Mindeord
“I Danmark mørklagde de efterforskningen, og intet kom frem. Men nu ved vi, hvad de vidste, og det er, at det var Ukraine. Og de lukkede den ned,” siger Bojan Pancevski, forfatter og korrespondent for Wall Street Journal. Hvorfor? “Jeg tror ikke, at de ønskede en geopolitisk krise,” fortsætter han.
Sådan er ordvekslingen i en artikel i Berlingske Tidende. Vi snakker om sabotagen i dansk farvand mod de to store gasledninger Nord Stream 1 og 2 den 26. september 2022. Og det var den danske regering og de danske myndigheder, som ifølge Pancevski vidste, at Ukraine stod bag sabotagen og lukkede efterforskningen ned for at undgå en geopolitisk krise.
Sabotagen af Nord Stream har både energipolitisk, geostrategisk og geopolitisk betydning. Bojan Pancevski har skrevet en bog om sprængningen, der nu er på gaden i Tyskland og kommer på engelsk til sommer. I bogen interviewer Pancevski ukrainske agenter, der tager ansvar for sprængningen. En af dem sidder fængslet i Tyskland efter at være udleveret fra Italien. Polen nægtede at udlevere en anden efter en international arrestordre. De andre er i Ukraine.
Vi får nu oprustning for 359 milliarder kroner, mere er på vej.
Så det officielle Danmark har angiveligt hele tiden vidst, at Ukraine stod bag sprængningen. Men den viden er ubekvem. Den er ubehagelig. Den risikerer at skabe dårlig stemning, og den er en trussel mod alt, hvad regering, militær og våbenfirmaer forsøger at hive ud af krigen i Ukraine i form af våbenstøtte, krigsbevillinger og den moralske oprustnings krisestemning.
Alt det gode arbejde risikerer at være forgæves, når nu Ukraine er sabotørerne.
Det var ellers en anden historie, en fortælling om trusler fra Rusland, som statsministeren gav os, i ugerne efter de to rørledninger blev sprængt. Mette Frederiksen tog hurtigt på en rundrejse for at få støtte fra statsledere i og uden for EU.
“Sabotagen af Nord Stream-rørledningerne er en trussel mod EU. Vi er fast besluttet på at sikre vores kritiske infrastruktur. Lederne vil diskutere det på det kommende topmøde i Prag,” lød det for eksempel fra Charles Michel, der var i spidsen for at indkalde EU’s stats- og regeringsledere til de halvårlige topmøder.
Selv følte statsministeren sig både sårbar og bekymret, og det på hele Danmarks vegne. NATO’s daværende generalsekretær Stoltenberg lovede at hjælpe med at opbygge modstandskraft og mindske sårbarhed. Det samme gjorde den britiske premierminister og den franske præsident.
Særligt sårbar og bekymret var vores statsminister for Rusland og præsident Putin.
“Jeg lytter meget til, hvad Putin siger. Både i sin tale i går, men også ved andre lejligheder. Og jeg lægger jo mærke til, at man direkte fra Putins side siger, at der kan komme flere forskellige våben og metoder i brug,” sagde statsministeren, da hun en uge efter Nord Stream-sabotagen tog på rundtur.
Alt var lagt op til det store samarbejde: Udveksling mellem politi og efterretningstjenester og styrke forsvaret mod kaos og sabotage landene imellem. Men så lukkede det officielle Danmark ned for efterforskning og udtalelser. De store løfter om samarbejde holdt ikke længere end til mødet med virkeligheden.
Husk for eksempel det uformelle topmøde mellem stats- og regeringsledere i EU i Prag den 6. og 7. oktober 2022. Det møde, som Mette Frederiksen fik lovning på, ville sikre den kritiske infrastruktur. Selv havde statsministeren vigtigere ting for end at deltage på topmødet, viser det officielle communique fra EU. Men den hollandske premierminister Mark Rutte lovede, at EU nu var fast besluttet på at komme med ideer, der kan bringe prisen på gas ned. Den steg nemlig voldsomt efter sabotagen.
