Fredag i sidste uge blev regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne enige om en politisk aftale om øget rekruttering og mangel på arbejdskraft.
Aftalen er baseret på regeringens reformudspil fra september sidste år, Danmark kan mere I, og indeholder blandt andet lavere beløbsgrænse, en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og ændringer i dagpengesystemet.
Ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) skal aftalen i årene fremover få flere i arbejde og gøre økonomien og det danske arbejdsmarked endnu stærkere.
Det her er en ualmindelig dårlig aftale, der ikke alene rammer de tusinder af nyuddannede, der har brug for dimittendsatsen til at komme godt ind på arbejdsmarkedet. Det kommer også til at ramme det solidariske dagpengesystem som helhed.
Lisbeth Lintz, formand, Akademikerne
– Jeg er rigtig glad for, at vi med denne aftale styrker trygheden for lønmodtagerne ved at hæve den maksimale dagpengesats. Mig bekendt, er det første gang siden 1970’erne, at vi investerer markant i vores dagpengesystem. Det har krævet prioritering, men det er afgørende, at vi har et trygt, attraktivt og solidarisk dagpengesystem, hvis vi skal fastholde en stor tilslutning til systemet. Færre kommer nu til at ligge vågen om natten og frygte for sin økonomi, hvis man en dag skulle risikere at miste sit arbejde, siger Peter Hummelgaard.
Unge hældes ned ad brættet
Ministerens vurdering af aftalens betydning for dagpengesystemet er den faglige hovedorganisation Akademikerne langt fra enig i. Formand Lisbeth Lintz mener tværtimod, at aftalen risikerer at få alvorlige konsekvenser for det solidariske dagpengesystem.
Hun finder det dybt kritisabelt, at et politisk flertal nu “hælder de unge ned ad brættet” og skærer kraftigt i dimittendsatsen – dagpengene til de nyuddannede.
– Det her er en ualmindelig dårlig aftale, der ikke alene rammer de tusinder af nyuddannede, der har brug for dimittendsatsen til at komme godt ind på arbejdsmarkedet. Det kommer også til at ramme det solidariske dagpengesystem som helhed, siger Lisbeth Lintz og fortsætter:
– Rigtig mange melder sig ind i a-kasserne for en sikkerheds skyld, når de er nyuddannede, så de er forsikrede mod eventuel ledighed. Hvis ikke de kan få ordentlig hjælp, når de har brug for det, er jeg bekymret for, at de helt vælger dagpengesystemet fra.
Unge vil vælge a-kassen fra
Med aftalen vil nyuddannede ikke-forsørgere under 30 år, der har meldt sig ind i en a-kasse, efter tre måneder kun modtage 9.514 kroner om måneden. Nyuddannede ikke-forsørgere over 30 år får dagengene sat ned fra 13.836 til 12.018 kroner pr. måned efter de første tre måneders forbrug af dagpengeperioden. Dimittendsatsen for forsørgere ændres ikke. Endelig indebærer aftalen at dagpengeperioden for nyuddannede sættes ned fra to til et år.
Akademikernes formand frygter, at fortsatte forringelser af a-kasseforsikringen vil få kommende generationer til helt at vælge den fra.
– Så er det altså den offentlige fælleskasse, fremfor forsikringsordningen, der hænger på regningen via kontanthjælp, når folk er ledige i kortere eller længere tid, advarer Lisbeth Lintz.
Også Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening, mener, at politikerne gambler med opbakningen til dangpengesystemet ved igen at forringe forsikringsordningen. Han synes, det er helt uforståeligt at regeringen, SF, De Radikale, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne vil forringe dagpengene for nyuddannede.
– Tanken om, at de unge bare skal have med den økonomiske pisk, er både gammeldags og forfejlet. Et job står øverst på ønskesedlen hos nyuddannede – det er jo derfor, man har taget en uddannelse, siger Mads Bilstrup.
Udvalgte punkter i aftalen øget rekruttering og mangel på arbejdskraft – underskrevet af S-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne
Dagpenge
- Dagpengesatsen hæves til 23.000 kr. de første tre måneder for arbejdsløse, der har haft to års beskæftigelse inden for de seneste tre år og været medlem af en a-kasse de seneste fire år
- Dimittendsatsen for ikke-forsørgere under 30 år sættes ned efter tre måneders arbejdsløshed til 9.514 kr. pr. måned, og dimittendsatsen for ikke-forsørgere, der er fyldt 30 år, sættes ned til 12.018 kr. pr. måned efter tre måneders arbejdsløshed. Dimittendsatsen for forsørgere ændres ikke.
- Dimittenders ordinære dagpengeperiode skæres ned fra to til et år
- Dimittender skal opfylde et sprogkrav
Tiltag på arbejdsmarkedet
- Beløbsgrænsen for fradrag for fagforeningskontingenter hæves fra 6.000 kr. til 7.000 kr. årligt
- Fradragsretten for private lønforsikringer betinges af et årligt bidrag til a-kasse på mindst 1.300 kr.
