I lyset af Trumps udtalelser
Lørdag den 29. august skal befolkningen i Island stemme om, hvorvidt Island skal indgå i forhandlinger med EU om medlemskab af Unionen. Folkeafstemningen er altså ikke et spørgsmål om, hvorvidt Island skal blive medlem af EU, men om, hvorvidt forhandlinger om medlemskab skal genoptages.
Island har tidligere ansøgt om at blive medlem af EU, men trak i 2015 sin ansøgning tilbage, da den islandske regering frygtede, at EU ville have en negativ påvirkning på østatens bønder, fiskere og nationale suverænitet.
Ja-siden, der nu ønsker EU-forhandlinger genoptaget, ser blandt andet et potentielt medlemskab af EU som en mulighed for at gøre op med islandske oligarkers indflydelse og som et værn mod truende udtalelser fra USA’s præsident Donald Trump.
Nej-siden, der ikke ønsker forhandlinger, advarer om, at medlemskab af EU altid fører til angreb på arbejderklassen, og at islandske bønder og fiskere vil komme til at betale en dyr pris, hvis forhandlinger i sidste ende skulle føre til et islandsk medlemskab.
Det fortæller danske Karen Sunds, medlem af EU-udvalget i Kommunistisk Parti (KP). Hun er lige kommet hjem fra Island, hvor hun var inviteret af Islands Socialistiske Parti (SFÍ) til at holde oplæg om EU på et offentligt møde.
– Den officielle begrundelse for, at islændingene nu skal stemme om at indlede forhandlinger igen, er Trump og hans utilslørede trusler og overgreb på andre lande, siger Sunds til Arbejderen.
Trump og Island
Ligesom i Danmark har Trumps trusler om at overtage Grønland – Islands tætteste og største nabo – vakt stor opmærksomhed blandt islændingene.
Trump har måske ikke direkte truet Island, men i januar omtalte han gentagne gange Island, da han talte om sit ønske om at overtage Grønland. Det skabte bekymring i Island.
Det er især i lyset af Trumps udtalelser, at man skal se afstemningen om at genoptage forhandlinger om islandsk medlemskab af EU.
– Trump har ikke kun vist interesse for Grønland, han har også flere gange nævnt Island direkte. Ligesom vi kender det fra den hjemlige debat, bliver den situation i Island brugt til at sige, at man nu skal bakke op om Den Europæiske Union som det eneste værn, siger Karen Sunds.
De islandske oligarker
Foruden Trumps truende udtalelser lægger ja-siden vægt på, at oligarkerne i Island har stor indflydelse.
Fra 2008 til 2011 var Island i en historisk økonomisk krise, der især skyldtes, at en lille gruppe meget magtfulde erhvervsfolk og banker havde opbygget en stærkt gældsfinansieret og spekulativ økonomi, som brød sammen, da finanskrisen ramte. Da bankerne ikke længere kunne skaffe finansiering, kollapsede Islands tre største banker, hvilket udløste en dyb økonomisk krise med arbejdsløshed, valutakollaps og store tab for befolkningen.
– Oligarkerne har stadigvæk stor magt og driver deres spil. Ja-sidens argument er, at islændingene ikke selv kan få sat skik på disse oligarker, og at det vil EU kunne hjælpe med, siger Karen Sunds til Arbejderen.
EU vil være klog nok til at lægge nogle favorable fiskeriaftaler og deslige ud for at få Island på krogen.
Karen Sunds, medlem af EU-udvalget i Kommunistisk Parti
Nej-siden vil også rydde op i østatens magtfulde oligarker, men de mener ikke, at et potentielt medlemskab af EU er løsningen. Tværtimod.
– De EU-kritiske islændinge er helt klar over, at der trænger til at blive vedtaget lovgivning, som kan begrænse oligarkernes muligheder for at agere og sætte almindelige mennesker fra hus og hjem. Men som de siger: “Hvis vi bliver medlem af Unionen, så kan vi slet ikke stoppe dem. Hvis vi ikke er medlem af Unionen, så kan vi stoppe dem. Men det vil selvfølgelig kræve en kæmpe politisk indsats”, lyder det fra Sunds.
Store virksomheder har nem adgang til EU’s beslutningstagere gennem omfattende lobbyisme, hvor de kan bruge betydelige økonomiske ressourcer på at påvirke lovgivningen. Transparency International EU dokumenterede i 2021, hvordan verdens største techvirksomheder har opbygget omfattende lobbyapparater i Bruxelles, hvor de holder talrige møder med EU’s øverste beslutningstagere.
Islandske bønder og fiskere
Et medlemskab af EU er altid dårlige nyheder for almindelige mennesker og især arbejderklassen i et land, mener Karen Sunds.
– Men i Island er der også betydelige grupper af fiskere og bønder, som vil betale dyrt for et EU-medlemskab. Og det er de faktisk udmærket klar over, siger hun.
Sunds beretter om et møde om folkeafstemningen organiseret af Det Islandske Bondelag (BI), hvor 100 bønder deltog for at høre om erfaringerne med EU’s landbrugspolitik fra andre lande herunder Sverige og Finland.
– Ja-politikerne var meget aktive på mødet. Men på det efterfølgende ledelsesmøde i Det Islandske Bondelag stemte 84 procent for at anbefale et nej den 29. august. Islændingene døjer som sagt med oligarker, som driver opkøb af jord og tjener penge på spekulation. Disse oligarker ville nok have kronede dage i Unionen med dens liberaliserede kapitalmarkeder, vurderer Sunds.
