KØBENHAVN: Fakkelmanifestation på Kultorvet
Igen i år kan vi markere årsdagen for Krystalnatten den 9. november 1938 med en fakkelmanifestation, som vi har tradition for at afholde til minde om de ofre, som nazisternes overfald på jøder i Tyskland og Østrig skabte og som blev startskuddet til en optrapning med forfølgelser af politiske modstandere, mindretal, handicappede og andre, som ikke passede ind i det racerene nazistiske 1.000-års-rige.
- Aldrig mere en Krystalnat
- Hjælp FN – tag flere kvoteflygtninge
- Asyl til forfulgte – nej til flere grænsemure
- Stop de farlige udvisninger
Læs program på krystalnatten.dk
Tirsdag den 9. november 2021 på Kultorvet i København
Kl. 16.30: Indledning ved formand for Byggefagenes Samvirke: Henrik Juul Rasmussen – han fører os herefter igennem hele arrangementet … – og musikken varmer op lidt inden …
Taler og musik:
Ca. 16.45: Michala Clante Bendixen, formand for Refugees Welcome:
”Nationalismen fortrænger humanismen i Europa”
Ca. 16.55: Aydin Soei, forfatter og sociolog; ”Det udlændingepolitiske kapløb”
Ca. 17.10: Børnekoret, Goldschmidts Stjernekor synger …
Ca. 17.25: Overrabbiner Jair Melchior: Det Jødiske Samfund …
Ca. 17.35: Radiant Arcadia synger og spiller … – og måske følger Radiant Arcadia op … med en dans til sidst …
Ca. Kl. 17.55: Henrik Juul Rasmussen runder hele arrangementet af.