Analyse
Lørdag den 30. oktober starter G20-topmødet i Rom, Italien. Her vil politiske ledere fra verdens 19 største økonomier plus EU tage plads i Nuvola-kongrescenteret og diskutere problemer og udfordringer for økonomien og samfundene.
Ifølge det italienske værtsskab vil det to-dages møde fokusere på klimaforandringer, sundhed og genopretning af den globale økonomi.
Dette topmøde vil ikke gøre noget for at forbedre folks liv eller gavne klimaet.
Marco Bersani, Attac, Italien
Men mødet vil ikke gå stille af, lover demonstranter.
Udenfor det afspærrede område i byens centrum går klimaaktivister sammen i en historisk demonstration af forenede kræfter bestående af Italiens vigtigste fagforeninger samt klimabevægelserne. Det er ikke set tidligere, at bevægelserne optræder så forenede, skriver det italienske dagblad Il Manifesto.
Der er samtidig protester i 30 italienske byer under G20-topmødet, og i Rom er der opstillet en klimalejr – en såkaldt Climate Camp. 150 aktivister fra Extinction Rebellion (XR) er klar til “overraskende civile ulydighedsaktioner”, skriver Il Manifesto.
- G20 (Group of Twenty) består af de 19 største industrilande og væksøkonomier samt EU.
- Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Frankrig, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Kina, Mexico, Rusland, Saudi-Arabien, Storbritannien, Sydafrika, Sydkorea, Tyrkiet, Tyskland, USA og EU.
- Desuden er Spanien permanent indbudt og Holland er partnerland.
- G20 har ingen formel beslutningskraft eller myndighed.
- Men den såkaldte sluterklæring fra mødet udstikker retningslinjer for landenes ageren.
- Det første G20-møde blev afholdt i 1999 som reaktion på den omfattende finanskrise i Asien.
Clara Mascia fra det centrale fagforbund CGiL (Confederazione Generale Italiana del Lavoro) taler på lørdagens demonstration.
– For at komme ud af pandemien og stoppe klimaforandringerne må landenes regeringer investere i uddannelser, og der er et presserende behov for forskning, siger hun til avisen forud for demonstrationen.
Den 9. oktober angreb fascistiske grupper fagforbundet CGiL’s kontor, og det har fået fagbevægelsen til at mobilisere ekstra til modstand, skriver Il Manifesto.
Der ankommer busser fra hele Italien med fagforeningsaktivister fra alle landets aktive fagforbund, blandt andre USB, Adl, Cobas, Sial Cobas, Si Cobas, CGIL og Clap.
Tjekker ind i klimakampen
Den sociale bevægelse Attac er glade for, at fagbevægelsen “har tjekket ind” i klimakampen.
– Dette G20-topmøde vil ikke gøre noget for at forbedre folks liv. Italiens premierminister Mario Draghi vil på topmødet tale om det såkaldte økonomiske “opsving”. Men det gavner ikke arbejderne eller klimaet, siger Marco Bersani fra Attac i Italien til Il Manifesto.
Politiet vil dog spærre hele området omkring G20-topmødet i byens centrum af. Tusindvis af betjente er udkommanderet.
Emanuele Genovese fra Fridays For Future i Rom siger om G20-mødet:
– For os er det vigtigt at ændre hele produktionssystemet. Det skal ikke kunne lade sig gøre at få CO2-kreditter og samtidig svine – det er en falsk løsning. G20-landene skal annullere udviklingslandenes gæld – for at give dem mulighed for at omstille sig økologisk og bæredygtigt.
Klimakamp
Ifølge Washington Post vil deltagerne på G20-mødet diskutere netop klimaet. Mødet foregår lige før FN’s COP26-klimakonference i Glasgow.
Op til topmødet har Fridays For Future pointeret, at G20-landene tegner sig for 75 procent af den globale C02-udledning.
Tidligere på måneden holdt den svenske klimaaktivist Greta Thunberg tale i Milano ved en demonstration arrangeret af netop Fridays For Future. Hun krævede handling af G20 for at forhindre yderligere global opvarmning og klimaændringer.
– Vi unge vil hæve stemmen mod de magter og interesser og uretfærdigheder, der førte os til klimakrisen. Ikke flere tomme løfter og forsøg på at undslippe ansvaret, sagde hun.
Men det er netop snak og løfter, der ser ud til at præge G20-mødet – og COP26 – skriver Fridays For Future på sin hjemmeside.
G20-landene er nemlig splittede i forhold til at udfase kul og andre fossile brændstoffer samt begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.
Topledere kommer
USA’s præsident Joe Biden har meldt sin ankomst til Rom-mødet. Det samme har den britiske premierminister Boris Johnson, den franske præsident Emmanuel Macron, den afgående tyske kansler Angela Merkel, den indiske premierminister Narendra Modi, den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan og Australiens premierminister Scott Morrison samt kong Salman bin Abdulaziz Al Saud fra Saudi-Arabien.
Med er også Argentinas præsident Alberto Fernández, Sydkoreas præsident Moon Jae-in, Sydafrikas præsident Cyril Ramaphosa og Indonesiens præsident Joko Widodo samt EU-lederen Ursula von der Leyen.
Vært for mødet er Italiens premierminister Mario Draghi.
Kinas præsident Xi Jinping og den russiske præsident Vladimir Putin deltager personligt ikke i Rom. Xi har ikke rejst ud af Kina, siden covid-19-pandemien startede.
Energi, forsyningskæde og Iran
Ifølge Joe Bidens nationale sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan vil deltagerne på topmødet også diskutere høje energipriser, Irans atomprogram og problemerne i verdens forsyningskæder.
Sullivan tilføjede, at Biden også gerne vil diskutere en global minimumsskat, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Flere lande ønsker desuden at drøfte situationen i Afghanistan.
Covid-19-ulighed
Sundhed er et vigtigt emne, som topmødet bør gøre til omdrejningspunkt, mener eksperter fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO).
I en rapport opfordrer eksperterne til en “radikal omlægning af økonomien” og sundhedssystemerne i hele verden af hensyn til den globale sundhed. Covid-19 har vist store og voksende uligheder med hensyn til adgang til vacciner.
I rige lande er der således givet 133 vaccinedoser per 100 mennesker. I fattige lande er tallet kun fire vaccinedoser per 100 mennesker.
En undersøgelse i denne uge viste konkret, at antallet af vaccinedoser til indbyggerne i G20-lande er 15 gange højere end doser leveret til indbyggere i afrikanske lande syd for Sahara.
Medicinalindustrien i vestlige lande holder stadig på patenterne til covid-19-vacciner og vil ikke dele sin viden med andre. EU-kommissionen giver firmaerne ret.
Der er demonstration i Rom lørdag for at ophæve patenterne.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
