KØBENHAVN: International klimastrejke – vi gir’ ikke op
Fredag den 24/9 er det international klimastrejkedag. Derfor stiller vi selvfølgelig op med scene, god musik, fede taler og masser af kampråb.
Det foregår på Christiansborg Slotsplads fra 12-15. Tag dine venner, klassekammerater og familie med og vis, at vi ikke gi’r op.
Det er over 2 år siden, at vi fik gjort folketingsvalget grønt med et folkeligt opråb. Vi blev lovet verdens mest ambitiøse klimalov, men regeringen har ikke leveret. De aftaler, regeringen og støttepartierne har lavet, er ikke ambitiøse nok, hvilket Klimarådet også har vurderet. Derfor bliver vi – desværre – nødt til at gå på gaden igen for at presse politikerne til at se klimakrisen i øjnene og leve op til deres klimaløfter.
Vi vil have genforhandlinger af uambitiøse klimaaftaler, så vi kan overholde Parisaftalen og klimaloven.