mindeaktion for arbejdsulykke
Over de næste fire år vil Aalborg Kommune bruge 60 millioner kroner ekstra til cykelstier og sikre skoleveje. I samme periode vil kommunen i alt overføre 120 millioner kroner – 30 millioner om året – til en opsparing til den omdiskuterede motorvej hen over øen Egholm.
Det er nogle af konsekvenserne af det budgetforlig for 2022, som Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, Konservative og Radikale nåede til enighed om for nylig. Kun Dansk Folkeparti står udenfor budgetaftalen.
Inden forhandlingerne kritiserede Enhedslisten Magistratens budgetforslag for ikke at leve op til kravet om at reducere CO2-udslippet med 70 procent i 2030.
– Der afsættes alt for mange penge til asfalt og veje til biler (blandt andet til en motorvej hen over Egholm), mens der ikke er noget løft til den kollektive trafik eller nogen forbedringer til cyklisterne. Det er helt uholdbart – og skal ændres i de kommende budgetforhandlinger, hvis Enhedslisten skal være med i et budgetforlig, udtalte Per Clausen, medlem af Aalborg Byråd for Enhedslisten, i en pressemeddelelse den 3. september.
Cykelstier og klimaalliance
Det lykkedes efterfølgende for Enhedslisten at få afsat de 60 millioner kroner over fire år til cykelstier. Derudover betyder budgetaftalen, at der skal bruges 15 millioner kroner på at etablere et togstop nord for Lindholm.
– Hermed blev Enhedslistens krav om bedre forhold for cyklismen og bedre kollektiv trafik opfyldt, siger Anna Aaen, gruppeforkvinde for Enhedslisten i Aalborg Byråd, i en pressemeddelelse den 30. september.
Helt grundlæggende kan jeg ikke forstå, at man kan stemme for et forlig, der indeholder en beslutning om at afsætte 30 millioner kroner om året til Egholm-motorvejen. Det ville vi aldrig have stemt for.
Jonathan Zacho Bruun, kandidat for Kommunistisk Parti
– Desværre blev vores forslag om at droppe opsparingen til motorvejen over Egholm afvist af alle andre partier end De Radikale. Disse penge kunne vi godt have brugt til yderligere investeringer i velfærd og grøn omstilling i stedet for at bruge dem på at ødelægge natur og miljø og øge CO2-udslippet, tilføjer hun.
Enhedslisten glæder sig i øvrigt over, at budgetpartierne er enige om at etablere en Klimaalliance i Aalborg. Alliancen skal inddrage virksomhederne på en forpligtende måde i at realisere målsætningen om at reducere CO2-udslippet med 70 procent i 2030.
Løft af indskoling og lidt til skolefritidsordninger
Budgetaftalen betyder også flere penge til indskolingen i folkeskolerne og en mindre opprioritering på tre millioner kroner årligt af normeringen i de aalborgensiske skolefritidsordninger, også kaldet DUS. Det svarer til omkring seks fuldtidsansatte, der skal fordeles på alle DUS-tilbud i kommunen.
Samtidig er den planlagte nedskæring på fritidscentrene, der rummer fritidsklubber for de 10-14-årige samt ungdomsklubber for de 14-18-årige, blevet droppet.
Liselotte Thomsen, formand for BUPL Nordjylland, glæder sig over, at to af fagforeningens krav til budgetaftalen dermed er imødekommet. Men samtidig understreger hun, at tre millioner ekstra til DUS-området slet ikke er nok til at løse problemerne.
“Det er et lille plaster på et stort blødende sår. Men vi regner med og forventer, at det er første lille skridt til en genopretning af DUS-normeringen – nu mangler der kun 137 millioner kroner for at nå 1990-niveauet”, skriver den lokale BUPL-formand på Facebook i en kommentar til budgetaftalen.
BUPL Nordjylland har i budgetforhandlingerne spillet ind med fakta om de pressede forhold i DUS’erne. Fagforeningen oplyser, at gentagne forringelser betyder, at 24 børn i alderen fem til otte år i dag skal kæmpe om en enkelt pædagogs nærvær og opmærksomhed.
Strid om specialundervisningen
Et andet stridspunkt i budgetforhandlingerne har været specialundervisningen.
