SLAGELSE: Working Poor – fattig trods i arbejde
Rasmussen & Zeuth – Working Poor Road Trip: I løbet af de seneste 10 år er der opstået en gruppe arbejdere i Europa: The Working Poor.
Arbejdsmarkedet er blevet mere usikkert. Antallet af fleksible ansættelser, nultimerskontrakter, vikarjobs og midlertidige kontrakter er eksploderet.
Skal vi fremover have mere end ét job, og hvad betyder det for den danske model?
Også i Danmark stiger antallet af usikre lavtlønsjobs, ikke mindst blandt unge. Det betyder, at vi for første gang siden Anden Verdenskrig ser en generation vokse op med færre rettigheder end deres forældre.
Fakta, underholdning og debat. Hvorfor ser vi den udvikling, og hvad gør vi ved det?
Vi tager jer med på en visuel rejse til et arbejdsmarked i forandring. Med fotos, video, fortællinger og fakta lægger vi op til en debat om, hvor Danmark og resten af kontinentet bevæger sig hen.
Vi glæder os til at se jer til en fed virtuel rejse!
Arrangør: 3F Slagelse.
Tilmelding: 70 300 922 eller slagelse@3f.dk senest den 15. november.
Tag samlever, vennen, naboen eller kollegaen med. Alle er velkommen torsdag den 18. november klokken 17 til 19:30 hos 3F Slagelse, Rugvænget 28.
Der bliver serveret sandwich, kaffe, the og vand til mødet.
