I Danmark reducerer de fattige – de rige tager privatflyet
Den fattigste halvdel af Danmark har som gruppe reduceret deres udledninger med en tredjedel, mens den rigeste procent kun har reduceret med tre procent, skriver Felics Pedersen.Danmarks fattigste er ansvarlige for langt størstedelen af landets klimareduktioner, og forskellen i udledninger er stigende. De rigeste udleder uproportionalt meget og går konsekvent fri for de afgifter, der rammer os andre.
Særligt i den aktuelle strid om klimaskat på privatflyvninger bliver det tydeligt, hvordan klimakampen er ulighedskrig. En klassekamp mellem den økonomiske overklasse, de superrige, og resten af verdens befolkning.
Velkommen til Danmark – landet hvor forureneren befaler.
I Danmark har vi en klimaafgift, som man betaler, hver gang man sætter sig i flysædet i et rutefly. Men samme skat gælder ikke privatfly. Også selv om en tur med privatflyet udleder mere end 14 gange så meget per passager som samme tur med et rutefly.
Danmark var ellers dybt engageret i det internationale samarbejde om at indføre klimaafgift på privatfly. Men uden videre forklaring trak Danmark sig pludseligt fra projektet. Et arbejde Danmark ellers har været meget involveret i.
Da Den Grønne Ungdomsbevægelse søgte aktindsigt i Skatteministeriets bevæggrunde, kom en stribe tungt censurerede dokumenter tilbage. Hele sider er ulæselige. Det kan virke mærkeligt. Men fraværet af en klimaskat på privatfly er ikke en svipser eller et uheldigt hul i lovgivningen. Det er selve metoden i dansk klimapolitik, når de største udledere undtages.
Velkommen til Danmark – landet hvor forureneren befaler. Et skinnende eksempel på samme var, da SVM-regeringen indførte en CO2-afgift for at nedbringe industriens drivhusgasudledninger, men i samme nu valgte at give Danmarks absolut største udleder, Aalborg Portland, en kæmperabat, så virksomheden i praksis slap for at betale det meste af afgiften.
Fraværet af reel klimaskat på både privatfly og Aalborg Portland afslører den bagvedliggende logik: At klimaloven ikke er lige for alle, og at særinteressenter øjensynligt kan slippe for afgifter.
Når forureneren på den måde slipper for afgifter, skal reduktionerne pludselig findes andre steder i samfundet. Det bliver altså os andre, der ender med regningen.
På den måde afslører klimakampen de allerede eksisterende klassespændinger. Det bliver tydeligt, at klimakampen ikke bare er et ræs for at bringe verdens udledninger ned. Det er en fordelingskrig. En kamp om indflydelse og magt. En kamp mellem dem der betaler for udledningerne, dem der er allermest sårbare for deres konsekvenser, og dem der slipper.
Fossiløkonomiens fortalere vil bilde os ind, at fraværet af reel omstilling er et spørgsmål om manglende teknologiske løsninger. Men vi bør ikke gøre os nogen illusioner. Kampen for et stabilt klima er ikke en teknologisk udfordring.
Ifølge Klimarådet har Danmark nemlig allerede løsningerne, der skal til. Vi kan blive 90 procent klimaneutrale med eksisterende tiltag og teknikker, hvis bare vi er villige til at tage dem i brug. Vi mangler ikke teknologi.
Klimakrisen er en klassekamp mod den lille globale elite, der profiterer på fossilindustrien – dem der høster store summer, når benzinpriserne stiger. Kampen står mellem ejerne af verdens ressourcer og alle os andre.
Den fattigste halvdel af Danmark har som gruppe reduceret deres udledninger med en tredjedel, mens den rigeste procent kun har reduceret med tre procent. Det er absurd, at de fattigste – dem med dårligst mulighed for at nedbringe deres udledninger – er dem, der indtil nu har trukket læsset. Nu bør turen komme til de rigeste!
Tiden, hvor forureneren befaler, er ovre. Så lad mig bringe den mindste opfordring. Den lille bitte forskel du trods alt kan gøre for at indføre et minimum af retfærdighed. At overklassen betaler for den forurening, deres luksusforbrug er skyld i. Det er kun fair.
9 ud af 10 danskere ønsker allerede en klimaafgift på privatfly. Det skal vi omsætte til virkelighed.
Derfor: Støt og del borgerforslaget om en beskatning på privatfly! Det er en start.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.