Kommuner gemmer på penge
Selvom der var spænding til det sidste, endte den islandske afstemning om at genoptage forhandlinger om et fremtidigt EU-medlemsskab med en sejr til nej-siden. Meningsmålingerne lignede ellers i lang tid, at ja-siden ville vinde en snæver sejr, men det endelige resultat lød på 52 procent nej og 48 procent ja.
Dermed er de islandske forhandlinger om medlemskab af Unionen – for nu – lagt på is. I disse tider, hvor EU nærmest tales op som den eneste redning i en ny multipolær verden, er det en kæmpe sejr for dem, der fortsat ser Unionen i et negativt lys.
Det er også et kæmpe tilbageslag for Bruxelles, som inderligt havde håbet, at resultatet var gået deres vej. Håbet virkede til at have været, at Island ville sige ja, og at Norge derefter ville ligge åbent for endnu et forsøg på at lokke landet ind i EU.
Men sådan gik det ikke.
Spørgsmål om national suverænitet, fiskeri og landbrug, som fyldte meget i nej-sidens kampagne. Som medlem af Kommunistisk Partis EU-udvalg Karen Sunds fortalte i Arbejderen, ville særligt bønderne blive ramt af EU’s kapitalmarkeder, som ville gøre det nemt for oligarker at opkøbe jorden, som bønderne bruger – et problem de allerede har, men som kun ville blive værre med et medlemskab af EU.
Det er en kæp i hjulet for EU’s drømme om ekspansion.
Også spørgsmål om euroen og dens effekt på landets inflation var oppe og vende. Nej-siden påpegede, at eurozonen også selv har haft høj inflation, så det at opgive sin egen suverænitet over sin valuta ville være en høj pris at betale, særligt når inflation stadig ville risikere at plage landet.
Men det altoverskyggende argument fra ja-siden var Donald Trump og hans fortsatte trusler mod Grønland. I en tale om overtagelse af territorium virkede det til, at han blandede Island og Grønland sammen, og det har bekymret mange i Island.
I den sammenhæng forsøgte ja-siden at sælge EU som et værn mod Trump. Det er også set flere andre steder i Unionen, hvor både Trump og Putin indtager roller som de udefra kommende trusler, som kun EU kan beskytte mod.
Det sælges som at “rykke tættere sammen i bussen”, men bliver på sigt endnu et skridt mod øget centralisering i Bruxelles – et “Europas Forenede Stater”.
Derfor er afstemningen i Island så vigtig for de af os, som ser EU for hvad det er: Et monopolistisk sammenrend, som kun eksisterer for at beskytte storkapitalisternes interesser. En institution, som kun er fjendtlig overfor arbejderklassen og nationernes ret til selvbestemmelse.
At EU ikke formåede at skræmme Island ind i en ny omgang forhandlinger – trods henvisninger til Trumps udtalelser og ja-sidens tomme løfter om økonomisk fremgang – som mest af alt gavner de rigeste – er en sejr for alle EU-modstandere.
Det er en kæp i hjulet for EU’s drømme om ekspansion. Det bliver nok ikke lige foreløbigt, at Unionen for eksempel vil forsøge sig igen igen med at få Norge med i folden. Nej’et fra islændinge kan give håb til EU-modstanden i andre lande.
Derfor skal et stort tillykke til Island lyde herfra. I formåede at modstå Unionens pres, for det burde vi alle hylde jer.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
