Udtalelse
1000-tallet: Navnet Ukraine betyder “grænseområde”. Den første russiske stat, det såkalte Kijev-rige, som havde sin storhedstid omkring år 1000, var en østslavisk statsdannelse, baseret på ortodoks kristendom og fælles sprog og kultur.
– I de kommende århundreder møder den russisk-ortodokse kristne civilisation det katolske Europa, primært repræsenteret af Polen.
1300-tallet: Galicien-Volynia (den vestlige del af det nuværende Ukraine) kommer under polsk-litauisk herredømme.
– Den ortodokse østslaviske befolkning i Polen-Litauen fører en kamp for at bevare sin tro og kultur.
– Kun storrusserne klarer at skabe en stat, som magter at forsvare den russiske civilisation mod ydre fjender.
1500-tallet: Kosakkerne dukker op på stepperne nord for Sortehavet. Bekæmpede ikke blot de muslimske tatarer, men forsvarede også den ortodokskristne befolkning i Polen/Litauen.
1640: Kosakoprør fører til en slags kosakstat, som omfatter store dele af dagens Ukraine.
Januar 1654: Zaporozjje-kosakkernes ledere og Bogdan Chmelnitskij sværger troskabsed til zarens Rusland ved Perejaslav-aftalen.
Illustration: picryl.com/amp/media/jozef-brandt-zaporozcy-f5bfb9
– Det betyder, at LilleRusland (et gammelt navn for Ukraine) overgår fra det Polsk-litauiske Statsforbund til en union med Zar-rusland.
I 1700-tallet: Rusland, Preussen og Østrig likviderer Polen-Litauen som stat. Dette indebærer, at det meste af de hvide- og lillerussiske områder (ukrainske områder), som engang havde indgået i Kijev-riget, kommer under Moskvas kontrol. Den østslaviske befolkning i Galicien kommer under østrigsk styre.
1783: Den russiske kejserinde Katarina annekterer Krim-halvøen.
1863-64: Mislykket polsk-russisk opstand med ideen om, at lillerussere er et helt eget folk, nemlig ukrainere.
1800-tallets afslutning: Galiciske intellektuelle udviser en ekstrem nationalisme, som ikke bare retter sig mod polakker, men paradoksalt nok også mod storrussere. De forsøger at konstruere et ukrainsk sprog, som mest muligt adskiller sig fra russisk, blandt andet ved at tage polske ord og udtryk i brug.
1914-18: Første verdenskrig betyder, at både Zar-rusland og Habsburgimperiet går under.
1917: I Ukraine lykkes det bolsjevikkerne at få ledelsen i en del bondesovjetter.
7-8. november 1917: Den Russiske Revolution sejrer.
24.-25. december 1917: Den første al-ukrainske sovjetkongres erklærer Ukraine som sovjetrepublik.
Februar 1918: Tyskland indleder militær offensiv over hele den russisk-tyske front. Store dele af det nuværende Ukraine kommer under tysk formynderskab.
– Den østslaviske befolkning fra det sammenbrudte Habsburgske imperium kommer under polsk herredømme og bliver udsat for hårdhændet politik for at rette sig efter polsk sprog og kultur.
– Dette var medvirkende til, at der i det polsk-kontrollerede Galicien opstod en radikal, terroristisk nationalisme med et klart fascistisk fokus mod polakker, russere og jøder.
30. december 1922: Sovjetunionen dannes, og den giver alle folk i det tidligere zar-imperie retten til at udvikle sit sprog og kultur.
– Sovjet-Ukraine (SSR) indgår i Sovjetunionen.
1929: Organisationen af ukrainske nationalister (OUN) stiftes i Wien. Den ultranationalistiske organisation opererer i det østlige Galicien, der var en del af Polen. OUN’s ideologi beskrives af historikere som præget af “italiensk fascisme”.
1930-33: Hungersnød i Sovjetunionens kornproducerende egne, inklusive Ukraine og fire forskellige tidligere sovjetrepublikker på grund af fejlslagen høst. Også det nordlige Kaukasus, Volga-regionen, Kasakhstan, det sydlige Ural og Vestsibirien blev ramt. Omkring 5,7 til 8,7 millioner mennesker anslås at have mistet livet. Anslået fire millioner mennesker omkommer i Ukraine.
