Løfter ikke velfærden
Kort tid efter, at den nye firkløverregering er trådt til, er den første store aftale blevet forhandlet på plads. Den 18. juni kunne økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr fra SF fortælle pressen, at en økonomiaftale med kommunerne nu er på plads.
Aftalen, som fastsætter, hvor mange penge staten vil give til kommunerne i 2027, blev af ministeren beskrevet som “historisk stor”.
– Noget af det, vi har sagt i regeringsgrundlaget, det er, at vi vil levere på den borgernære velfærd. Det gør vi så i dag med en meget stor, historisk stor økonomiaftale til vores kommuner, lød det fra Pia Olsen Dyhr på det pressemøde, hvor aftalen blev fremlagt.
Og der er i aftalen også lagt op til, at den såkaldte serviceramme for kommunerne skal øges med 3,3 milliarder kroner. Heraf skal 300 millioner bruges til at sikre bedre minimumsnormeringer i daginstitutioner, noget som regeringen også lovede i regeringsgrundlaget.
De 3,3 milliarder ekstra på servicerammen fortsætter tendensen fra de seneste års økonomiaftaler, hvor der hvert år er blevet tilført flere penge til servicerammen.
Men på trods af de ekstra milliarder der nu tilføres kommunerne, skal der alligevel spares på budgetterne, når landets kommunalbestyrelser til efteråret skal lægge budgetter for 2027. Ifølge mediet NB Økonomi skal der alt i alt spares omkring 1,5 milliarder kroner.
Demografisk træk og specialiseret område
For at forstå, hvorfor der skal spares i kommunerne på trods af de flere penge, er to punkter i de kommunale budgetter afgørende. Det ene er det såkaldte demografiske træk, hvilket betyder, at når der kommer for eksempel flere ældre i kommunerne, skal der bruges flere penge på at opretholde velfærden.
Konkret vil det koste omkring 1,5 milliarder i 2027, hvis det demografiske træk skal følges. Så de 1,5 milliarder kan trækkes fra de ekstra 3,3 milliarder.
Hvis man vil styrke velfærden, skal kommunerne også have mulighed for at omsætte ambitionerne til handling. Ellers kan de ikke skabe de forbedringer, som både medarbejdere og borgere efterspørger.
Kirsten Gunvor Løth, forkvinde, Landsforeningen for Socialpædagoger
Også det specialiserede sociale område, som blandt andet inkluderer handicapområdet, er en stigende udgift i kommunerne. Her forventes det, at udgifterne vil stige med 2,7 milliarder kroner i 2027, hvis væksten fortsætter, som den har gjort de seneste par år. Også de penge kan trækkes fra de 3,3 milliarder.
Herudover er 600 millioner kroner øremærket til at forbedre minimumsnormeringer i daginstitutionerne samt nye tilbud til ældre. Lægges alle de her tal sammen, viser det, at der mangler 1,5 milliarder kroner i kommunerne for at leve op til alle deres forpligtelser.
Positivt med flere penge, men …
Fra de forskellige faglige organisationer, som organiserer kommunale medarbejdere, lyder der generelt ros for, at der tilføres flere penge til de kommunale kasser.
BUPL er blandt andet glade for, at der er penge øremærket til at forbedre minimumsnormeringer, og Danmarks Lærerforening (DLF) håber, at nogle af pengene vil gå til at rekruttere flere lærere på landets folkeskoler.
– Med en forbedret økonomi bliver det muligt at sætte initiativer i gang, som styrker den almene folkeskole – for eksempel to lærere i undervisningen. Den bevægelse skal vi fortsætte de kommende år, udtaler Gordon Ørskov Madsen, formand for DLF i en pressemeddelelse.
Dog er modtagelsen mere blandet fra for eksempel Dansk Socialrådgiverforening, som undrer sig over, at der ikke er øremærket penge til sagsbehandling i kommunerne. Signe Færch, forkvinde for socialrådgiverne, mener, at det er svært at forstå, at der ikke er penge sat af til det område, når udgifterne til det er steget de seneste år.
Hun understreger også, at kravet om besparelser i administration kan ramme socialrådgiverne særligt hårdt.
– Jeg frygter, at administrative besparelser i den størrelsesorden kan ramme den borgernære velfærd. Tre ud af fire socialrådgivere i kommunerne tæller som administrativt personale, selv om de er helt afgørende for at sikre udsatte borgere den rette hjælp og støtte, siger Signe Færch i en pressemeddelelse.
Svært at se velfærdsløft
En anden organisation, som er mere kritisk over for økonomiaftalen, er Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS). Forkvinde Kirsten Gunvor Løth udtaler i en pressemeddelelse, at hun har svært ved at få øje på det “markante velfærdsløft”, som Pia Olsen Dyhr omtaler i aftalen.
– Tre milliarder kroner ekstra til kommunerne er selvfølgelig bedre end ingenting. Men pengene skal lappe huller i hele den kommunale velfærd, og kommunerne står allerede med store udfordringer, især på det specialiserede socialområde, understreger hun.
Hun kritiserer også det faktum, at budgetloven fortsat spænder ben for, hvor mange penge kommunerne kan bruge på velfærd, når de skal lægge budgetter.
Kommunernes handlemuligheder bliver nemlig stærkt begrænset af budgetlovens snævre rammer, samtidig med at forventningerne til velfærden stiger blandt borgerne, lyder det fra LFS’ forkvinde.
– Hvis man vil styrke velfærden, skal kommunerne også have mulighed for at omsætte ambitionerne til handling. Ellers kan de ikke skabe de forbedringer, som både medarbejdere og borgere efterspørger, siger Kirsten Gunvor Løth.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
