Mette Frederiksen bebudede ved Folketingets åbning, at der skulle bygges billigere boliger i København, så skolelæreren og tømreren og den unge akademiker kunne bo i hovedstaden.
Lige før kommunevalgsdagen kom boligministeren så med sit valgflæsk, om at der ville blive tilført 22.000 nye billige almene boliger over de næste 15 år gennem en nyoprettet fond for “blandede byer”.
Valgflæsket viser sig uspiseligt nu, hvor løfterne er konkretiseret i en boligaftale mellem S, SF, DF og KD. En aftale for de næste to år hvor der planlægges byggeri for halvdelen, altså for fem milliarder kroner af de ti milliarder kroner partierne har puttet ned i den såkaldte fond for “blandede byer”.
Men der bliver ingen billige boliger til tømreren og skolelæreren. De billige boliger bliver til unge studerende (4000 i København, 2000 i Aarhus) og til socialt udsatte og hjemløse i Aarhus og København. Behovet for ungdomsboliger er udokumenteret. Faktisk er der beregninger, der viser, at der ikke er behov for flere studieboliger.
Boligerne bliver billige, ved at fonden giver tilskud til husleje, ved at der ydes lån til opkøb og ombygning af erhvervs- og boligejendomme og ved omdannelse af almene familieboliger. Der nedlægges altså billige familieboliger og bygges ingen nye billige familieboliger.
Til gavn for mennesket, økonomien og miljøet så skal boliger renoveres, ikke forfalde og rives ned.
Almene boliger kan ikke opføres på grunde, der er dyre – fordi der er et maksimum på, hvad en boligorganisation må betale. Nu gives der med aftalen et tilskud/lån til at købe disse grunde. Men huslejeudgiften, der følger efter, vil være alt andet end billig. Det er fondspenge ned i grundejernes lomme. Det ville være rimeligt i stedet at hæve byggerammen og kontanthjælpsydelserne.
Der åbnes op for at fortætte i eksisterende almene boligområder med boliger forbeholdt socialt udsatte borgere.
Almene boliger er startet som boliger bygget/ejet af og for arbejdere for 100 år siden. De almene boliger har senere påtaget sig en almennyttig og social opgave ved at bygge til lave huslejer og ved at stille boliger til rådighed for kommunens sociale opgaver med at huse boligløse. Det var prisen for at kunne opnå statsstøtte til byggeri.
Denne konstruktion er helt unik, findes ikke i andre lande. I nabolandene er almene boliger kommunalt ejede og bruges udelukkende til social housing.
Men i de store byer i Danmark sælger kommunerne sine kommunale ejendomme, hvor de sociale husninger ellers har været, og nu tager man så første skridt til at omdanne almene boliger til sociale husningsboliger. Hvis altså der findes almene afdelinger, der vil have de beboere.
Beboerne vil jo være af den kategori med et forsørgelsesgrundlag og uddannelsesniveau, der kan bringe området på “omdannelsesliste”, og familieboligerne i området så kan blive tvunget omdannet eller nedrevet.
Og hvor kommer så pengene fra – de ti milliarder kroner i en “blandet by fond” – til at finansiere huslejenedsættelse og byggeri til socialt udsatte, studieboliger for fremtidens højtuddannede og køb af dyre grunde i landets store byer?
De penge kommer udelukkende fra lejerne i de almene boliger i hele landet. Det er altså en skat, man lægger på de 20 procent af befolkningen, som bor alment. Og de lejere er ikke de rigeste af landets borgere.
Da “blandet by fonden” er øremærkning af midler fra fonden, der giver tilskud og lån til nybyggeri, oprettet i 1998 for Landsbyggefonden, så fragår de penge til alt andet alment nybyggeri. En almen boligafdeling kan ikke bygge nyt uden at få tilskud fra Nybyggerifonden. Så blandet by fonden vil i sig selv betyde færre familieboliger.
Boligaftalen giver altså ikke flere billige almene familieboliger de næste 10 år. Den nedlægger familieboliger. Bliver “ghettoplanernes” nedrivninger gennemført, forsvinder 3745 familieboliger. Hertil skal lægges det antal, der omdannes fra familieboliger til ungdoms-, handicap- eller ældreboliger, som også udgår som familiebolig.
Også finansloven kan skubbe til det læs. Den netop aftalte finanslov bremser for, at Landsbyggefondens, altså beboernes egne renoveringsmidler, må bruges i 2022. Der står rigtig mange afdelinger i kø til de midler. Mange familieboliger er så nedslidte eller eroderet af vind og vejr, at de for det første ikke er attraktive eller sunde for andre end dem, der ikke kan få andet at bo i. For det andet er det meget dyrt at vedligeholde og varme renoveringstjenlige boliger op.
Beboersammensætningen kan derfor ændre sig mod et “ghettostempel”, og nedrivning står for døren. Boligerne kan også blive så dyre at vedligeholde for beboerne, at de af den grund bliver nedlagt, eller organisationen går konkurs.
De aftaler har en helt forkert retning.
Til gavn for mennesket, økonomien og miljøet så skal boliger renoveres, ikke forfalde og rives ned. Tilskud og lån skal bruges på familieboliger fremfor ungdomsboliger (som også er for unge), og kommunerne skal opkøbe jord, der stilles til rådighed for opførelse af almene familieboliger.
22. december 2021 | 10:10
“Behovet for ungdomsboliger er udokumenteret. Faktisk er der beregninger, der viser, at der ikke er behov for flere studieboliger.”
Det er ellers noget af et udsagn! Det kunne jeg godt tænke mig at høre mere om, det går da stik imod det der ellers blive fortalt om situationen ideevigt tilbagevendende historier ved studiestart.
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
