Hvordan er det at være minoritets-etnisk patient i det danske sundhedsvæsen? Hvordan er det for minoritets-etniske at være ansat eller under uddannelse i det danske sundhedsvæsen?
Det sætter ny bog fokus på i en række spændende indlæg. Bogen henvender sig primært til nuværende og kommende ansatte i sundhedsvæsenet og er velegnet til refleksion for ledere og personale i sundhedsvæsenet.
Visionen med bogen er, som forfatterne skriver i indledningen: ”et mere socialt retfærdigt og ikke-diskriminerende sundhedsvæsen”.
Bogen er sat sammen af ni kapitler, hver med sine forfattere. Forfattere, der har forskellige baggrunde i sundhedsvæsenet: sygeplejersker og læger, men også forfattere uddannet indenfor sundhedsvidenskab og antropologi og med forskningserfaring indenfor sundhedssektoren.
Bogen gør meget ud af at understrege, at det sjældent er den enkelte sundhedsprofessionelle, der er eller ønsker at udtrykke sig racistisk, men selvfølgelig er påvirket af det samfund, de fungerer i.
Bogen er opdelt i en række kapitler, der hver især sætter fokus på én problemstilling. I kapitlet med overskriften ”Hvide normer i medicinsk praksis” påpeger forfatterne, at ”mange (hvis ikke alle) forskningsmetoder er bygget op om den hvide mand som standarden” – hvad der selvsagt ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt, hvis patienten ikke er en hvid mand. Som eksempel nævnes målingen af iltmætningen i blodet, hvor absorptionen af lys indikerer, hvor meget ilt der er i blodet. Men da melanin i huden også optager lys, kan iltmætningen hos personer med mørk hud, bliver overvurderet. Et andet eksempel: danske lægestuderendes lærebøger i hudsygdomme er som oftest baseret på billeder af disse sygdomme på hvid hud og jo ikke nødvendigvis retvisende for patienter med ikke-hvid hud.
Biologi er én ting, én anden vinkel er, hvordan den minoritets-etniske patient modtages og behandles i sundhedsvæsenet. I bogen er der en række eksempler på, hvordan disse patienter mødes med stereotype fordomme, ligesom der er eksempler på, hvordan patienter med mangelfulde danskkundskaber oplever dobbelt smerte og usikkerhed i forbindelse med sygdom. Bogen gør meget ud af at understrege, at det sjældent er den enkelte sundhedsprofessionelle, der er eller ønsker at udtrykke sig racistisk, men selvfølgelig er påvirket af det samfund, de fungerer i.
Ét kapitel i bogen sætter fokus på situationen i det grønlandske sundhedsvæsen, hvor en stor del af personalet ikke taler grønlandsk, og derfor er mange patienter afhængig af tolk. Ligesom det betyder, at meget af det grønlandske personale på hospitalerne udover at være sundhedsprofessionel også skal fungere som tolk.
Andre kapitler sætter fokus på situationen for minoritets-etniske sundhedsprofessionelle og studerende.
Bogen er en lærebog for sundhedspersonale og slutter derfor også af med at sætte fokus på, hvad der kan gøres. Kapitlet herom afrundes med disse ord:
”I dette kapitel har vi beskrevet organisatoriske strategier til at arbejde med ulighed i sundhedsvæsenet som følge af diskrimination, normer, hvidhed og racisme med henblik på at inspirere til at skabe en bevidst forandring mod et mere retfærdigt sundhedsvæsen.
I bogens titel stiller vi spørgsmålet – Et hvidt væsen? Spørgsmålet kan for så vidt opfattes retorisk, fordi bogens kapitler netop har udfoldet, hvordan etnisk og racialiseret diskrimination og ulighed udspiller sig bredt i sundhedsvæsenet på baggrund af historiske forhold, sociale normer, videnstraditioner og praksisser, der kan betegnes som hvide strukturer. Men når vi stiller spørgsmålet, kan det også ses som et spørgsmål, der går ud over det retoriske og åbner op for muligheden for forandring: Et hvidt væsen? Ja, men behøver det at være sådan?”
Bogen giver i hvert fald en række input til at arbejde med problemstillingen om etnicitet i sundhedsvæsenet – og formentlig mange andre steder i samfundet.
Nina Halberg, Kathrine Hoffmann Pii m.fl: Et hvidt væsen? Etnicitet, normer og ulighed i det danske sundhedsvæsen. Forlaget Munksgaard, er udkommet, 300 kr.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

