Dark Noirs længe savnede krimiunivers fra vores formødre og -fædre i Sjöwall- og Wahlöö-krimigenren er genopstået, over isen, over Øresund.
Det er en af vores garvede forfattere, Jakob Brønnum, der her tager os i hånden igennem sin politiromantrilogi med efterforsker Tobias Isaksen.
Der er tale om bøgerne Kvinden under isen (2021), Den politiske vinkel (2023) og Falsk frihed (2025).
Fantasierne og de falske forestillinger hos krimiforfattere hertillands har sat barren ganske lavt for kvaliteten og troværdigheden i det danske krimiunivers. Det er derfor relevant for denne anmeldelse at opsøge en rigtig efterforsker fra dansk politi, i en landsdel hvor de tre politiromaner finder sted; høre, om efterforskeren Tobias Isaksen nu også holder vand.
Det er så dejligt, som menneske, som læser, at føle noget.
Og det gør han, ifølge en anonym efterforsker i dansk politi som jeg har snakket med.
– Jeg gider ikke danske politiromaner. Jeg har læst et par stykker. De er urealistiske og har intet at gøre med rigtigt politiarbejde. Når jeg nu om dage læser politiromaner, så er de udenlandske med en helt anden kvalitet. På den måde får jeg en god realistisk historie samtidig med at få trænet i andet end kun at læse på dansk, siger efterforskeren.
Han fortsætter:
– Som dansk politiroman dér slipper “Kvinden under isen” godt fra det. Den beskriver politiarbejde på en måde, der minder om virkeligheden. Sagen skrider frem gennem almindeligt politiarbejde som afhøringer, gennemgang af spor og løbende vurderinger – ikke gennem hurtige mirakelløsninger. Det passer godt med, hvordan sager ofte udvikler sig i praksis, hvor tålmodighed og systematik betyder mere end en mavefornemmelse. Jeg tror, at “Kvinden under isen” vil fungere godt for læsere, der foretrækker en mere rolig og realistisk politiroman frem for en actionpræget én. “Kvinden under isen” ligger relativt tæt på virkelighedens politiarbejde.
– Selvfølgelig har jeg også læst nogle få andre gode danske politiromaner, men der er langt imellem snapsene. Flertallet af de danske politiromaner herhjemme er desværre fastfoodkrimi-industri. Damebladsunderholdning. De gør bare læseren trættere og dummere. Du bliver “krimimæt” på den helt forkerte måde, ligesom hvis du stiller din sult i en MacDonalds-drive-in og slukøret kører derfra. På samme måde er plottet i de mange elendige danske politiromaner også bare et antiklimaks, når du lukker sidste side i bogen.
Samfundsperspektivet i mange danske politiromaner er over tid forsvundet, hvilket har gjort genren mislykket. Sikke en synd.
Derfor er det så befriende at læse Jakob Brønnums tre romaner.
De kan læses særskilt og formår hver især at vende tilbage til genrens oprindelige udgangspunkt. Hovedpersonen Tobias Isaksen bevæger sig i bilen og til fods rundt på Vestegnen og i Vestsjælland, og du er som læser med. Ja, man kan nærmest gribe ud efter hans medbragte termokande med koplåg fra gamle dage igennem de let læste sider.
I 2’eren, “Den politiske vinkel”, er Danmark beskrevet så sanseligt, at du er der. Det er så dejligt, som menneske, som læser, at føle noget. Og kan en pen være magisk, eller kan hånden, der føre den? Det har da en tanke. Ja, det er muligt, at forfatteren Jakob Brønnum må indeholde et stik af teologi for at frembringe denne her særlige form for Dark Noir-magi.
For eget vedkommende som anmelder er det ren fornøjelse, her fire årtier efter, igen at kunne sanse genrens oprindelighed. Barndommen og ungdommen vender retur og tager form af krimilivretter fra forsvundne tider.
De lange regnfulde eftermiddag alene hjemme med bogen i hånden. En særlig aften på ugen, i weekenden, hvor der blev vist den ene svenske krimi med næste afsnit en hel uge i vente, og vi sad tryllebundet med den kørende på skærmen.
Dengang for fem årtier siden, hvor Nordeuropa leverede de første hårdtslående krimibabyer, hvor vi ikke havde Netflix, dengang da der kun fandtes to kanaler på tv’et. Hele ugen blev der ventet, og så blev det endelig weekend! Dengang hvor skærme kun var én fjernsynsskærm. Og det var noget dovent og intetsigende dumt at foretage sig, forbeholdt røvkedelige voksne der ud over papiraviser som Land og folk også på hverdage insisterede på en tv-avis.
Engang da skærmsteneri kun var noget, der var takseret til at foregå i en weekend efter solnedgang. Til gengæld så var der i den grad kokkereret gourmetkrimi. Den bringer Jakob Brønnum, med sin triologi, nu tilbage i vores samtid. Det er så godt, at det ligefrem kan konkurrere med Kastaniemanden, film og tv-serier som Snabba Cash og Slangedræberen. Men i modsætning til lige nævnte, er de tre politiromaner i høj grad blevet overset.
Det er en skam.
Fra forlaget Læselyst. Triologi af Jakob Brønnum;
Kvinden under isen (2021)
Den politiske vinkel (2023)
Falsk frihed (2025)
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