– Dog mente den provestlige eks-præsident Viktor Jusjtjenko i april 2005, at USSR’s ledelse ville straffe det ukrainske folk og udrydde det – med 20 millioner dødsofre som resultat.
30. september 1938: Frankrig, Storbritannien og Italien indgår den såkaldte Münchenaftale med Nazityskland, der tvang Tjekkoslovakiet til at afstå Sudeterområdet til Tyskland.
23. august 1939: Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker (USSR) og Nazityskland indgår en ikke-angrebspagt. Ifølge USSR var pagten ikke en venskabs- eller bistandspagt med vidtgående forpligtelser. Pagten udskød den fra tysk side allerede besluttede udløsning af Anden Verdenskrig.
– Men andre kilder mener, at pagten betød, at Nazityskland og Sovjetunionen senere besatte landene, der lå imellem sig, blandt andet Estland og Polen.
1939: Den Røde Hær inddrager områder i Polen, som Rusland mistede i 1917-18.
21. juni 1941: Nazi-Tyskland invaderer Sovjetunionen og Sovjet-Ukraine. Rumænien deltager i besættelsen.
30. juni 1941: En “uafhængig” ukrainsk stat erklæres i byen Lviv, ledt af Stepan Andriyovych Bandera, leder af den nationale bevægelse i det vestlige Ukraine (Galicien).
– Stepan Andriyovych Bandera og den anden militære leder, Roman Shukhevych, samarbejder med Tyskland og indfører den fascistiske hilsen, “Slava Ukrayini!” (Ære til Ukraina!) – som anvendes den dag i dag.
– Banderas og Shukhevych styrker begik etnisk udrensning af jøder og polakker i 1941, 1943 og i begyndelsen af 1944 i Volhynien og i det østlige Galicien og i Volhynien. Op mod 85.000 polakker myrdet. Titusinder jøder myrdet.
– Flere af Banderas og styrker bliver trænet af den tyske Wehrmacht i 1941 og deltager i invasionen af Sovjetunionen i Nachtigall- og Roland-brigaderne.
14. oktober 1942: Den ukrainske oprørshær (UPA) stiftes af Bandera og Shukhevych.
– Omfattende partisankrig, anført af kommunisterne, mod Nazi-tysklands besættelse samt mod Banderas/Roman Shukhevych’s tropper.
18. maj 1944: Sovjetunionen beslutter at deportere mange af tatarerne på Krim, der bliver beskyldt for at have samarbejdet med Nazi-tyskland.
28. oktober 1944: Sovjet-Ukraine (SSR) befriet af Den Røde Hær.
16. august 1945: Dele af Polen og Tjekkoslovakiet gives til Sovjet-Ukraine.
30. maj 1947: Roman Shukhevych udsender instruktioner om at at opstarte illegal krigsførelse mod Sovjet-ukraine. Ukraines Oprørshær (UPA) starter væbnet kamp mod Sovjet-ukraine.
5. marts 1950: Roman Shukhevych fra UPA dræbt i ildkamp.
24. maj 1954: Sidste militære kommandant for UPA dræbt. (I 1956 er al militær konfrontation standset).
19. februar 1954: Generalsekretæren i Sovjetunionens Kommunistiske Parti, Nikita Krustjov, beslutter at overdrage Krim til Ukraine. Han var selv ukrainer. Havde tidligere foreslået Stalin at overdrage Krim, men det blev afvist. Flertallet af indbyggerne på Krim er såkaldt etniske russere.
1954-1991: Den Ukrainske Socialistiske Sovjetrepublik eksisterer som en suveræn socialistisk sovjetrepublik og en af de 15 konstituerede republikker i Sovjetunionen.
Der er anvendt både ukrainske, europæiske, amerikanske, danske og russiske kilder i denne tidslinje.
Andre kilder: “Ukrainas Historie” af historikeren Bjørn Ditlef Nistad (norsk)
Læs Arbejderens nyeste artikler om krigen i Ukraine her.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
