anmeldelse
Fagbevægelsens kamp for klimaet går 150 år tilbage, og fortsætter stærkere end hidtil
|
Arbejdernes internationale kampdag. De fleste forbinder dagen med røde faner, forsamlingshuse og taler om løn, arbejdsvilkår og velfærd. I år har vi valgt også at tale om klimaet og kampen for klodens overlevelse.
Da arbejderbevægelsen blev grundlagt for 150 år siden, var en af vores første mærkesager et opgør med “Røg, Møg og Støj”. Fabriksarbejderne mærkede på egen krop konsekvenserne ved forurening. Og de var de første til at kæmpe for et renere klima. Sidenhen har fagbevægelsen adskillige gange presset på for en mere bæredygtig samfundsform.
Hvad de færreste ved er, at LO (der fusionerede med FTF og blev til Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH) i 1991 vedtog ambitiøse klimamål. Faktisk udarbejdede LO en lang række forslag, som Svend Auken (S) et par år senere kunne plukke af, da han trådte til, som Danmarks mest ambitiøse miljøminister for den tid.
Vi har med andre ord været med fra starten.
Vi har presset på for forandring.
Og det fortsætter vi med! Der er nu, mere end nogensinde, brug for handling.
FH plan for grøn omstilling
Derfor fremlagde FH sidste år – som de første – en helhedsplan for en retfærdig grøn omstilling. Planen rummer mere end 100 tiltag, der opfylder Danmarks 2030-mål om at reducere udslippet af drivhusgasser med 70 procent.
For at sikre en retfærdig grøn omstilling er der en række store sten på vejen, som vi må fjerne i fællesskab. Ellers risikerer vi at snuble i klimakampen.
For det første viser analyser, at den grønne omstilling vil skabe job svarende til mere end 200.000 årsværk. Det er lige så mange job, som det kræver at bygge næsten fem Femern-forbindelser! Der skal sættes vindmøller op, ladestandere skal installeres, og bygninger skal energirenoveres.
Hvad de færreste dog har tænkt på er, at arbejdsstyrken skal have de rette kompetencer til at udføre arbejdet. Vi kan sætte penge af, men hvis ikke der er de rette kompetencer til faktisk at føre den konkrete opgave ud i livet – ja, så er vi lige vidt.
Knasten bliver endnu større af, at det ikke mindst er faglærte, der bliver brug for. Dem bliver der nemlig for få af i fremtiden. Faktisk kommer vi ifølge AE til at mangle 99.000 faglærte i år 2030. Det skyldes, at færre unge tager en erhvervsuddannelse. Samt at mange tømrere, metalarbejdere og andre faglærte snart går på pension. Derfor bliver ungdommen også nødt til i stigende grad at søge mod erhvervsskolerne, hvis de vil bidrage til en mere bæredygtig klode.
Hjælp til nye klimajob
En anden udfordring er, at der ikke bare opstår flere hundredetusinde job. Der forsvinder også nogen. Der vil være mennesker, som må sige farvel til job og kollegaer, fordi vi skal sikre en renere klode.
De mennesker skal vi som samfund hjælpe med at finde nye muligheder. Ellers bliver omstillingen uretfærdig.
Både for omstillingen og retfærdighedsfølelsen er det afgørende, at vi bruger penge på at opkvalificere de, der mister deres job. Nogle af dem vil kunne få gavn af de tusindvis af nye job, som omstillingen skaber. Fx kan medarbejdere på olieboreplatforme måske tage nogle kurser, så de fremover kan arbejde inden for CO2-lagring i Nordsøen. På den måde slår vi flere fluer med ét smæk.
Og i perioden mellem job skal der være dagpenge, der sørger for, at man ikke skal gå fra hus og hjem. Desværre er dagpengene blevet forringet de sidste 30 år, og det efterlader vores fællesskab mere skrøbeligt overfor store – og grønne – omstillinger.
Kan vi som borgere ikke betale basale regninger som husleje og børnefødselsdage, hvis vi mister vores job – ja så vokser utrygheden og modstanden. Det risikerer at slå over i overenskomsterne med krav om mere tryghed – det ser vi faktisk allerede.
Det er min klare opfordring på denne 1. maj, at klimaforkæmpere og politikere en gang for alle tager lønmodtagerne og deres tryghed med ind i klimakampen.
Virksomhederne får sværere ved at hyre og fyre, hvis overenskomsterne indeholder længere opsigelsesvarsler eller bedre fratrædelsesgodtgørelser. Og det bliver jo et problem, når et firma skal omlægge produktionen og bruge andre slags medarbejdere – fleksibiliteten bliver mindre. Derfor har vi brug for et moderniseret dagpengesystem, der er mere trygt. Jeg ser det som essentielt for, at vi alle kommer med på det grønne lyntog.
Jeg ved, at det i mange unges ører måske lyder kedeligt med dagpenge og overenskomster. Men det er så hamrende vigtigt, at vi tænker helheden og alle med. Ellers forsinker vi den grønne omstilling og risikerer at skabe en modstand, ingen er tjent med.For der er ingen modsætning mellem at være ambitiøs i forhold til klimaet og sørge for gode job til alle.
Der er ingen modsætning mellem at redde kloden og sikre tryghed for lønmodtagerne. Tværtimod.
Det er først, hvis politikerne blæser højt og flot på dem, der bliver ramt af den grønne omstilling, at der vil opstå modstand.
Husk solidariteten
Hvis man ser på den ophedede debat om klimakrisen, kan man desværre godt frygte lidt for fællesskabet. At uenigheden mellem dem, der vil gå meget langt for klimaet – og dem, som frygter at stå alene tilbage med regningen – truer med at rive Danmark midt over. Det må ikke ske.
Derfor er min klare opfordring på denne 1. maj også, at klimaforkæmpere og politikere en gang for alle tager lønmodtagerne og deres tryghed med ind i klimakampen. 1. maj handler trods alt om solidaritet. Ikke bare med hinanden, men også om solidaritet med vores børn og børnebørn, de familiemedlemmer, der ikke er født endnu.
Vi skylder hinanden en tryg og retfærdig grøn omstilling. Vi skylder fremtidige generationer handling nu. De to ting udelukker ikke hinanden. Tværtimod går de hånd i hånd.
Rigtig god 1. maj!
01. maj 2021 | 06:00
