Udtalelse
Den 27. januar talte USA’s præsident Joe Biden og Ukraines præsident Voldomyr Zelenskij sammen telefonisk. Under samtalen skal Biden have advaret Zelenskij om, at et russisk angreb på Ukraine var uundgåeligt, og Zelenskij skal have svaret, at han ikke var overbevist om, at der ville komme et angreb, og han bad Washington om ikke at skabe panik.
Ukraine ved at gå i opløsning af sig selv.
Bjørn Nistad, Ukraine-ekspert
Denne telefonsamtale er interessant. De anti-russiske kræfter, der tog magten i Ukraine i 2014, har konsekvent søgt konfrontation med Rusland, portrætteret sig selv som Europas forpost mod asiatisk barbari og afvist ethvert forsøg på at løse konflikten med de oprørske russiskvenlige regioner i det østlige Ukraine ved hjælp af politiske virkemidler – for eksempel ved at opfylde Minsk-aftalerne fra 2015.
Rusland har fået nok
Tilsyneladende har Kijev-regimets taktik for at gøre sig interessante overfor, hvad det betragter som vestlige partnere – og for at tiltrække vestlige gaver og lån – gjort sit yderste for at opretholde et anspændt forhold til Rusland gennem utallige provokationer og derved overbevise de vestlige lande om, at havde det ikke været for Ukraines modstand mod russisk aggression, havde russiske kampvogne stået i Warszawa og Berlin.
Efter otte år med aggression og provokationer – kombineret med truslen om et ukrainsk NATO-medlemskab – har Rusland fået nok. Landet kræver garantier for, at Ukraine aldrig bliver medlem af NATO, og for at sætte magt bag kravet er 150.000 russiske soldater opmarcheret på grænsen til Ukraine. Krigen, Kijev-styret tilsyneladende har gjort, hvad det kunne for at fremkalde, kan blive en realitet.
Ukraine i opløsning
For Ukraine, et land der allerede er mere eller mindre i opløsning, er dette en katastrofe. Frygten for en russisk invasion skal have ført til en kapitalflugt på 12,5 milliarder dollars fra Ukraine alene i de seneste uger, guldreserver er opbrugt i et desperat forsøg på at stabilisere valutaen gryniaen, folk hamstrer dollars, forsikringsselskaber nægter at forsikre udenlandske virksomheder, der arbejder i Ukraine, prisen på brød og benzin er steget voldsomt, og der er ikke penge til at købe gas.
Tilsyneladende vil Putin være i stand til at skabe et fuldstændigt ukrainsk sammenbrud blot ved at lade de russiske tropper marchere på grænsen til Ukraine i nogle måneder.
Sandsynligheden for, at der virkelig kommer et russisk angreb på Ukraine, er lille. Det ville involvere en farlig krig, nødvendiggøre en besættelse af ukrainsk territorium, drive europæerne i armene på USA og resultere i kraftfulde politiske og økonomiske sanktioner mod Rusland.
Zelenskij har derfor utvivlsomt ret, når han siger, at han ikke tror, at der kommer noget russisk angreb, og når han advarer mod panik som den reelle trussel og opfordrer folk til at leve så normalt som muligt.
Ingen hjælp fra Vesten
Man skulle tro, at USA og andre vestlige lande, der hævder at være venner af Ukraine, i den nuværende situation ville gøre, hvad de kunne for at hjælpe Zelenskij med at modvirke panik. De gør imidlertid det modsatte.
De seneste dage har der været rapporter om, at USA og andre vestlige lande er i gang med at evakuere deres ambassadepersonale og deres familiemedlemmer fra den ukrainske hovedstad. Samtidig har vestlige massemedier fremsat dramatiske påstande om, at Rusland er ved at lukke sin ambassade i Kijev, at landet har oprettet felthospitaler langs grænsen til Ukraine med mere.
Kombineret med vestlige våbenleverancer til Ukraine kan dette næppe opfattes på anden måde, end at USA, Storbritannien og andre lande gør, hvad de kan for at fremkalde en militær konfrontation mellem Ukraine og Rusland eller i det mindste for at overbevise omverdenen om, at det er en alvorlig konflikt mellem Ukraine og Rusland, som når som helst kan resultere i fuld krig.
At resultatet af dette krigshysteri kan blive Ukraines fuldstændige sammenbrud, synes ikke at bekymre ledelsen i disse lande.
At slutte fred
Zelenskij kunne afslutte krigshysteriet på én dag. Han kunne tage til Moskva og lave en aftale med Putin. Han kunne erklære, at Ukraine ligesom Schweiz var villig til at forpligte sig til evig neutralitet og alliancefrihed.
Han kunne bruge sit flertal i Radaen (Ukraines parlament, red.) til at presse den fulde opfyldelse af Minsk-aftalerne igennem og dermed omdanne Ukraine til en føderation med vidtrækkende selvstyre for regionerne.
Han kunne stoppe undertrykkelsen af russisk sprog og kultur og skabe et Ukraine for alle, som han lovede sine vælgere. Så ville de russiske soldater blive trukket tilbage, spændingerne ville ophøre, og Ukraine kunne forsøge at blive et normalt land igen.
Zelenskij er imidlertid fanget af sin egen krigsretorik, som han i lighed med sin forgænger, krigspræsident Petro Porosjenko, tyede til, fra det øjeblik han overtog præsidentpaladset, af rivaliserende nationalistiske politikere og partier, af ekstremistiske elementer som for eksempel Højre Sektor – og af den ukrainske dybe stat.
Flytter hemmelige papirer
Hvordan denne dybe stat fungerer, fik for nylig et eksempel på, da Washington Post kunne afsløre, at ukrainske efterretningstjenester var i færd med at transportere hemmelige dokumenter fra Kijev til det vestlige Ukraine: “Ukrainsk efterretningstjeneste har flyttet følsomme filer og udstyr ud af sit hovedkvarter i hovedstaden til sikre steder i den vestlige del af landet, ifølge embedsmænd med kendskab til sagen der ligesom andre talte på betingelse af anonymitet for at diskutere følsomme operationer.” Hvis noget er egnet til at skabe panik og krisestemning, er det netop denne type budskaber, at centrale statsinstitutioner er ved at flygte fra hovedstaden.
At Zelenskij og kredsen omkring ham skal være kilden til disse oplysninger er usandsynligt, da de vanskeliggør deres bestræbelser på at overbevise den ukrainske befolkning, om at de har situationen under kontrol, og at der ikke vil komme nogen krig. Det er langt mere sandsynligt, at det er personer i den ukrainske efterretningstjeneste eller deres amerikanske kuratorer, der har lækket disse oplysninger.
USA har alt at vinde på en konflikt
Hvem arbejder ukrainsk efterretningstjeneste for? Ukrainske myndigheder som er nødt til at bekæmpe det krigshysteri, de selv har forårsaget, så Ukraine ikke går helt i opløsning? Eller USA som har alt at vinde på en konflikt – eller krig – mellem Ukraine og Rusland, som vil drive Europa i armene på USA, skærpe vestlige sanktioner mod Rusland og vanskeliggøre samarbejdet mellem Europa og Rusland?
Læs om en mislykket ukrainsk-amerikansk specialoperation i Hviderusland her.
Læs om, hvordan Vladimir Zelenskij i sin indsættelse som præsident i 2019 lovede at afslutte krigen i Donbass her.
Mellemoverskrifter indsat af redaktionen.
Bjørn Ditlef Nistads blog er her.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
