Vil sikre fortsat organisering og viden om Unionen
Cuba har afleveret sin årlige rapport til FN med oplysninger om konsekvenserne af USA’s blokade i det forløbne år.
Senere på året bliver rapporten genstand for en debat i FN’s generalforsamling.
Det er 48 sider med klare fakta og rigtig mange tal, som beskriver en grusom virkelighed.
Da Cubas udenrigsminister Bruno Rodriguez præsenterede den i Havanna den 9. september, sagde han blandt andet:
– Bag hvert tal er der et menneske og et ansigt. Bag hvert af blokadens elementer gemmer der sig en tragedie og et familiedrama.
Han fortsatte:
– Forældre og slægtninge lider, mens de ængsteligt søger efter livsvigtig medicin, som måske befinder sig i en af de mere end syv tusinde containere, som USA’s trusler mod rederier forhindrer i at nå frem til Cuba. Der kan også være tale om medicin, som kan produceres i Cuba, men hvis råvarer befinder sig i en anden container.
– Data viser en stigning i spædbørnsdødeligheden i Cuba fra 4 per tusind levendefødte i 2018 til 9,9 i 2025. Det er børn, ikke tal. Det er dødsfald, der ikke burde have fundet sted – men sker fordi Cuba og dets historisk robuste og effektive offentlige sundhedssystem er berøvet sine ressourcer, sluttede Rodriguez.
I rapporten kan man læse, at der på nuværende tidspunkt er 32.000 gravide kvinder i Cuba – altså bliver der på et år født cirka 40.000 børn på øen. Med en spædbørnsdødelighed på 4 promille ville der således dø 160 småbørn i Cuba – under blokadens realiteter er dette tal mere end fordoblet.
Med blokaden har USA’s præsident Donald Trump og udenrigsminister Marco Rubio over 200 småbørns liv på samvittigheden alene i år.
Dertil har blokaden mange andre dræbende konsekvenser.
Blokaden bliver diskuteret og kritiseret i mange internationale sammenhænge. Nyligt i FN’s menneskerettighedsråd, hvor det blev fastslået, at blokaden er et alvorligt brud på cubanernes menneskerettigheder.
Blokaden under Trump
USA’ blokade mod Cuba har eksisteret siden 1961. Den har aldrig været så hård og omfattende som den er i dag under USA’s præsident Trump og hans udenrigsminister Rubio.
Cubas rapport til FN opsummerer, at blokaden har kostet landet 8.083.300.000 (altså over otte milliarder, red.) dollars i perioden fra 1. marts 2025 til 28. februar 2026 – i øgede udgifter, mistede indtægter og tabt produktion. Beløbet svarer til 52 milliarder danske kroner eller 142 millioner kroner om dagen.
Præsident Trump er helt åben om formålet med blokaden. Han ønsker ”at tage Cuba” , som han ordret har sagt i forbindelse med underskrivelsen af en af flere dekreter om stramninger at blokaden.
Han har direkte sagt, at ”det ville være en ære for ham” at skabe et systemskifte i Cuba.
Den fjendtlige og åbenlyse retorik fra Washington er en del at strategien.
Cubas rapport til FN påpeger flere gange, at Trumps ønske er at skræmme lande og virksomheder fra at handle med, investere i og samarbejde med Cuba.
Af de 13 præsidenter, der har regeret i Det Hvide Hus siden revolutionen sejrede i Cuba i 1959, er Trump den, der mest målrettet går efter at gøre blokaden international – altså true og tvinge andre lande og virksomheder i hele verden til at bryde deres forbindelser med Cuba. Denne såkaldte ekstraterritoriale konsekvens af blokaden er i strid med FN-pagten, Verdenshandelsorganisationens handelsregler og internationale konventioner om søfart og diplomati.
Således er USA’s blokade da også blevet fordømt hvert år i over 30 år med næsten enstemmighed i FN’s Generalforsamling. Kun USA og Israel har alle årene stemt imod resolutionen, der kræver blokaden ophævet.
- USA’s blokade mod Cuba har været på dagsordenen ved FN’s Generalforsamling hvert år siden 1993.
- Hvert år har Cuba fået helt overvældende støtte til sit krav om ophævelsen af blokaden.
- I 2016 med Obama i Det Hvide Hus stemte 191 lande for ophævelse af blokaden. Ingen lande stemte imod, og selv USA undlod at stemme.
- Traditionelt har mellem 180 og 190 lande stemt for Cubas resolution, mens USA og Israel har stemt imod ,og enkelte lande har undladt at stemme.