- Virksomheder, som gentagne gange ikke overholder arbejdsmiljøreglerne, udsættes for målrettet indsats
- Styrket indsats mod brugen af illegal arbejdskraft
- Brancherettet tilsynsindsats mod falske selvstændige
- Indførsel af et lovkrav til udbudsloven om at bruge lærlingeklausuler i alle relevante udbudte offentlige kontrakter
Flere i arbejde
- Afskaffelse af modregning som følge af partners arbejdsindkomst i folkepension, førtidspension og seniorpension
- Afskaffelse af modregning af egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg
- Styrket indsats for borgere med handicap
- Midlertidig ordning, hvor kommuner ikke kan frakende førtidspensionister deres førtidspension, hvis de har supplerende beskæftigelse
- Midlertidig jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere på 5.000 kr. skattefrit
Uddannelsesløft
- Ret til uddannelsesløft med 110 pct. dagpenge gøres permanent
KILDE: Beskæftigelsesministeriet
Aftalen om fremtidens dagpengesystem indeholder imidlertid også et løft til fuldtidsforsikrede a-kassemedlemmer, der har været medlem af en a-kasse i de seneste fire år og haft to års beskæftigelse inden for de seneste tre år. De vil i de første tre måneder af dagpengeperioden få et tillæg på 3.649 kroner, så dagpengesatsen ryger op på 23.000 kroner om måneden før skat. Efter de tre måneder falder den månedlige dagpengesats til 19.351 kroner.
– Vi er glade for, at der kommer et tiltrængt løft i satsen i de tre første måneder for dagpengesystemets kernetropper. Dagpengene er blevet udhulet så voldsomt over de seneste mange år, at der ikke længere var tale om en økonomisk sikring, som gjorde det tilstrækkeligt attraktivt for mange medlemmer at betale til sin A-kasse. Det er udfordring for hele A-kassesystemet, og det har vi peget på i lang tid, siger Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen, IDA.
15 lokale 3F-afdelinger har igennem et år løbet politikerne på dørene og advaret mod nye dagpengeforringelser.
Læs også
I skal sikre et robust dagpengesystem og hæve dagpengene med 4000 kroner
Fagforeningerne har også forsøgt at tale politikerne fra at indføre en såkaldt trappemodel, hvor visse grupper af arbejdsløse tilgodeses på bekostning af andre.
Nu konstaterer Søren Becher, leder af a-kassen i 3F København, at advarslerne ikke er trængt igennem til politikerne bag aftalen:
– Det er godt og nødvendigt med en regulering af dagpengene. Det har vi efterlyst i årevis. Men ved at indføre en trappemodel får vi et a- og b-hold, der rammer de grupper på arbejdsmarkedet med svagest tilknytning og med mere og længere arbejdsløshed for i stedet at tilgodese de stærke grupper. Det vender vi os imod.
Sammen med forringelserne for de nyuddannede har Søren Becher derfor svært ved at glæde sig over det – ganske vist tiltrængte løft af dagpengene i tre måneder – som kun kommer udvalgte grupper af forsikrede dagpengemodtagere til gode.
Hvor står partierne bag dagpengeforliget?
Fredagens aftale kan imidlertid ende med at komme til at se helt anderledes ud, fordi en del af indholdet forudsætter, at der kan hentes politisk flertal udenfor aftalekredsen.
Konkret kan dagpengeændringerne ikke gennemføres uden, at Venstre, De Konservative og Liberal Alliance, der sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti udgør partierne bag det nugældende dagpengeforlig, har godkendt det.
Venstre og Konservative meldte pas til fredagens aftale med henvisning til blandt andet højere dagpenge i tre måneder, og det slagsmål står nu til at blive afgjort i de videre forhandlinger.
Beløbsordningen i spil
Et andet stridspunkt i aftalen om øget rekruttering og mangel på arbejdskraft er den såkaldte beløbsordning, der gælder for udlændinge udenfor EU-landene, der ønsker at arbejde i Danmark. Den foreslår Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne sat ned fra 445.000 kroner til 375.000 kroner om året inklusiv feriepenge og pension, men det kan Dansk Folkeparti ikke acceptere.
Så også det element i aftalen er til yderligere politisk forhandling, og Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige har meldt ud, at de står klar med et forslag på 360.000 kroner om året – samme beløb som erhvervslivet har slået på tromme for. Beløbet svarer til en gennemsnitlig timeløn på 160 kroner eller cirka 25.000 kroner om måneden.
Uanset hvad tegner der sig en forhandlingsmulighed, hvor de borgerlige partier kan bruge beløbsgrænsen som pressionsmiddel og som betingelse for at stemme ja til dagpengeændringerne.
Af andre punkter i aftalen fra sidste uge kan nævnes øget beskæftigelsesfradrag på 1,2 milliarder kroner årligt fra 2025.
Regeringen vurderer, at reformaftalen vil øge beskæftigelsen med cirka 12.000 personer.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.