I lyset af Trumps udtalelser
I formiddags vedtog Folketinget en lovændring til den såkaldte ukrainersærlov, der skal sætte en stopper for, at ukrainske mænd mellem 23 og 60 år kan få ophold i Danmark.
Lovforslaget blev vedtaget af samtlige partier i Folketinget – pånær Enhedslisten og Alternativet.
Men lovforslaget blev ikke vedtaget uden sværdslag. Forud gik en heftig debat i Folketinget, da forslaget blev førstebehandlet tidligere på måneden.
Da lovforslaget blev førstebehandlet, forsøgte Enhedslisten igen og igen at få svar på, hvilken skæbne der venter de ukrainske mænd, der nægter at gå i krig og nu ikke længere kan opnå beskyttelse i Danmark.
S og V: Man skal ikke kunne unddrage sig krigen
Første ordfører på talerstolen er Katrine Evelyn Jensen fra Socialdemokratiet.
– Det er vigtigt, at Danmark ikke har lempelige vilkår, som gør, at nogle mennesker unddrager sig den her mobilisering. Det handler jo om at kunne forsvare Ukraine, mener Socialdemokratiets indfødsretsordfører Katrine Evelyn Jensen.
De øvrige ordførere, der bakker op om forslaget, lægger heller ikke skjul på formålet med lovstramningen:
– Det er ikke rimeligt, at personer, der er omfattet af de ukrainske mobiliseringsregler, bare kan rejse til Danmark og opnå en enkel midlertidig opholdstilladelse, selv om de efter ukrainsk lov skal stå til rådighed for Ukraines forsvar. Vi skal ikke indrette vores regler på en måde, der gør det lettere at omgå mobiliseringen og dermed at stå til rådighed for Ukraines forsvar og frihed, mener Venstres ordfører Amanda Heitmann.
Det er en hård ting at skulle sende folk i krig, potentielt også mod deres vilje. Men det er ikke Danmark, der skal stå i vejen for, at Ukraine kan foretage den mobilisering, de finder nødvendig.
Katrine Evelyn Jensen, Socialdemokratiet
Kun Enhedslistens ordfører Peder Hvelplund talte imod forslaget under debatten.
Enhedslisten forsøgte flere gange at få svar på, om det skal være en ret at sige nej til militærtjeneste i Ukraine – og om Danmark fortsat skal give beskyttelse til mennesker, der risikerer at blive forfulgt, eller det der er værre, fordi de er militærnægtere.
– Anerkender Socialdemokratiet, at det er en ret at kunne sige nej til militærtjeneste – og at vi normalt også giver asyl til folk, der kan risikere at blive udsat for forfølgelse, hvis de tvinges i militærtjeneste? Risikerer man ikke at svække forsvarsviljen, hvis mennesker bliver tvunget ud til fronten? spurgte Enhedslistens Peder Hvelplund.
Men spørgsmålet prellede af på den socialdemokratiske ordfører, Katrine Evelyn Jensen, der mener, at Ukraine skal kunne tvinge sine borgere i krig.
– Det er en hård ting at skulle sende folk i krig, potentielt også mod deres egentlige vilje. Men det er ikke Danmark, der skal stå i vejen for, at Ukraine kan foretage den mobilisering, de finder nødvendig.
SF: “Altid frejdig, når du går”
SF’s ordfører Lise Müller brugte sin taletid på blandt andet at citere sangen “Altid frejdig, når du går”, der blev et symbol for danskernes modstand mod nazi-Tysklands besættelse – måske for at indgyde lidt håb blandt de ukrainere, som partiet nu lukker døren for og lader blive i deres land og kæmpe i den blodige krig.
– Danmark står last og brast med Ukraine. Det er vi i SF stolte af. Men kan vi virkelig sige, at vi står bag Ukraine, hvis vores regler samtidig bliver en smutvej uden om den mobilisering, som Ukraine vurderer nødvendig? Det mener vi ikke i SF… Særloven skal ikke give en særlig adgang til ophold for personer, som efter Ukraines egne regler skal stå til rådighed for landets frihedskamp, lød det fra Lise Müller.
Også De Konservative bakker op om at fjerne beskyttelsen til de ukrainske mænd i særloven – for krig kræver ofre.
– Jeg har stor menneskelig forståelse for, at man kan frygte krigen. Det ville de fleste af os gøre. Krig er brutal, og den kræver ofre, som vi her i Danmark kun vanskeligt kan forestille os. Men det ville være en bjørnetjeneste over for Ukraine, hvis vi lod den forståelse føre til, at kampdygtige mænd kan bruge de danske opholdsregler som en vej uden om deres eget lands mobilisering. Man kan ikke på den ene side sige, at Ukraine skal kunne forsvare sin frihed, og på den anden side tilbyde ophold til de mennesker, som Ukraine har brug for til netop det forsvar, mener den konservative ordfører Christian Vigilius.
Enhedslisten: Folkelig opbakning svinder
Enhedslisten stemmer imod forslaget – og minder om den svindende folkelige opbakning til mobiliseringen, der stiger med beretninger om, hvordan mænd bliver tvunget til fronten.
– Enhedslisten vil værne om den enkelte ukrainske mands ret til at nægte militærtjeneste. Under de her års desperate forsvarskamp gennemfører ukrainske myndigheder en meget intensiv mobilisering for at tvinge mænd i krig, nogle gange med brutale og voldelige metoder. Mænd passes op på gaden og tvinges ind i busser for at blive sendt til fronten. Der er beretninger om mobilisering, der foregår ved hjælp af slag og spark. Den folkelige opbakning til mobiliseringen er svindende i Ukraine, hvilket blandt andet skyldes korruption, vilkårlighed og den meget hårdhændede rekrutteringsindsats på gaderne, påpeger Peder Hvelplund.
Han minder om, at folkets forsvarsvilje ikke kun handler om at forsvare Ukraine – men også om de værdier, som landet bygger på.
– Skal det være et mål for dansk udlændingepolitik at tvinge ukrainske mænd i krig? Det er jo let for os at trykke på den grønne knap og dermed bidrage til forsvaret af Ukraine, vel vidende at det ikke er én selv eller ens nærmeste familie, man på den måde sender til østfronten. Når vi taler om at styrke forsvarsviljen, er det også vigtigt at vurdere, hvilke værdier det er, vi er villige til at kæmpe og dø for. Ukraines forsvarskamp handler om at forsvare sit land og sit territorie, men det handler også om at forsvare de grundlæggende frihedsrettigheder: Ytringsfrihed, demokrati, selvbestemmelse og menneskerettigheder, herunder også retten til at kunne nægte militærtjeneste.
Han advarer mod at stramme særloven:
– Dansk udlændingepolitik skal ikke være et redskab til at sende ukrainske mænd i krig mod deres vilje. Vi ønsker, at det fortsat skal være op til den enkeltes samvittighed, om og hvordan han kan bidrage til forsvaret af Ukraine, og derfor stemmer vi nej til den foreslåede ændring af ukrainesærloven.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
