Skader klimaet
USA’s præsident Donald Trump var flankeret af den samlede top af landets oligarker, da han sammen med sin udenrigsminister og krigsminister i sidste uge tog til topmøde med Kinas præsident Xi Jinping. Op til statsbesøget lovede Trump over for verdenspressen, at Kina nok skulle hjælpe. Alt fra åbning af Hormuzstrædet til kæmpeordrer til USA’s industri og landbrug.
Virkeligheden var lidt anderledes.
– Kan Kina og USA overvinde “Thucyadides-fælden” og skabe et nyt paradigme for relationer mellem store lande, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han bød Trump velkommen, hvilket fremgår af reportagen fra magasinet Newsweek.
Xi henviser dermed til krigen mellem Sparta og Athen i oldtidens Grækenland – men også til en populær teori blandt historikere: At det ofte fører til krig, når et imperium i nedgang mødes af et rige i opgang. Pointen gik ikke USA’s Trump forbi.
– Da præsident Xi med stor elegance henviste til USA som måske en nation i nedgang, så henviste han til den overvældende skade, vi led i de fire år under Sleepy Joe Biden (Søvnige Joe Biden, red.)”, lød det senere fra Trump.
200 fly fra Boeing
Donald Trump var omgivet af toppen af USA’s oligarker: Elon Musk, direktør for SpaceX; Tim Crook, direktør for Apple; og Jen-Hsun Huang, direktør for Nvidia repræsenterede tilsammen techindustrien. Men også finanskapitalen var særligt begunstiget, idet cheferne for bankgiganten CitiGroup, kapitalfondene BlackRock og Blackstone og investeringsbanken Goldman Sachs var med til Kina.
Direktøren for flyfabrikanten Boeing, Kelly Ortberg, var også med i delegationen. Og det er indtil videre Boeing, der kan fremvise den eneste konkrete aftale efter besøget. Kina har nemlig forpligtet sig til at indkøbe 200 fly fra Boeing, oplyser USA. Kinas handelsministerium har ikke bekræftet noget antal, blot af der er indgået aftaler om køb af reservedele og motorer.
Jeg er ikke ude efter at få nogen til at blive uafhængige.
Donald Trump, præsident, USA
Ifølge Boeings hjemmeside mangler flyfabrikanten at levere 130 fly til Kina, der allerede er bestilt, ofte grundet problemer med eksporttilladelser til motorerne. Kina stoppede i 2019 med at placere store ordrer hos Boeing, da den nye model 737-MAX i flere katastrofer styrtede ned. I 2025 stopede Kina indkøb af fly som svar på Trumps handelskrig.
I stedet har Kina investeret i egen produktion af fly og de seneste fem år bygget omtrent 1000 eksemplarer af det lokalt producerede C-919. Boeing har samlet set ordrer for mere end 6000 fly, der endnu ikke er leverede, hvorfor Kinas nye ordre på 200 fly, hvis den lander, udgør under to procent af Boeings katalog.
Samme fortælling gør sig gældende på det meget omtalte marked for avancerede computerchips. I januar i år hævede USA et eksportforbud mod Kina for chippen H200 fra Nvidia. Men Kina har ikke bestilt nogen H200, siden forbuddet blev ophævet, da de i stedet har investeret i at udvikle lokale alternativer. I Kina er Nvidia dermed gået fra en markedsandel på 95 procent til 0 procent.
Chefen for Nvidia, Jen-Hsun Huang deltog som nævnt i Trumps delegation til Kina. Men der er ikke kommet nogen udmelding fra hverken Trump eller Nvidia om kinesiske ordrer.
Ingen hjælp med Hormuzstrædet
Op til sit besøg i Kina har Trump skiftevis hævdet, at Kina naturligvis vil hjælpe USA med at ophæve den iranske del af blokaden ved Hormuzstrædet, og andre gange hævdet, at USA overhovedet ikke behøver hjælp fra Kina. Iran har åbnet for sejlads gennem strædet for skibe, der samarbejder med iranske myndigheder og betaler en afgift. USA har en fjern-blokade uden for strædet, rettet mod skibe, der samarbejder med Iran.
Sammen har de to blokader kraftigt mindsket strømmen af skibe med olie og gas samt kunstgødning og andre varer fra Golfen. Men USA og Kina er tilsyneladende ikke enige om, hvad de rent faktisk drøftede under besøget. Ifølge mediet Politico, så viser USA’s referat, at de to lande er enige om, at ingen skibe skal betale told i Hormuzstrædet. I Kinas referat står der blot, at spørgsmålet om Mellemøsten og Iran blev drøftet.
Foto: Maxim Shemetov/Reuters/Ritzau Scanpix
Til gengæld virker det til, at USA er kommet med en stor indrømmelse til Kina omkring Taiwan. Trump sagde gentagne gange, at USA ikke søger uafhængighed for øen, der ifølge FN og langt de fleste landes – inklusiv Danmarks – officielle udenrigspolitik er en juridisk del af Kina.
– Jeg er ikke ude efter at få nogen til at blive uafhængige, vi er ikke ude efter at have nogen til at sige, lad os blive uafhængige, fordi USA støtter os, sagde Trump efter mødet.
Samtidig lovede USA’s præsident at overveje, om Taiwan rent faktisk skal have lov til at gennemføre en allerede indgået aftale om at købe våben for over 14 milliarder dollars fra USA.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