- I 2025 blev præsident Trumps pres og højredrejningen i Latinamerika synlig ved afstemningen, hvor 165 lande stemte for Cubas resolution, 7 lande stemte imod og 12 lande undlod at stemme.
Under Trump er kapitel 3 i Helm-Burton-loven blevet aktiveret. Kapitel 3 i denne blokadelov åbner for, at der ved domstole i USA kan rejses sager mod personer og virksomheder, der handler med eller investerer i cubanske virksomheder, som er nationaliseret efter revolutionen – selvom disse nationaliseringer er sket i henhold til international lovgivning.
Rapporten til FN oplyser på side 29, at der indtil marts 2026 har været rejst 46 sådanne retssager i USA, hvoraf 24 stadig er under behandling.
Danske Mærsk og DSV har været i retten med krav om at betale million-erstatning for at have losset og lastet containere på en kaj som familien Blanco-Rosell ejede, før familien udvandrede til USA.
Og netop trusler om retssager, erstatninger og tab af goodwill i USA har fået flyselskaber og rederier til at stoppe transporter til og fra Cuba. Dette gælder også de store tyske og franske rederier Hapaq-Lloyd og CMA/CGM.
Som Cubas udenrigsminister Bruno Rodriguez citeres for i starten af denne artikel, så lossede de to store europæiske rederier spontant 7000 containere, der skulle have været til Cuba, i havnebyer i nabolande i Caribien, da de havde hørt om Trumps dekret fra 1. maj i år. Rederierne modtager i dag ikke ordrer på transporter til Cuba.
Når man spørger det danske udenrigsministerium og EU, hvad de gør for at forsvare danske og europæiske erhvervsinteresser i Cuba, har svarene enslydende været henvisning til EU’s såkaldte ”Blocking Statute”. Den handler om, at virksomheder i EU kan søge støtte i EU-systemet til at håndtere sådanne juridiske og økonomiske problemer som følge af USA’s blokade.
Der er foreløbig ingen beretninger om, at denne ”Blocking Statute” har været i anvendelse endsige løst et eneste problem.
Byggeri, transport og landbrug
Blokaden rammer alle dele af Cubas økonomi og samfundsliv.
Byggeriet af boliger og andet byggeri samt anlæg af veje var i det forløbne år på de næstlaveste niveau siden revolutionens sejr i 1959. Kun 43 procent af planlagte vejanlæg blev gennemført, 58 procent af nødvendige reparationer i lufthavne blev udført, 64 procent af påtrængende arbejder med vandforsyning blev gennemført, og boligbyggeriet nåde kun 53 procent af det i forvejen utilstrækkelige måltal.
Årsagerne er mangel på materialer og brændstof.
Samtidig er den offentlige transport tæt på stoppet.
Rapporten redegør for, at der skal køre cirka 3000 busser i hovedstadsområdet for at sikre en blot nogenlunde service. De fleste dage kører der omkring 100 busser i Havanna.
Det er en situation, der betegnes som mere alvorlig end under den ”specielle periode” efter Sovjetunionens opløsning i 1990’erne.
Så meget kostede blokaden Cuba i dollars i 2025:
- Sundhedssektoren: 367.303.500
- Folkeskolen: 73.799.500
- Højere uddannelser: 24.207.000
- Fødevareproduktion: 848.088.919
- Sport: 36.271.620
- Kultur: 435.523.400
- Bioteknologi: 134.378.690
- Turisme: 2.093.914.700
- El og energi: 802.352.780
- Telekommunikation: 135.427.300
- Transport: 202.010.740
Find hele rapporten (på engelsk/spansk) her
Landbrugsproduktionen er i bund på grund af mangel på brændstof, gødning, såsæd, sprøjtemidler, maskiner, energi til kunstvanding med mere.
Rapporten bringer et eksempel fra risdyrkningen.
Høstudbyttet blev kun 1,9 ton ris per hektar i 2025. Det er et fald på 2,31 ton i forhold til resultatet i 2018 på 4,21 ton per hektar.
Det samlede tab i landbruget på grund af blokaden opgøres til godt 848 millioner dollars eller 5,5 milliarder kroner.
Cubas indtjening af udenlandsk valuta er også styrtdykket. Især fordi den internationale turisme til Cuba er faldet fra over 4 millioner om året før corona og før Trump til i dag mellem en halv og én million.
Rapporten til FN oplyser, at tabet af turismeindtægter er på 2.093.914.700 dollars – svarende til næsten 14 milliarder kroner. Det er et tab på 1500 kroner for hver cubaner blot på denne post.
