Angreb på lønmodtagerrettigheder
EU-kommissionen har efter lang tids optakt fremlagt deres forslag til det “28. virksomhedsregime”. Forslaget, der mere mundret kaldes for EU Inc., skal gøre det muligt at oprette en virksomhed i EU, som ikke skal følge de enkelte medlemsstaters regelsæt, men i stedet fungere efter ét samlet EU-regelsæt.
Det betyder konkret, at en virksomhed vil kunne have sine ansatte i Danmark, men hovedsæde i Rumænien. Selv om virksomheden hverken har aktiviteter, ansatte eller bare en repræsentant i Rumænien. Det vil også betyde, at virksomheden vil være underlagt rumænske love om for eksempel arbejdssikkerhed og beskatning.
Det lægges også op til, at det skal kunne gå væsentligt hurtigere med at oprette de nye EU-virksomheder. Konkret er målet, at der fra ansøgning til etablering ikke må gå mere end 48 timer. Samtidig vil det kun koste 100 euro, eller omkring 750 kroner, at oprette en EU-virksomhed.
Forslaget får kritik fra den europæiske faglige hovedorganisation, ETUC, som mener, at den nye måde at oprette og drive virksomheder åbner op for, at virksomheden nemmere kan underbetale deres medarbejdere. De peger blandt andet på, at der i forslaget slet ikke er nogen sikringsmekanismer for arbejdstagerrettigheder.
– EU Inc. repræsenterer en alvorlig trussel mod de forhold, som arbejdende mennesker har vundet på nationalt niveau over mere end 100 år. Uden sikringsforanstaltninger skaber forslaget smuthuller, så virksomheder kan omgå basale rettigheder […] Det vil presse andre virksomheder til i fremtiden at sænke lønninger og forværre arbejdsforhold, udtaler Esther Lynch, generalsekretær for ETUC.
Også Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i Danmark er bekymret over forslaget. De er særligt bekymret for, at forslaget vil gøre det nemmere for virksomheder at etablere sig i lande, hvor arbejdslovgivningen er svag, for at omgå arbejdstagerrettigheder.
– Store dele af forslaget giver grund til at være bekymret for såkaldt forumshopping, altså at virksomheder kan få et incitament til at placere sig i det EU-land, hvor reglerne er mest fordelagtige for dem, frem for dér hvor arbejdet udføres, skriver næstformand for FH Flemming H. Grønsund i en mail til Arbejderen.
Mere social dumping
Konkret peger ETUC på en række elementer, som de mener, forslaget kan have en negativ effekt på. Det første, de påpeger, er risikoen for social dumping. Som nævnt tidligere, kan virksomheder registrere sig selv i et andet land end dér, hvor de har aktiviteter.
Det vil gøre det fordelagtigt for virksomheder at registrere sig i lande, som har slappere arbejdslovgivning. Det ses allerede nu, at EU’s frie bevægelighed af arbejdskraft gør, at der på mange byggepladser i Danmark arbejder østeuropæere, som virksomheder betaler langt under den løn, som danskere ville få for det samme arbejde.
I forslaget er det også uklart, hvilken myndighed der i så fald skal føre tilsyn med arbejdspladserne.
Hvis virksomheden for eksempel er registreret i Rumænien og derfor under rumænsk lov, men har sine ansatte i Danmark, er det så de danske myndigheder eller de rumænske, som skal sikre, at for eksempel den gældende arbejdsmiljølov overholdes?
Samme spørgsmål om, hvem der har ansvaret, rejser sig i forbindelse med lønudbetaling, hvis en virksomhed går konkurs. Kommissionens forslag indeholder ikke nogen klare regler for, om arbejdstagere i tilfælde af konkurs skal søge løngodtgørelse i landet, hvor de har arbejdet, eller i landet, hvor virksomheden er registreret.
Manglende repræsentation
Problematikken med, at virksomheder fremover vil kunne oprette sig i andre lande, end hvor de har aktiviteter, påvirker også medarbejderrepræsentationen i bestyrelser. I Danmark er der tradition for, at medarbejderne i en virksomhed kan vælge en repræsentant, som får plads i virksomhedens bestyrelse.
Men det er langt fra tilfældet i alle EU-lande. Derfor kan virksomheder fremover i følge forslaget strategisk vælge at etablere sig i lande, hvor medarbejderrepræsentation ikke er et krav.
Alle de elementer til sammen har fået ETUC til at kræve, at forslaget trækkes tilbage, indtil arbejdstagernes rettigheder er sikret.
– ETUC mener ikke, at forslaget skal vedtages, medmindre bindende sikkerhedsforanstaltninger bliver indarbejdet, som garanterer, at nationale arbejdslove, kollektive aftaler, repræsentation af medarbejdere på bestyrelsesniveau og fagbevægelsens rettigheder bliver respekteret fuldstændigt, udtaler Esther Lynch.
Handling gennem europæisk fagbevægelse
Adspurgt om, hvad FH vil gøre for at modarbejde de bekymrende elementer i forslaget, peger Flemming H. Grønsund på, at FH, ligesom ETUC, vil arbejde for at sikre lønmodtagerrettigheder og den danske model i forslaget, før det bliver vedtaget.
Han peger særligt på det europæiske samarbejde som værende afgørende for, at forslaget ikke vedtages i sin nuværende form.
– Der har tidligere været lignende forslag i EU, som ikke er blevet til noget takket være det gode arbejde fra de europæiske fagforeninger. Så arbejdet er allerede begyndt, skriver han.
Et eksempel på, hvordan den europæiske fagbevægelse har fået ændret forslag fra EU-kommissionen, er det såkaldte “servicedirektiv”. Her blev det foreslået, lidt ligesom i EU Inc.-forslaget, at virksomheder skulle kunne opererer hvor som helst i EU, men kun følge lovgivningen i deres hjemland.
Direktivet mødte massiv modstand, som kulminerede i en demonstration i Bruxelles den 21. marts 2005, hvor op mod 100.000 deltog. Også i andre europæiske storbyer demonstrerede titusindvis af fagligt aktive mod direktivet.
Demonstrationerne var et resultat af en tværeuropæisk organisering af fagbevægelsen. I forbindelse med EU Inc.-forslaget har Arbejderen ikke set nogen planer for en lignende kampagne fra fagbevægelsens side.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
