Der er ingen tvivl om, at sagen om nedrivning af rækkehusene på Langhusvej i Tingbjerg vækker stærke følelser. Det forstår jeg godt. Når mennesker står til at skulle flytte fra deres hjem, er det alvorligt. Netop derfor skylder vi hinanden at holde fast i fakta. Også når de ikke passer ind i den fortælling, man helst vil fortælle.
Der er gennem mange år arbejdet på en udvikling af Tingbjerg. Helt tilbage i 2015 blev Tingbjerg-Husums byudviklingsstrategi vedtaget. Den blev indgået i et partnerskab mellem fsb, SAB og Københavns Kommune. Planen inkluderede blandt andet en nedrivning af de 42 rækkehuse på Langhusvej.
Når Jean Thierry beskriver sagen som et spørgsmål om manglende vilje, overser han den virkelighed, som fsb er nødt til at navigere i. Udviklingsplanen for Tingbjerg skal være gennemført inden 2030. Det er lovbestemt.
Beslutningen om at nedrive rækkehusene blev dermed truffet flere år før parallelsamfundslovgivningen og indgik som en del af den langsigtede byudviklingsstrategi for Tingbjerg. Ikke som følge af parallelsamfundslovgivningen, som blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i 2018, hvor Tingbjerg blev udpeget som et såkaldt hårdt ghettoområde. Det betød, at fsb, SAB og Københavns Kommune blev pålagt at udarbejde en udviklingsplan, der skulle reducere andelen af almene familieboliger til højst 40 procent inden 2030.
Udviklingsplanen blev efterfølgende godkendt af både boligorganisationernes beboerdemokratiske organer, Københavns Borgerrepræsentation og staten. Som en del af planen indgår nedrivning af de 42 rækkehuse på Langhusvej, som allerede var besluttet i 2015, og som blev bekræftet med vedtagelsen af et lokalplantillæg i Københavns Borgerrepræsentation i november 2024.
Det er denne beslutning, debatten i dag handler om. I sit debatindlæg i Arbejderen den 29. maj argumenterer Jean Thierry for, at kampen for at bevare rækkehusene skal fortsætte. Flertallet i repræsentantskabet i fsb har derimod vurderet, at fsb må gennemføre den udviklingsplan for Tingbjerg, som er vedtaget, og som er en konsekvens af Folketingets lovgivning.
Det er derfor misvisende at fremstille sagen som en kamp mellem beboerne og fsb. Der er tale om en vanskelig afvejning mellem forskellige hensyn, som fsb’s demokratiske organer har behandlet gennem flere år og truffet beslutninger om.
Alligevel efterlader Jean Thierrys indlæg det indtryk, at fsb’s ledelse har modarbejdet beboerne og tilsidesat demokratiet.
Det er ganske enkelt ikke rigtigt.
Organisationsbestyrelsen har gennem flere år undersøgt alle muligheder for at bevare rækkehusene på Langhusvej. Konklusionen har været den samme hver gang: Det er ikke muligt inden for de rammer, som lovgivningen og udviklingsplanen sætter.
Derfor besluttede repræsentantskabet i fsb i maj 2024, at arbejdet med at bevare rækkehusene skulle indstilles. Det var ikke en beslutning truffet bag lukkede døre. Det var en demokratisk beslutning truffet af fsb’s øverste myndighed.
Når Jean Thierry beskriver sagen som et spørgsmål om manglende vilje, overser han den virkelighed, som fsb er nødt til at navigere i. Udviklingsplanen for Tingbjerg skal være gennemført inden 2030. Det er lovbestemt. Hvis den ikke bliver det, risikerer fsb at miste retten til selv at styre udviklingen af området.
Derfor handler sagen ikke om at vælge mellem beboere og bygninger. Den handler om at tage ansvar for både de mennesker, der bor på Langhusvej, og de mange tusinde andre beboere i fsb.
Netop derfor har fsb gennem flere år arbejdet på at finde gode løsninger for beboerne. Langt de fleste beboere i rækkehusene har taget imod tilbud om genhusning i andre fsb-boliger. Nogle få ønsker fortsat at få deres sag prøvet ved boligretten. Det er deres fulde ret, og den ret respekterer vi.
Men respekt for beboerne betyder ikke, at man kan se bort fra de beslutninger, som repræsentantskabet allerede har truffet, eller de forpligtelser, som fsb er underlagt.
Beboerdemokrati handler ikke om, at den mest vedholdende stemme altid får ret. Det handler om, at beslutninger træffes demokratisk, og at vi respekterer dem – også når vi er uenige.
Det er præcis det ansvar, fsb’s ledelse tager på sig.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
