SILKEBORG: Aftensmad og kabaret
Langsøhus og 3F Bjerringbro-Silkeborg inviterer til aftensmad & kabaret: “Er du udkørt klokken sytten? Kom og få vendt bøtten” med Debatteatret Rejsescenen om det kønsopdelte arbejdsmarked.
“MÆLK – en lille kabaret om køn og det dér arbejde” tackler de udfordringer, vi står med i forhold til at åbne det kønsopdelte arbejdsmarked. Med musik, sang og humor sætter forestillingen spot på de situationer, der opstår, når kvinder og mænd arbejder sammen.
Tag dine kollegaer med og få en faglig, festlig og fornøjelig oplevelse onsdag den 9. marts på Langsøhus.
Medvirkende: Anette Katzmann og Michael Hasselflug. Ved klaveret: Erik Juul Andersen. Debatstyrer: Kirsten Juul Andersen.

Aftenens program:
Klokken 18:30: Aftensmad – tilmelding senest mandag den 7. marts
Klokken 19:30: Debatteatret Rejsescenen opfører kabareten MÆLK
Klokken 20:15: Efterfølgende debat