ODENSE: Stop alle krigshandlinger nu – for fred og nedrustning
Til organisationer, politiske partier, politiske ungdomsorganisationer, fagforeninger, fredsgrupper og enkeltpersoner.
Vi er en gruppe medlemmer af Enhedslistens afdelinger på Fyn, der – efter Ruslands invasion af Ukraine – har besluttet at indkalde til en demonstration for fred og imod krig og oprustning.
Demonstrationen foregår lørdag den 5. marts klokken 12-13 i Odense. Enten i Kongens Have eller på Flakhaven – endeligt sted meldes ud i løbet af et par dage.
Det er vores håb, at I vil bakke op om denne demonstration, da der er behov for dels at protestere mod den aktuelle situation og dels at tage skridt til en egentlig fredsbevægelse.
Grundlag for demonstration er identisk med det, der blev vedtaget i København i sidste uge. Det er:
Nej til Ruslands invasion af Ukraine – Stop alle krigshandlinger nu – For fred og nedrustning.
Vi har stærkt brug for fred i verden. Vi må igangsætte en spiral af dialog og nedrustning for at nedtrappe konfliktniveauet og etablere en fredelig verden og et fredeligt Europa. Vi siger derfor nej til en aftale om, at der skal være amerikansk militær i Danmark. Vi siger nej til atomvåben på dansk jord.
Vi opfordrer også til gensidig nedrustning og politiske forhandlinger for en fredelig løsning på konflikten i Ukraine. Vi siger nej til konfliktoptrapning fra både Ruslands og NATOs side og stop for invasionen af Ukraine. Fredsforhandlinger nu. Støtte til fredselskende kræfter i Rusland og Ukraine. Nej til dansk krigsdeltagelse. Ja til humanitær bistand.
Vi har blandt andet oprettet denne Facebook-begivenhed, tilmeld jer og diskuter også gerne her.
Meld gerne tilbage om I ønsker at være medarrangør. Vores næste møde er tirsdag den 1. marts klokken 17:30 på Zoom.
På gruppens vegne og med venlig hilsen Vibeke Syppli Enrum.
Mail: vse@live.dk Mobil 20 555 348
Dette event på Facebook