KØBENHAVN: Har vi brug for datacentre?

Når man dykker blot en lille smule ned i den tech-fremtid, der er ved at tegne sig, bliver man ikke bare bekymret. Man bliver målløs. Der er lige nu en gigantisk indmarch af it-teknologi anført af AI. Langt værre er det, at processen er fuldstændig ude af kontrol i vores politiske system. De ledende politikerne står tilbage som måbende statister. Men det allerværste er, at vores nuværende lovgivning intet kan forhindre.

Datacentrene er hinsides national planlægning. De kan som enhver anden virksomhed søge en hvilken som helst kommune om et passende areal til deres aktiviteter. Når et byråd har givet tilladelse, er alle formalia i orden.

Herefter kan de tappe al den (grønne) strøm fra nettet, som de har brug for. Der gøres ikke forskel på kunderne. Desuden anvendes rent drikkevand i deres kølesystemer.

I dag er der cirka 76 datacentre i landet, og det forventes, at de i 2035 har behov for næsten halvdelen af den mængde el, som udgør Danmarks forbrug i dag. Efter planen vil forbruget af el til datacentre 15-dobles frem til 2050.

I alle kommuner er de blevet budt velkommen af rørstrømske borgmestre.

Som i de øvrige kommuner i Danmark havde det overvejende flertal i Holbæk Byråd ingen indvendinger mod planerne om et datacenter. Der er ikke udslip af farlige kemikalier, der er ingen støjgener, der er relativt få naboer – og der er udsigt til mange nye arbejdspladser.

Hvad man ikke bekymrede sig om, var, at Holbæks elforsyning skal seksdobles, at alt grundvand i og omkring Holbæk må reserveres til virksomheden – og det med arbejdspladser var mildt sagt stærkt overdrevet.

Den hævdvundne bopælspligt for landbrugsejendomme er totalt udhulet, og kravet om erhvervsmæssig kompetence er sløjfet. Derfor er der ikke noget i vejen for, at ejerne af datacentrene – techgiganterne – selv opkøber landbrugsjord til (afgiftsfri?!) solcelledrift eller betaler en for dem minimal pris for arealer til havvind.

Nogle møller kan placeres i Sejerøbugten, mens andre får plads ved Hesselø med tilbygning af et højspændingsnet ned gennem Hornsherred. I tilfælde af forsyningsknaphed vil de værdifulde servere nok gå forud for befolkningens behov.

Lige nu er der regeringsforhandlinger om emner, der i forhold til perspektiverne med datacentrene er rene bagateller. Vores grønne strøm er reserveret til udbredelse af IA, og vores land er i realiteten pantsat til en udvikling, ingen har bedt om. Techgiganterne føler absolut ikke noget ansvar for dansk biodiversitet eller vores grønne omstilling. De består af en meget snæver personkreds, der er centreret omkring den nuværende præsident i USA, der har mottoet: America first! Og de ved, hvad de vil have, penge og magt.

Har vi brug for datacentre?

Oplæg ved Caroline Anna Salling, postdoc, Institut for Antropologi på Københavns Universitet.