Kendte støtter op
BRIKS har netop overstået sit topmøde, der fandt sted 12.-13. september i den indiske hovedstad New Delhi.
Organisationens forbogstaver er valgt efter de fem lande, der grundlagde organisationen, Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Derfor kendes den internationalt som BRICS. I år var Indien, Kina og Rusland repræsenteret direkte ved deres statsoverhoveder, i modsætning til topmødet i 2025.
BRIKS er først og fremmest et økonomisk forum for samarbejde. Det afspejles af de fleste af punkterne i dette års sluterklæring fra topmødet. Langt det meste handler om økonomisk samarbejde, udvikling, gensidig støtte og at opretholde den internationale retsorden som kodificeret i FN.
BRIKS ønsker at mindske dollarens dominans, men ikke nødvendigvis at afskaffe kapitalismen.
Majik Maleki, politisk analytiker
Ikke desto mindre er der også plads til at diskutere den internationale situation. Punkterne fra 23 og frem til 43 i sluterklæringen tager stilling til en række konflikter. Budskabet er klart: Diplomati, dialog og forhandling frem for krige. Men dialog og forhandling ud fra en skiftende verdensorden, hvor multipolaritet for alvor slår igennem.
Det kommer til udtryk i formuleringerne omkring krigen mod Iran. USA og Israel, der uprovokeret indledte krigen i februar i år, er ikke medlemmer af BRIKS. Men de Forende Arabiske Emirater (UAE) og Iran er begge fuldgyldige medlemmer, og de har stået militært over for hinanden i forbindelse med krigen, i kraft af de militære baser som UAE stiller til rådighed for USA.
Ifølge adskillige beretninger så mødtes Masoud Pezeshkian, Irans præsident, med Khaled bin Mohamed Al Nahyan, UAE’s kronprins af Abu Dhabi, undervejs i topmødet. Diverse medier beskriver mødet som bemærkelsesværdigt, at det overhovedet kunne finde sted.
I sluterklæringen bliver krigen ganske vist ikke nævnt. I stedet udtrykker den en eksplicit støtte til en atomvåbenfri zone i hele Mellemøsten og henviser til flere resolutioner fra FN’s Generalforsamling.
BRIKS-landene fordømmer samtidig overgrebene på det palæstinensiske folk, både blokade, angreb, sult og forsøg på at tvangsfordrive dem fra området, og den fordømmer Israels angreb i Libanon og Syrien.
Økonomien hersker
BRIKS har fra starten været et økonomisk samarbejde om handel og investeringer. En stor del af ambitionerne har fra starten været at skabe mekanismer til at handle og betale uden om den vestligt dominerende dollar. Det betyder både nye forbindelser mellem banker, måder at finansiere udvikling og infrastruktur uden om Bretton Woods-institutionerne som Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF) – der har tvunget udviklingslande til sociale nedskæringer i bytte for lån – samt på sigt en egen valuta eller vekselenhed.
Tidligere har BRIKS forsøgt at skabe en egen valuta, enten baseret på en rate mellem medlemslandenes egne valutaer eller råstoffer som guld. På dette års topmøde var fokus på at sikre et internationalt betalingssystem, der er uafhængigt af Vesten, og hvor landene kan afregne i deres egen valuta.
En del af det økonomiske samarbejde ligger i den fælles bank Den Nye Udviklingsbank. Banken er blandt andet blevet brugt til at finansiere store projekter i det kinesiske handelsprojekt Bælte- og Vej-Initiativet (BRI). Men også andre lande, der ikke nødvendigvis er medlemmer af BRIKS, kan være del af banken.
BRIKS er essensen af en ny verdensorden
Måske den vigtigste konklusion fra det overståede topmøde ikke findes i sluterklæringen. Den findes i selve organisationen, hvad BRIKS er og repræsenterer. Sådan fremgår det i hvert fald hos en række kommentatorer.
“BRIKS ønsker at mindske dollarens dominans, men ikke nødvendigvis at afskaffe kapitalismen. Den vil reformere de globale institutioner som Sikkerhedsrådet og IMF, men ikke omvælte dem […] Derfor skal BRIKS ikke forstås som et “socialistisk alternativ” eller blot reduceres til et kinesisk projekt. BRIKS forstås bedst som et udtryk for en dybere krise i den bestående orden – som et forsøg på at omfordele magten inden for global kapitalisme af en række lande på vej op”.
Sådan lyder en kommentar på mediet CounterCurrents af den iranske politiske analytiker Majik Maleki.
Den britiske tænketank Chatham House har en anden kommentar til topmødet:
“Begrebet det globale syd er stadig et udefineret koncept. Der er ikke klarhed over, hvad der ligger i at fremme dets interesser, ud over vage opfordringer til en mere rimelig deling af magten i en multipolær verden. BRIKS-topmødet bliver nødt til at bevæge sig ud over ord og erklæringer og have konkrete resultater”, skriver tænketanken som en kommentar til det indiske formandskab.
Tyve års historie med BRIKS viser netop et fokus på konkrete resultater. BRIKS omfatter i dag knap halvdelen af verdens befolkning og 40 procent af dens økonomi målt i købekraft. Det er en kraftig udvikling, siden betegnelsen (“BRIKS”, red.) blot dækkede over investeringsmuligheder for vestlig aktiekapital i form af investeringsbanken Goldman Sachs.
En del af BRIKS’ eksistensberettigelse er at udfordre USA’s dominans, som den indonesiske økonom Ronny Sasmita skriver i en kommentar på tv-stationen Al Jazeera. Men BRIKS udfordrer ikke USA militært og rummer lande som UAE og Iran, der er på hver sin side i USA’s krige. Ifølge Ronny Sasmita gør det BRIKS mere betydningsfuld.
“Dens indflydelse kan i sidste ende komme fra noget langt mindre dramatisk, men mere bæredygtigt, nemlig at ændre selve vilkårene for hvordan man forhandler om den internationale orden. Dens begrænsninger på geopolitisk handling kan også være en velsignelse. Ved at undgå en hård (læs militær, red.) konfrontation giver de plads til et mere gradvist skifte i magtbalancen”, konkluderer Ronny Sasmita.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
