AARHUS: Århundrets Festival 2022 med temaet REVOLUTION – et væld af arrangementer – til den 13. marts
Århundredets Festival har i 2022 temaet REVOLUTION. Fra primo februar til den 13. marts 2022.
Ofte er den blevet erklæret død og borte. Den er fransk, arabisk, digital, industriel, kulturel, seksuel, orange. Selvom forskellen på de store folkelige oprør, den seksuelle frigørelse og den digitale ‘disruption’ er stor, så har de én ting tilfælles.
Revolution handler om forandring. Ikke den rolige, gradvise bevægelse ét skridt ad gangen, men det hastige og gennemgribende brud med tingenes tilstand.
Det handler om gadekampe og rullende hoveder og om de store teknologiske landvindinger og kulturelle nybrud. Om demokrati, diktatur, retfærdighed, ligestilling, kaos, klima og store personligheder. Revolutionen er en indgang til at forstå den moderne historie – og nutidens store forandringer.
Festivalen realiseres med støtte fra Aarhus Kommune, Købmand Herman Sallings Fond og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.