Regeringsaftalen mellem partierne SPD, FDP og De Grønne i Tyskland er vedtaget, og i løbet af denne uge indtager socialdemokraten Olaf Scholz kanslerposten.
Grundlaget, der fylder 177 sider, får allerede krasse ord med på vejen i det marxistiske tyske dagblad junge Welt.
Ifølge avisen optræder ordene “digitalisering” og “digital” i alt 226 gange, hvorimod begrebet “fattigdom” kun forekommer 15 gange. Begrebet “rigdom” optræder kun én gang.
Til gengæld optræder ordet “frihed” 70 gange og “demokrati” 47 gange, skriver forfatteren Christoph Butterwegge, der tidligere har udgivet bogen “Ulighedens børn”.
Disse valg af ord er symptomatisk for politikken i programmet, mener Butterwegge, der indtil 2016 underviste i statskundskab på Kölns Universitet og forskede i fattigdom. Han mener især, at den økonomiske politik er socialt skæv, og den vil ikke løse problemet med øget ulighed i Tyskland.
Den tyske regering er ved at være på plads, efter at en koalitionsaftale mellem det socialdemokratiske SPD, de liberale i FDP og miljøpartiet De Grønne faldt på plads i forrige uge.
– Vi har besluttet, at dette skal være et årti med investeringer, sagde den kommende kansler Olaf Scholz fra det socialdemokratiske SPD i forrige uge, da regeringsgrundlaget blev præsenteret på et pressemøde.
Han indtræder i denne uge som ny forbundskansler efter Angela Merkel, CDU. De Grønnes Annalena Baerbock bliver ny udenrigsminister, og Christian Lindner fra det borgerlige FDP skal være Tysklands nye finansminister.
Ordet “digitalisering” optræder 226 gange, mens “fattigdom” kun forekommer 15 gange.
Christoph Butterwegge, forfatter, om regeringsgrundlaget mellem SPD, FDP og De Grønne
Specielt FDP’s Christian Lindner har fået ekstra stor magt til at fortsætte den stramme økonomiske politik, som Angela Merkels regering har stået for i 16 år, skriver Christoph Butterwegge.
Gør intet ved fattigdom
Regeringen vil ifølge regeringsgrundlaget sikre, at minimumsniveauet for pensioner kommer til at ligge på 48 procent af gennemsnitsindkomsten. Regeringen vil også indføre et grundlæggende børnetilskud.
De tre partier vil investere 860 milliarder euro inden 2030 indenfor energi- og klimaområdet. Og så lover de at hæve den nuværende mindsteløn på cirka ni euro til 12 euro i timen. (89.25 kroner red,)
Den tyske forfatter Christoph Butterwegge er alligevel skeptisk, især overfor løfterne om højere mindsteløn.
“Hvornår den skal gælde fra er ikke præciseret”, skriver han i junge Welt og tilføjer en frygt for, at det først vil finde sted i regeringens allersidste periode om fire-fem år.
“I forvejen er lønnen væsentligt mindre værd på grund af den enorme prisstigning”, skriver forfatteren og lægger til, at en person, der arbejder til den nye mindsteløn, stadig vil være afhængig af socialhjælp, idet lønnen stadig er “rystende lav”.
Han tror simpelthen ikke, at koalitionen for alvor vil gøre noget ved fattigdommen.
“Selv om den rød-grøn-gule koalition præsenterer sig selv som et centrum for fremskridt, fungerer den mere som en bastion for troen på teknologiske fremskridt som digitalisering”, skriver han i junge Welt.
Mere i løn?
Ifølge regeringens program skal ansatte i de såkaldte minijobs have mere i løn, fra 450 til 520 euro om måneden, men det er utilstrækkeligt, mener han.
Minijob er en slags deltidsjob, som den socialdemokratiske kansler Gerhard Schröders regering indførte med Hartz-reformer i 2002-2004 for at skaffe mere arbejdskraft. Lønnen – der svarede til 3400 kroner – var så lav, at de ansatte i minijobs måtte supplere lønnen med bistandshjælp. 1,3 millioner tjener så lidt, at de får suppleret med socialhjælp.
Regeringen vil udfase eller omdøbe dele af Hartz-reformerne og strømline tilbuddene til arbejdsløse ved at indføre såkaldt “Bürgergeld” – borgerydelse. Men der er ingen ekstra penge sat af til det.
Og kravene til arbejdsløse og socialt udsatte vil tilsyneladende ikke blive ændret, lyder det fra Christoph Butterwegge, der har læst regeringsgrundlaget igennem med kritiske øjne.
Blandt andet vil regeringen ikke afskaffe eller begrænse kortvarige arbejdskontrakter og vikararbejde.
“De tre partier holder fast i konceptet om den “aktiverende velfærdsstat” og går ud fra, at arbejdsløshed er de berørtes eget ansvar – et problem, der kan løses ved mere pres eller flere økonomiske incitamenter for de arbejdsløse”, skriver Christoph Butterwegge.
Han tilføjer, at et samlet “Bürgergeld” vil gøre det nemmere for virksomhederne at ansætte arbejdsløse, der tidligere hørte under Hartz IV, til en billig penge.
Ifølge regeringsgrundlaget skal der bygges 400.000 nye lejligheder om året, hvilket ifølge forfatteren slet ikke er nok til at udligne fattigdom og ulighed. Tysklands LO DGB udsendte i august en analyse, der viste, at 15,9 procent af befolkningen er i fare for at ende i fattigdom.