Det er pudsigt at se Mark Ruttes navn. I dag er manden generalsekretær for NATO og gør sit yderste for, at “Daddy Trump” beholder en form for fokus eller interesse for proxykrigen i Ukraine. Men som siddende premierminister i Holland har Rutte med al sandsynlighed haft adgang til en helt særlig viden om bagmændene af Nord Stream-sabotagen. Den hollandske militære efterretningstjeneste MIVD opsnappede nemlig planerne om sabotagen og delte den. CIA i USA fik besked, og det gjorde den tyske efterretningstjeneste BND også.
Vi kender ikke det præcise tidspunkt for, hvornår hollænderne delte advarslen om den forestående sabotage. Men Rutte har med al sandsynlighed vidst, at hans militære spioner advarede om, at ukrainske agenter planlagde sabotagen, da han mødte op i Prag i oktober kun få uger efter hændelsen.
Vi har selvfølgelig stadig ikke set det dokument, der viser, at det officielle Danmark vidste noget om sabotagen. Det er nok med vilje. Københavns Politi stoppede nemlig sin efterforskning den 26. februar 2024. Politiet vurderede nemlig ikke, at man kunne føre en straffesag i Danmark. Siden da har det heddet: “Ingen kommentarer”.
Politiets Efterretningstjeneste har samme svar. Ingen kommentarer. Og Forsvarets Efterretningstjeneste har opgraderet sin kommunikation – der er overhovedet ikke noget svar, ikke engang et “ingen kommentarer”.
Den hollandske efterretningstjeneste MIVD skrev til Arbejderen, som de ægte spioner, de er: “Vi kan ikke informere om specifik information, som vi deler eller ikke deler med andre tjenester”.
Til Berlingske Tidende fortæller forfatteren til den nye bog, Bojan Pancevski, at den hollandske efterretningsrapport blev delt vidt og bredt til landene i regionen. Han er ikke i tvivl om, at Danmark har fået den.
Det er svært at sige præcis, hvilke konsekvenser det bør få, hvis de ukrainske agenter bliver dømt i Tyskland. Sagen mod den ene fængslede sabotør står til at komme for retten i Hamborg inden længe. Rygter i tyske medier går på, at en statslig anklager vil forsøge at få afvist selve retssagen, fordi sabotøren jo som soldat i aktiv tjeneste var underlagt ordrer. Om ordren kom fra Ukraines daværende hærchef Zalusnij eller fra CIA, er de tyske medier ikke enige om.
Men vil en dom til de ukrainske sabotører stoppe EU’s våbenstøtte i proxykrigen? Vil der komme sanktioner mod Ukraine? Vil EU betale erstatning til Rusland eller genopbygge rørledningerne? Vi ved det ikke. Men gassen flyder jo ikke ligefrem gennem Hormuzstrædet for tiden.
De danske medier har stadig opmærksomhed på, hvilken vej vinden blæser, og den siger Rusland, Rusland, Rusland. Også selv om der lige nu er relativt vindstille på grund af regeringsforhandlinger. For en sikkerheds skyld hiver de Anders Puck Nielsen frem. Han har titel af militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og har igen og igen hævdet, at det altså måtte være russerne, der sprængte deres egne rørledninger i luften. De ukrainske agenters pral er nemlig en russisk dækhistorie, må vi forstå.
“Min teori har gennem lang tid været, at det simpelthen er dækhistorien, som journalisterne en masse er løbet efter. Og at en af dem nu har skrevet hel en bog om det, ændrer jo egentlig ikke på det,” sagde analytikeren til Berlingske Tidende.
I sidste ende er det heller ikke så vigtigt. Dækhistorien virker. Vi får nu oprustning for 359 milliarder kroner, mere er på vej, og sådanne småligheder som aktindsigt, demokratisk gennemgang af købene eller værn mod korruption er en saga blot.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
