Tale
Vi sad nogle kvinder i en lejlighed på Nørrebro og planlagde vores deltagelse i en kvindemarch i Palæstina og Israel. Det ringede på døren. Udenfor stod en dame i minkfrakke og fancy hat. Det var Brita, der gerne ville deltage.
Vi havde mange gode år, hvor vi arbejdede – ja kæmpede – ikke mindst for Palæstinas børn. Vi stod på gaden med lys og underskriftindsamlinger. Vi skrev protester og krævede løsladelse af især palæstinensiske kvinder og børn i israelsk fangenskab.
Hvis der skulle skrives henvendelse til personer med magtposition og (for) stort selvværd skrev Brita under og tilføjede “grevinde” til sin underskrift. Jo, den var god nok. Brita havde været gift med en italiensk greve, som hun havde mistet, og som hun bar i sit hjerte hele livet. Titlen kunne bruges i en god sags tjeneste.
Brita var et historisk menneske. Vokset op i Sønderjylland, med den historie, som præger det engagerede menneske. Bosat i flere forskellige lande og ansat i en årrække i EU-parlamentet med kvindesagen i fokus. De seneste år deltog Brita også i arbejdet for vores nye borgere, flygtninge og indvandrere.
Da vi besøgte Brita få dage, før hun lukkede sine øjne, pegede hun på sin sorte bluse med orange skrift. Der stod: “Boykot Israel”.
Ja, vi vil mindes Brita som et kæmpende menneske med den grundholdning, at et menneske er et menneske.
Kære Brita.
Sankt Peter vil tage imod dig med et kæmpe knus og straks lukke dig ind til englene.
Tak for dig,
Karen, Anne, Dorte, Grete, Dagmar og Bodil
Human Rights March
Kvinder i dialog
Palæstina Israel Danmark
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
