Ny rapport afslører
Skoleelever over hele Tyskland vil går på gaden den 8. maj imod, at regeringen har genindført værnepligten til den tyske hær Bundeswehr. Det sker under overskrifterne “aldrig mere værnepligt, aldrig mere krig, skolestrejker i stedet for stormagtspolitik”.
Det er tredje gang, at skoleeleverne gennemfører en landsdækkende aktionsdag mod værnepligt. De foregående aktionsdage fandt sted i december og senest den 5. marts. Foreløbig har elever fra 116 byer meldt, at de vil gennemføre aktioner og demonstrationer den 8. maj.
Dagen er valgt med omhu, for den 8. maj er officiel befrielsesdag for fascisme og krig i Tyskland. Og skoleeleverne henviser til erfaringerne fra afslutningen af Anden Verdenskrig, når de mobiliserer til aktionsdagen.
“Den 8. maj 1945 blev Anden Verdenskrig afsluttet. Krigen førte til 2000 dage med daglige ødelæggelser, lidelser og død. Den kostede 60 millioner mennesker livet verden over. Noget som ingen af os ønsker at opleve igen. Men Tyskland opruster igen, næsten hver anden euro fra de tyske husstande bliver brugt på panser, bomber og infrastruktur for at forberede landet på krig”, skriver eleverne.
De kræver penge til uddannelse, sociale forhold, fred og en fremtid uden krig. I ugen fra den 16. til den 22. juni gennemfører elever og studerende en aktionsuge for at protestere mod Bundeswehrs charmeoffensiv i forbindelse med Veteranernes Dag.
Tilliden til militære løsninger falder, mens ønsket om civile konfliktløsninger vokser.
Yannick Kiesel, rådgiver i Sammenslutningen af militærnægtere
Opfordringen til at strejke den 8. maj er ikke kun rettet til eleverne, men også til lærere, forældre og bedsteforældre. På hver af de to første aktionsdage deltog over 50.000 elever.
Vil have Europas største hær
I 2011 blev den tvungne værnepligt suspenderet, men ikke afskaffet. I stedet har tysk militær været baseret på, at unge mænd og kvinder meldte sig frivilligt til militærtjeneste, som professionelle soldater eller på tidsbegrænset kontrakt.
I december 2025 vedtog det tyske parlament Forbundsdagen en lov, der genindfører værnepligt, men den bygger stadig på frivillighed. Loven er imidlertid indrettet, så den kan justeres efter behov, hvis der er for få frivillige.
Alle unge med tysk pas vil fra 2026 modtage et spørgeskema fra militæret, når de fylder 18. Skemaet skal afklare, om de er egnet til militærtjeneste. Alle unge mænd er forpligtet til at udfylde spørgeskemaet. Og fra 2027 skal alle unge mænd født efter 2008 også gennemgå en helbredsundersøgelse på session.
Læs også
Forsvarsministeriet forventer, at omkring 300.000 unge vil blive indkaldt til session i 2027. Og ifølge den netop fremlagte militære strategi for Bundeswehr skal Tyskland have Europas største stående hær på 460.000 våbenføre soldater, heraf skal 200.000 være i reserven. Regeringen håber, at målet er realiseret fra midt i 2030’erne. I dag er der 186.000 aktive soldater i den tyske hær.
Flere bliver militærnægtere
Men kan målet nås ad frivillighedens vej? Militæret er taget på charmeoffensiv. “Hæren arrangerer uddannelsesmesser, sender ungdomsofficerer ud på skolerne og producerer YouTube-serier, der fremstiller militærtjenesten som et stort eventyr, skriver det tyske dagblad junge Welt.
Trods charmeoffensiven søger flere og flere om at blive militærnægtere. I årets første kvartal havde 2656 ansøgt om at blive militærnægter. Det er næsten lige så mange som i hele 2024, hvor 2908 ønskede at være militærnægter. Stigningen i antallet af militærnægtere startede sidste år, hvor der i november 2025 var registreret 6739 ansøgninger.
Den Tyske Fredsforening – Sammenslutningen af Militærnægtere (DFG-VK) ser den markante stigning i antallet af ansøgninger om militærnægtelse som et “klart samfundsmæssigt signal mod den fortsatte militarisering”. Også reservister henvendte sig i stigende grad til DFG-VK for efterfølgende at nægte tjeneste.
– Tilliden til militære løsninger falder, mens ønsket om civile konfliktløsninger vokser, siger Yannick Kiesel, fredspolitisk rådgiver hos DFG-VK.
Der er imidlertid ikke uden omkostninger at strejke på tyske uddannelsessteder. I flere byer, heriblandt Schweinfurt og Kassel, krævede skolens ledelse, at eleverne mødte op med en lægeerklæring, hvis de ikke deltog i undervisningen på den sidste aktionsdag den 5. marts. Ellers ville de blive noteret for fravær.
I Stuttgart og Bonn lukkede skoleledelsen portene, da strejkedemonstrationerne passerede forbi skolerne, for at forhindre eleverne i at slutte sig til strejkerne. I Berlin og München greb politiet ind med anholdelser på grund af råb og plakater med påskriften “Martz, sut på mine kugler!” og “Merz, dø da selv på østfronten!”
Nu opfordrer det landsdækkende strejkeudvalg til at donere penge for at støtte de elever og studerende, som kan blive sagsøgt for deres deltagelse i skolestrejkerne.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