I indledningen til rapporten slår forfatterne fast, at den cubanske befolkning lider materielt og mentalt:
”Cubanerne udsættes for en psykologisk krig, som skal øge bekymring og angst og lede til en opstand. Mens blokaden strammes til ekstremer uden fortilfælde, og USA helt bevidst udvider den til flere og flere områder, udsættes det cubanske folk for et voldsomt fald i deres livskvalitet og udsættes for en enorm skade.”
Det værste er manglen på energi og brændstof, som rammer alt og alle: Lys og vand i hjemmet, kommunikation, aircondition og vifter, madlavning, transport, radio og tv, fødevareforsyning og afhentning af skrald, som hober sig op.
Præsident Trump præsenterede sit dekret om en total olieblokade mod Cuba den 29. januar i år – godt tre uger efter at hans militær havde slået til i den venezuelanske hovedstad Caracas, kidnappet landets præsident og lukket for Venezuelas olieforsyninger til Cuba.
Siden da har Cuba kun modtaget ét tankskib, der bragte 100.000 tons olie fra Rusland.
Det er, hvad Cuba bruger på et par uger.
Rapporten til FN fastslår, at Cuba frem til udgangen af maj var 2.667.800 tons olie bagud i forhold til planlagt import. Over 20 store tankskibe med olie er udeblevet – skræmt væk.
Der er modstand og solidaritet
Cuba arbejder hele tiden på at informere verden om blokadens konsekvenser, og prøver også at nå befolkningen i USA. I maj måned modtog Cuba besøg af to medlemmer af Repræsentanternes Hus i Washington.
Efter nogle dages ophold i Cuba og møde med både befolkning og myndigheder holdt de to politikere; Pramila Jayapal og Jonathan L. Jackson fra Demokraterne, pressemøde. Her sagde de:
– Hvis det amerikanske folk kendte til de voldsomme ting, der sker i Cuba, så ville de kræve, at blokaden straks ophæves.
Cubanerne udsættes for en psykologisk krig, som skal øge bekymring og angst og lede til en opstand.
Cubas udenrigsministerium
Under deres besøg i Cuba havde de blandt andet mødt lægen Niurka Moreno Obregon, som arbejder på et fødehospital, og som fortalte om tilbagevendende strømafbrydelser, der rammer nyfødte i kuvøser.
De mødte også kirurgen Yudmila Rodriguez Verdecia, som fortalte, at når strømmen går midt i en operation, så fortsætter operationen med lys fra mobiltelefoner, hvis der ikke er strøm på batterierne.
Og de hørte om Licet Rodriguez Alonco, hvis 15-årige søn er kræftsyg, og i behandling. Men Cuba kan ikke skaffe den nødvendige medicin og sikre optimal strålebehandling, så overlevelsen blandt Cubas kræftsyge er faldet fra 85 procent til 65.
Rapportens sidste sider beretter om de omfattende internationale protester mod USA’s blokade – både fra regeringer, parlamenter og fra fagforeninger, solidaritetsbevægelsen og folkelige organisationer – og rapporten runder af med ordene:
“Trods de vanskelige omstændigheder, så står Cuba ikke alene og isoleret. Det store flertal i det internationale samfund fortsætter med at udtrykke deres solidaritet med Cuba. Den store udfordring, som det cubanske folk står over for i mødet med en nådesløs belejring, vækker fortsat beundring og inspiration over hele Jorden. Det cubanske folk vil overvinde vanskelighederne med sin styrke, sin kreativitet og sin beslutsomhed, der ikke kan blokeres”.
Cuba som BRIKS-partner
Umiddelbart efter præsentationen af rapporten til FN rejste Cubas udenrigsminister Bruno Rodriguez til New Delhi i Indien for at deltage i det 18. BRIKS-topmøde.
Cuba er associeret partner-medlem af BRIKS, hvis grundlæggere er Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. I dag er der yderligere seks store medlemslande: Egypten, Etiopien, Indonesien, Iran, Saudi-Arabien og Forenede Arabiske Emirater, mens Cuba er et af 10 såkaldte partnerlande.
Topmødets sluterklæring omfatter en klar støtte til Cuba med krav om, at USA ophæver sin blokade. Ifølge medierne havde Cuba en række bilaterale samtaler under topmødet med fokus på energispørgsmål.
Kina har det seneste år leveret Cuba meget store mængder solpaneler, der er opsat både som solcelleparker, der leverer strøm til det nationale elnet, og som mindre anlæg der opstilles decentralt. Også andre BRIKS-lande har bidraget til at løse Cubas akutte energiproblemer.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
