Læserbrev
Onsdag vedtog et flertal i Folketinget en særlov, der sidestiller ukrainske flygtninge med EU-borgere, blandt andet for at sikre at de fra dag ét kan komme ud på det danske arbejdsmarked.
Arbejdsgivere indenfor især landbrug, industri, hotel, service og rengøring står i kø for at tilbyde ukrainske flygtninge et job.
Men danske arbejdsgivere har før udnyttet ukrainere i lavtlønsjob – og særloven beskytter ikke de ukrainske flygtninge mod at blive brugt som sociale dumpere, advarede Enhedslisten, da særloven blev hastebehandlet i Folketinget.
– Jeg er virkelig bekymret for, at der vil være nogle arbejdsgivere, som vil udnytte ukrainske borgere til social dumping. Vi har desværre set før, at arbejdsgivere har udnyttet ukrainske borgere til social dumping. Hvilke løn- og ansættelsesvilkår skal gælde for ukrainerne efter særloven? Og hvordan skal vi sikre, at de mennesker, der flygter fra krig, ikke bliver udnyttet groft i Danmark, men arbejder på lige fod med andre danskere med de sædvanlige løn- og arbejdsforhold, spurgte Enhedslistens medlem af Folketinget, Victoria Velasquez, i løbet af debatten.
Hun fortsatte:
– Vil I sikre reelle trepartsforhandlinger, der kan sørge for at sikre, at beskæftigelsen sker på vilkår, der svarer til overenskomstmæssig løn og ansættelsesvilkår – på danske løn- og ansættelsesvilkår – så ukrainerne ikke risikerer først flygte fra krig og bagefter blive udnyttet herhjemme. Det beskytter særloven ikke imod.
Vil ikke blande sig i arbejdsvilkår
Den socialdemokratiske ordfører Rasmus Stoklund vil ikke blande sig i de ukrainske flygtninges arbejdsvilkår.
– I Danmark har vi den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter regulerer arbejdsmarkedet i vidt omfang og sørger for, at der ikke er urimelige arbejdsvilkår. Det er ikke noget, man skal skrive ind i al lovgivning, der bliver vedtaget, lød det fra Rasmus Stoklund under behandlingen af særloven tirsdag eftermiddag.
I Danmark har vi den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter regulerer arbejdsmarkedet.
Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet
Også Venstre afviser at skrive ind i særloven, at ukrainerne skal arbejde på danske løn- og arbejdsvilkår.
– Ukrainere, der kommer ind på det danske arbejdsmarked, skal være her under ordnede vilkår. Hvis det ikke er under ordnede vilkår, skal vi have ryddet op i det. Vi håber, at arbejdsmarkedets parter vil løfte den del, sådan at vi ikke skal lave lovgivning om de her emner, forklarede Venstres ordfører, Mads Fuglede.
Landbruget tavs om overenskomst
Der arbejder allerede cirka 9000 ukrainere i Danmark. Mere end halvdelen af dem arbejder på gårde og gartnerier i Danmark.
Formanden dansk landbrugs lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, vil i Fagbladet 3F ikke svare på, om de ukrainske flygtninge skal have en overenskomstmæssig løn, når de arbejder i landbruget i Danmark. Formanden henviser til, at Landbrug & Fødevarer ikke er en arbejdsgiverorganisation, og at han ikke kan sige mere på nuværende tidspunkt.
Fagbladet 3F har flere gange afsløret, hvordan ukrainere er blevet udnyttet og arbejder under løn- og arbejdsforhold, som ikke matcher overenskomsten for området.
Fagbladet 3F har eksempelvis dokumenteret, hvordan de ukrainske arbejdere er blevet tvunget til at betale dele af lønnen tilbage til deres chefer for at beholde jobbet, selvom det er ulovligt.
Særlov beskytter ikke ukrainere
Særloven blev fremsat mandag og debatteret i folketingssalen tirsdag eftermiddag og vedtaget onsdag.
Loven betyder, at når de ukrainske flygtninge skal ind på det danske arbejdsmarked, bliver det uden den normale overvågning og det regelsæt, der er indført for at beskytte borgere fra ikke-EU-lande mod social dumping.
– Hvis de ukrainske flygtninge skal kunne arbejde som EU-borgere, er der ingen krav. Så er der kun vores danske model – overenskomster og aftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere – der skal sikre dem imod at blive underbetalt, advarer forsker i arbejdsmarked på Aalborg Universitet Laust Høgedahl i Fagbladet 3F.
Særloven sidestiller ukrainerne med borgere fra EU-lande. Derfor er de ukrainske flygtninges opholdstilladelse i Danmark ikke betinget af, at de har bestemte løn- og arbejdsvilkår.
– Vi kan se, at andre østeuropæere ofte finder job i den private sektor, hvor den danske model står svagt. Det kan være det vilde vesten, når det gælder både løn, arbejdstid og arbejdsforhold. Det kan man godt være bekymret for, at vi vil se her også, siger Laust Høgedahl.
Særloven giver de ukrainske flygtninge opholdstilladelse indtil 17. marts 2024 – med mulighed for forlængelse.
Lovforslaget udmønter den aftale, som regeringen i sidste uge indgik med Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.
En række organisationer, eksperter og partier har kritiseret særloven for at forskelsbehandle ukrainske flygtninge i forhold til flygtninge fra resten af verden.
Kun Frie Grønne stemte imod særloven. Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Alternativet stemte hverken for eller imod.
Læs også
Indland
Ukrainerlov fremsættes mandag
Hård kritik: Særlov for ukrainske flygtninge er urimelig forskelsbehandling
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