EU’s kapitalmarkeder gør det lettere for rige investorer at opkøbe landbrugsjord som spekulationsobjekt, hvilket kan presse jordpriserne op og gøre det sværere for almindelige bønder at få adgang til jord. Det kan føre til, at jord samles på færre hænder og dermed svække små landbrug og lokalsamfund i de områder, hvor opkøbene finder sted.
Ifølge EU-parlamentet oplever EU en stigende koncentration af landbrugsproduktion på færre og større landbrug, samtidig med at stigende jordpriser gør det vanskeligere for især unge og mindre landmænd at få adgang til jord.
Derfor advarer Sunds mod, at EU vil forsøge at fremstå som en gavnlig union for Islands befolkning.
– EU vil være klog nok til at lægge nogle favorable fiskeriaftaler og deslige ud for at få Island på krogen. Bagefter, hvis det skulle lykkes, så smækker dørene bag dig, og så kan særaftalerne jo altid fjernes igen. Derfor er det en farlig leg, siger hun.
Island ramt af inflation
Blandt de partier, der anbefaler at stemme ja til at opstarte forhandlinger om EU-medlemskab, er Islands største regeringsparti, Socialdemokratiet. Ifølge Karen Sunds forsøger ja-siden at bagatellisere afstemningen ved at formulere EU-forhandlinger som en mulighed for at se, “hvad der er i pakken”.
Men også Islands økonomiske situation er et tema.
– Der bliver snakket meget om euroen: At medlemskab af euroen ville kunne hjælpe med at bringe orden på den islandske økonomi. Island har traditionelt en meget høj inflation og dermed også en meget høj nominel rente, oplyser Sunds.
Ifølge onlineplatformen Trading Economics viser den seneste måling, at Islands inflationsrate ligger på 5,3 procent. Til sammenligning er Danmarks inflationsrate på 1,7 procent og eurozonens på 2,9 procent.
– Inflationen i Island betyder, at folk har svært ved at betale deres afdrag på huse og lejligheder. I Island er en stor del af boliglånene indeksreguleret, så de stiger automatisk med inflationen. Argumentet fra ja-siden er, at hvis euroen bliver indført, vil der blive lav inflation og lave renter, siger Sunds.
Der er dog ingen garanti for lavere inflation eller lavere renter ved at blive optaget i eurozonen, der består af de lande, som har euroen som valuta. Eurozonen har nemlig også døjet med høj inflation: I 2022 lå inflationsraten på hele 10,6 procent, oplyser Eurostat.
Og ifølge Reuters har Isabel Schnabel, bestyrelsesmedlem for Den Europæiske Centralbank, der er centralbanken for eurozonen, så sent som i denne uge meldt ud, at rentesatserne skal stige yderligere. Det skyldes USA og Israels krig mod Iran og den begrænsede energitransport i Hormuzstrædet.
Sunds peger desuden på, at EU er ved at optage en kæmpe fælles gæld, som alle medlemslande skal hjælpe med at tilbagebetale – det gælder også Island, hvis landet skulle ende med at melde sig ind i EU. Tænketanken Europa oplyser, at EU’s fælles gæld i 2024 nåede op på 578 milliarder euro.
EU er en neoliberal union
Island er et land med mange EU-modstandere. Det viser en meningsmåling fra juni, hvor 54 procent af dem, der har en holdning til spørgsmålet, er imod et islandsk EU-medlemskab, mens 46 procent er for.
Men ser man på spørgsmålet om forhandlingerne om et eventuelt EU-medlemskab, bliver forskellen mellem nej og ja mindre. Her viser den seneste meningsmåling, at 51,3 procent vil stemme nej, mens 48,7 procent vil stemme ja.
Ifølge Karen Sunds viser undersøgelser, at de islændinge, der har skiftet over til at ville stemme ja ved lørdagens folkeafstemning, i høj grad er venstrefløjsvælgere. Det aspekt havde hun i baghovedet, da hun holdt sit oplæg i Reykjavik.
– Jeg valgte at bruge min tid på at fortælle, hvordan EU systematisk og helt konkret har undergravet velfærd og arbejderrettigheder gennem årtier. Jeg fortalte om, hvordan EU i kølvandet på finanskrisen gennemtvang nedskæringer i sociale ydelser og løn i medlemslandene, siger Sunds og fortsætter:
– Ligeledes fortalte jeg om de domme, som EU-domstolen har dømt, som er direkte angreb på den såkaldte nordiske arbejdsmarkedsmodel. Det havde de aldrig hørt om før.
Da det lettiske firma Laval skulle renovere skoler i Sverige, nægtede virksomheden at tegne overenskomst med det svenske fagforbund Byggnads. De svenske arbejdere svarede igen ved at gennemføre en strejkeblokade. Men i 2007 dømte EU-domstolen blokaden for at være i strid med EU’s regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser.
Sunds påpeger, at EU er en neoliberal union, hvor konkurrencen og det såkaldte frie marked er traktatfæstet i Lissabon-traktaten, der danner EU’s forfatningsmæssige grundlag.
Det, mener hun, er vigtigt for islændingene at have i baghovedet, når de på lørdag går i stemmeboksen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