Næste år forventer kommunen, at der vil være 54 ekstra elever med behov for specialundervisning. Men der er ikke afsat flere penge til specialafdelingerne. De ekstra elever med særlige behov skal klares indenfor den nuværende økonomiske ramme.
I løbet af budgetforhandlingerne er det kommet frem, at 17 millioner kroner af de penge, der var afsat til specialundervisningen i skoleåret 2020-2021, ikke er blevet brugt. Budgetpartierne argumenterer med, at der derfor vil være 17 millioner kroner ekstra til området i det nye budget.
Gruppen “BHOV – Forældre til børn med særlige behov i Aalborg Kommune” er rystet over, at der er 17 millioner budgetterede kroner, som ikke er blevet brugt til specialundervisning i sidste skoleår.
“På et område, hvor både personale, børn og forældre oplever, at der er skåret helt ind til benet, viser der sig nu at være 17 millioner ubrugte midler. Det er på ingen måde i orden, og vi ser frem til at få svar på, hvorfor pengene ikke er brugt dér, hvor der er brug for dem, og hvor de penge ikke er blevet brugt”, skriver gruppen på Facebook.
Lige så rystet er Jonathan Zacho Bruun, der er pædagog og arbejder i en specialafdeling på en af kommunens skoler. Samtidig er han kandidat til kommunalvalget for Kommunistisk Parti.
– Jeg er chokeret over, at der er 17 millioner kroner, der ikke som planlagt er blevet brugt på specialundervisningen. Det er jo ikke fordi, vi har manglet de penge på området. Det er fuldstændig grotesk, at det her kan ske, siger han.
Kritik fra Kommunistisk Parti
Samlet set anerkender Jonathan Zacho Bruun, at der er forbedringer i budgetforliget. Han glæder sig for eksempel over investeringen i indskolingen i folkeskolerne og cykelstier i kommunens udkantsområder.
– Men helt grundlæggende kan jeg ikke forstå, at man kan stemme for et forlig, der indeholder en beslutning om at afsætte 30 millioner kroner om året til Egholm-motorvejen. Det er penge, der i stedet kunne være gået til velfærd. Det ville vi aldrig have stemt for. Det er et kardinalpunkt for os, siger den kommunistiske kandidat.
– Motorvejen vil ødelægge naturen og skabe mere forurening. Selve anlæggelsen af motorvejen vil betyde øget CO2-udledning, og flere veje skaber mere trafik og øget forurening. Den vej er fortidens løsning. Vi er klar over, at man stiller sig udenfor indflydelse på andre dele af budgettet ved ikke at være med, men vi vil ikke være med til at blåstemple en så forkert beslutning, tilføjer han.
Jonathan Zacho Bruun beklager i øvrigt, at budgetaftalen ikke investerer en krone ekstra i forbedrede normeringer i daginstitutionerne.
Både ekstra penge og nedskæringer på ældreområdet
På ældreområdet betyder budgetaftalen, at der afsættes 52,9 millioner kroner ekstra, så pengene følger med det stigende antal ældre. Det svarer til 120 nye fuldtidsansatte.
Men samtidig betyder effektiviseringer og rammebesparelser en nedskæring på omkring 30 færre fuldtidsansatte i ældreplejen næste år. Reelt er der altså tale om 90 ekstra ansatte på ældreområdet, og pengene følger ikke helt med i forhold til det stigende antal ældre.
Det faktum er der ikke blevet ændret på i budgetforhandlingerne.
Dansk Folkeparti har som det eneste parti i byrådet valgt at stå udenfor budgetaftalen. Det skyldes utilfredshed med ikke at kunne få indført stramninger overfor indvandrere.
– Vi foreslog, at man skal indføre 37 timers aktiveringsuge for at få indvandrere i arbejde og samtidig lave en hjemsendelsesmålsætning, så de to ting kan gå hånd i hånd, men det var der ikke stemning for, udtaler Kristoffer Hjort Storm, der er byrådsmedlem for Dansk Folkeparti, til BT.
Han understreger, at partiet også gerne havde set flere penge afsat til landdistrikterne i kommunen.
Læs også
Indland
Budgetkamp i fuld gang
Flere partier og organisationer kritiserer budgetforslag i Aalborg for mangel på klimaambitioner og nedskæringer på børn
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
