Læserbrev
En italiensk flotille stævnede torsdag 20. august ud fra havnebyen Brindisi på Italiens østkyst med kurs – over Adriaterhavet – mod den albanske ø Sazan og den albanske havneby Vlora. Den Gaza-inspirerede flotille på tre skibe er en international støtte til de store demonstrationer mod Jared Kushners planlagte private og miljø- og naturødelæggende turismeprojekt og krav om den albanske regerings afgang.
Flotillen er ifølge det italienske nyhedsbureau ANSA arrangeret af Global Sumud Flotilla, som også står bag mange solidaritetsflotiller til Palæstina. Kushner har tillige haft planer om at omdanne Gaza til en ny riviera og et ”ferieparadis” for internationale rigmænd og oligarker.
På flotillens tre skibe, der nu – 35 år efter – sejlede den modsatte vej, er der blandt aktivisterne børn af de overlevende albanske flygtninge fra august 1991.
Aktionens formål er at støtte protesterne – den såkaldte Flamingo-revolution – mod store, private turismeprojekter på den albanske kyst og øen Sazan. Støtten til Flamingo-revolutionen i Albanien er et nyt fokus for de italienske aktivister, som hidtil primært har støttet Gaza og stået bag Global Sumud Flotilla.
I Tirana har titusindvis, ja enkelte dage 250.000 demonstranter fyldt hovedstadens gader med krav om ikke alene stop for rigmandsturistprojektet, men også krav om Edi Rama-regeringens afgang. Hver dag – i nu mere end 95 dage – er der hver aften kaldt til brede folkelige demonstrationer, der er de største siden systemskiftet i Albanien i 1991.
Protester mod oligarki og miljøødelæggelse
Protesterne – kaldet Flamingo-revolutionen efter de truede fugle – mod det natur- og miljøødelæggende luksusresort på den albanske kyst ved byen Zvernec og på øen Sazan fortsætter ufortrødent og har udviklet sig til et opgør med Albaniens korrupte oligarkiske politik, som både det regerende Socialistparti og oppositionspartiet Det Demokratiske Parti har haft ansvaret for i mere end 30 år.
Turismeprojektet er forbundet til USA’s præsident Donald Trumps datter Ivanka og svigersønnen Jared Kushners investeringsfond. Realiseringen af det planlagte turistresort handler om en investering på knap fem milliarder dollars for luksusbyggeriet, der er til glæde for en international oligarkisk elite, men placeret i et sårbart lagune- og vadehavsområde med blandt andet flamingoer, pelikaner og trækfugle samt munkesæler og havskildpadder.
Græsrodsflotillen, som fredag nåede frem til Albanien, fik ikke lov til at lægge til eller sejle tæt på øen Sazan – modsat hvad Ivanka Trump og Jared Kushner gjorde i en lystyacht for et par år siden, da parret “opdagede” øen og med den albanske regeringsleder Edi Ramas bistand blev stillet i udsigt at få lov til at bygge det omstridte luksusresort for det internationale oligarki. Et projekt som Flamingo-revolutionen i Albanien gennem udholdenhed og international solidaritet optimistisk håber at kunne stoppe.
I stedet søgte de tre italienske skibe til Vlora, hvor de nu ligger fortøjret. I weekenden var der demonstrationer lokalt, og aktivisterne overvejer nu strategien for, hvordan man bedst kan støtte Flamingo-revolutionen. De forventes foreløbig at blive i området omkring Vlora for at skabe international opmærksomhed og lokal opbakning samt støtte til Flamingo-demonstrationen.
Historisk symbolik til flygtningeskib
Afrejsetidspunktet for flotillen er ikke tilfældigt. Tværtimod var det valgt med stor historisk symbolik for tillige at markere 35-årsdagen for det historiske anløb af flygtningeskibet “Vlora” i Italien.
Netop hjemkommet til Albaniens største havneby Dürres i august 1991 med en last af rørsukker fra Cuba blev fragtskibet “Vlora” stormet af titusindvis af flygtende desperate albanere – overvejende mænd – på et tidspunkt, hvor det pludselige skift fra plan- til markedsøkonomi i Albanien havde udløst høj arbejdsløshed og hungersnød samt omfattende social nød og uro i det – i forvejen – fattigste land i Europa.
Folk svømmede ud til skibet og hejste hinanden op på skibet, hvis motorer var under reparation. Omkring 20.000 mennesker klemte sig sammen på dækket.
Det nedslidte fragtskib, der ikke var bygget til passagerer, var uden sanitet, skygge, mad eller vand. Besætning og kaptajn blev af de desperate flygtninge tvunget til at sætte kurs mod Italien, selv om skibet knap have mere brændstof, og dets hovedmotor var defekt.
Sejladsen, der varede cirka 36 timer – fem gange længere end normalt, til den italienske kyst betød ud over sult alvorlig dehydrering af de mange flygtninge.
“Vlora” blev først afvist i Brindisi, og da kaptajnen forsøgte at nå til Bari, blokerede de italienske myndigheder på ordre fra centralregeringen indsejlingen, men skibets albanske kaptajn, Halim Milaqi, insisterede på at lægge til kaj, fordi situationen ombord var mere end livstruende.
Billederne af de desperate flygtninge, der sprang i vandet for at svømme i land, chokerede verden over.
Flygtningene blev erklæret for illegale økonomiske immigranter og fik en yderst barsk modtagelse af de italienske myndigheder, der internerede dem på et aflåst nedlagt fodboldstadion under yderst kummerlige forhold.
Modsat centralregeringens holdning udtalte Baris borgmester dog: “De er mennesker, desperate mennesker. De kan ikke sendes tilbage, vi er deres eneste håb”.
Alligevel blev størstedelen af de 20.000 flygtninge efter et par uger deporteret tilbage til Albanien. Siden bragte menneskesmuglere med forbindelse til den italienske og den voksende albanske mafia mange albanere til Italien, der i dag – blandt andet efter en ny flygtningebølge efter den albanske casinokapitalisme og pyramidespillenes kollaps i 1997 – huser op imod anslået 800.000 albanere.
Fragtskibet ”Vlora” blev ophugget i 1996. Kaptajnen, Halim Milaqi, fik siden heltestatus i Albanien.
På flotillens tre skibe, der nu – 35 år efter – sejlede den modsatte vej, er der blandt aktivisterne børn af de overlevende albanske flygtninge fra august 1991.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
