Længe ventet pensionsudspil
Flere våben øger udsigten til højere pensionsalder
Partierne bag Arne-pensionen nedsatte en kommission i august 2020. Kommissionen skulle komme med et resultat den 31. marts i år. Det gjorde den ikke. Årsagen er, at aftalen om at bruge flere penge på oprustning har spist det økonomiske råderum.
|
Som reglerne er i dag, kan en 22-årig se frem til først at gå på pension som 74-årig. Det følger af det såkaldte velfærdsforlig fra 2006. Her vedtog VK-regeringen med S, RV og DF at hæve danskernes pensionsalder, der i forvejen er blandt verdens højeste.
Logikken bag forliget er, at vi, uanset hvor længe vi lever, højest må være 14,5 år på pension. Med stigende levealder skal tiden på arbejdsmarkedet tilsvarende stige, ikke retten til at få en længere periode som pensionist.
Det økonomiske råderum, der kunne have sikret et stop for stigende pensionsalder ud over 70 år, blev spist af forliget om at bruge ekstra 18 milliarder kroner på militæret.
Den logik fik for et par år en række partier til at spørge: Skal vi virkelig vente med pension, til de unge bliver 74 år? Måske skal pensionsalderen ikke stige til mere end 70 år med mulighed for, at nedslidte kan gå tidligere på pension?
Søndag den 6. marts
Partierne bag Arne-pensionen, S, SF, Ø og DF nedsatte derfor en kommission i august 2020. Kommissionen skulle komme et resultat den 31. marts i år. Det gjorde den ikke.
Årsagen er ligetil. Opgaven var at komme med et forslag om at fastfryse pensionsalderen til 70 år fra 2040. Forudsætningen var, at en fastfrysningen af pensionsalderen var holdbar i forhold til statsfinanserne. Og sådan var udsigterne frem til søndag den 6. marts. Det økonomiske råderum, der kunne have sikret et stop for stigende pensionsalder ud over 70 år, blev spist af forliget om at bruge ekstra 18 milliarder kroner på militæret.
Aftalen blev uden offentlig debat indgået af Socialdemokratiet, SF, RV, K og V, et stort flertal i Folketinget. De tømte dermed det økonomiske råderum, der ellers kunne være brugt til grøn omstilling og velfærd. En beregning viser, at bare en lempelse af de nuværende planer for stigende pensionsalder vil medføre offentlige underskud helt frem til 2060. Indlysende at kommissionen måtte tilbage til regnemaskinen.
Ændring af budgetloven
Forliget om de ekstra milliarder kroner årligt til forsvaret blev indgået uden at pege på, hvor pengene skulle komme fra. Man blev i stedet enige om en finansfinte, der ændrede den såkaldte budgetlov. Den lov har i årevis hæmmet investeringer i velfærd og grøn omstilling. Venstrefløjen har i lang tid krævet denne lov fjernet, og SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, kaldte det i forbindelse med rustningsforliget for en sejr, at den nu blev lempet.
Til denne “sejr” er der to ting at sige: 1) Ændringen bliver altså brugt til våben, ikke velfærd eller grøn omstilling. 2) Det var ikke rustningsforliget, der fik økonomerne til at sige ja til denne finansiering. I debatten er det kommet frem, at de såkaldte budgetbisser i Finansministeriet i flere år har foreslået en ændring af budgetloven. Økonomerne henviser til, at de demografiske ændringer (flere ældre) i nogle år vil medføre en relativ stram økonomi, mens der længere frem er udsigt til meget store offentlige overskud. Denne ujævnhed kan man rette op på ved i disse år at tillade et større underskud, så bliver overskuddet blot mindre i fremtiden.
Derfor er det økonomisk – siger de i Finansministeriet – ren fornuft at tillade større underskud nu i stedet for at føre en stram finanspolitik. Desværre bliver denne fornuft nu brugt på våben, og vi står fortsat med udsigten til en stram finanspolitik. Så meget for SF’s sejr.
02. april 2022 | 06:41
