømmelse i maj 2020. På den baggrund udtrykker foreningen bekymring for at finansieringen og indsatserne i “Børnene Først” ikke er tilstrækkelig til at sikre implementering kvalitet og retssikkerhed.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