Udrydder ikke fattigdom
Ulrich Schneider, lederen af sammenslutningen af uafhængige velfærdsorganisationer i Tyskland, Paritätischer Gesamtverband, er ikke imponeret over regeringens grundlag.
“Jeg savner forpligtelser til at udrydde fattigdom i dette land og genforene det dybt splittede samfund”, siger han til onlineportalen heise.de.
Han er dog “forsigtig optimistisk” i forhold til løfterne om, at der skal passes godt på “alle mennesker i Tyskland” og “højere løn på plejeområdet og bedre arbejdsforhold”.
De tre partier lover sygeplejerskerne mere i løn og bedre arbejdsforhold. Plejepersonale over hele landet har i de seneste måneder gennemført strejker. De tre partiers svar er at indføre en “plejebonus” på én milliard euro.
Janine Wissler, en af to formænd for partiet Die Linke i Forbundsdagen, er temmelig skeptisk.
Plejepersonalet på universitetshospitalerne i Frankfurt am Main, Düsseldorf og Bonn strejkede torsdag for bedre forhold, og i den forbindelse hældte partilederen malurt i bægeret.
– Koalitionsaftalen vil desværre ikke fundamentalt ændre plejesituationen, selv om plejebonussen er et venligt signal. Sygeplejerskerne har brug for en højere løn og lavere arbejdsbyrde, sagde Janine Wissler.
Ulrich Schneider mener i stil med Christoph Butterwegge, at især FDP vil stå i vejen for bedre forhold i plejesektoren.
“Fordi regeringskoalitionen er en bekvemmelighedsalliance af partier med delvis modstridende synspunkter og interesser, vil det blokere for bedre forhold”, tilføjer han.
Ulighed vil forblive
Christoph Butterwegge mener, at uligheden stadig vil være et stort problem.
“Lige præcis ulighed er vores samfunds kardinalproblem (…) Kløften mellem rig og fattig skal lukkes. Man kan dog frygte, at SPD, De Grønne og FDP vil tøve med at bekæmpe fattigdom og slet ikke røre ved den rigdom, der i stigende grad er koncentreret i nogle få familiers hænder”, skriver han.
Antallet af millionærer og milliardærer er vokset støt. 10 procent af de rigeste ejer således 67 procent af den samlede nettoformue, skriver mediet Deutschlandfunk.
Og den kommende regering har ingen planer om at ændre reglerne om arveafgift for selskabsarvinger. Man kan stadig arve et helt selskab uden at skulle betale noget. Og regeringen har ingen planer i regeringsgrundlaget om at indføre nye formueskatter, selskabsskatter eller afgifter på kapitalgevinster.
Skattepolitikken vil fortsætte som under CDU/CSU, der indgik i en koalitionsregering med SPD – og med Olaf Stolz som finansminister.
Regeringsaftalen har en række andre punkter, som lige nu er ved at blive undersøgt af fagforeninger, miljø-, freds-, bolig- og immigrationsgrupper.
For det første har aftalen et mål om, at der skal være 15 millioner elbiler på vejene i 2030. Aftalen har også et mål om at udfase landets kulproduktion inden 2030.
De tre partier er blevet enige om, at migranter skal have muligheden for at ansøge om statsborgerskab efter fem år, hvor også et dobbelt statsborgerskab skal være muligt. Hertil vil de lave et “pointbaseret” migrationssystem for at “tiltrække kvalificeret arbejdskraft”.
Berufsverbot
Patrik Köbele, formand for Tysklands Kommunistiske Parti, DPK, advarer i junge Welt om, at den kommende regering ser ud til at ville genindføre berufsverbot.
Han henviser til, at der i begyndelsen af regeringsgrundlaget direkte står: “For at sikre integriteten af den offentlige service vil vi sikre, at fjender af forfatningen kan fjernes fra tjeneste hurtigere end tidligere.”
Senere skriver de kommende regeringspartier: “Vi udvider sikkerhedskontrollen af ansøgere, som er afprøvet på andre områder, og styrker dermed sikkerhedsmyndighedernes modstandskraft mod antidemokratiske påvirkninger.”
I 1972 indførte Tysklands daværende forbundkansler, socialdemokraten Villy Brandt et dekret, hvorefter man kun kunne ansættes i det offentlige, hvis det kan garanteres, at man til “en hver en tid går ind for det frie, demokratiske system i grundlovens ånd”. Dekretet medførte blandt andet, at offentligt ansatte blev indkaldt til politiske forhør og blev kontrolleret af efterretningstjenesten.
Desuden vil regeringen stille opgraderede transportfly til atomvåben til rådighed på NATO-baser i landet og købe nye droner. I alt skal Tyskland op på at bruge to procent af sit BNP på militæret, som et NATO-topmøde i Wales vedtog i 2014. Forklaringen er truslen fra NATO’s modstandere, der især omfatter Rusland og Kina.
Partier kender hinanden
Den nye aftale betyder et farvel til 16 år med den konservative Angela Merkel som forbundskansler.
Den tre partier i den nye koalition – kaldet “trafiklys-koalitionen”, opkaldt efter partifarverne rød, grøn og gul – kender hinanden godt.
De har deltaget i skiftende regeringer i de seneste årtier, men danner nu for første gang regering sammen. Sidst, De Grønne var i regering, var under SPD’eren Gerhard Schröders regering fra 1998 til 2005. FDP var i regering med SPD mellem 2009-2013 i en regering ledet af Angela Merkel og CDU.
Den nye regering er kommet til efter valget 26. september, hvor SDP for første gang siden 2002 fik flere stemmer end CDU/CSU. SPD fik 25,7 procent af stemmerne mod de konservative unionspartiers 24,1 procent.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
