For nylig offentliggjorde en psykiatrisk institution et referat fra et møde, som institutionen havde holdt for dens brugere. Deri kan man læse, at racistiske kommenterer er et problem på institutionen, og at brugerne får at vide, at “har de noget nedsættende på hjerte, skal de holde det inde”.
Tidligere kunne man i et referat fra samme institution læse, at brugerne fik at vide, at de skulle huske at lukke døren til toilettet efter sig, når de havde lavet bummelum, og at de skulle huske at tørre bummelum af brættet.
Racisme og lort på brættet! Gudfader! Godt, jeg ikke længere er en del af det.
Når institutionens brugere har noget racistisk/nedsættende på hjerte, kan jeg ikke tro, at det bunder i en dybere overbevisning eller holdninger. Jeg tror, at de samler ting op og prøver ting af, som de har set og hørt andre steder. Det danske samfund er jo efterhånden en sump af racisme. Den velkendte mekanisme med at “give andre skylden for det, der er gået galt i ens liv”, og “slå på nogle der er mindre end sig selv”, spiller nok også ind.
Vores politikere gør jo også etniske danskere til syndebuk for deres politik og appellerer til den laveste fællesnævner.
Den væsentligste årsag til racismen inden for psykiatrien, gætter jeg på, er personalets syn på brugerne som andenrangsmennesker. Mennesker uden samme evner, behov og værdighed som dem selv. Det får desværre nogle til at “slå nedad med racisme i stedet for at slå opad”. Se blot, hvordan personalet på omtalte institution tidligere på et møde formanede voksne normalt begavede mennesker om at tørre deres bummelum af brættet.
Hvor er psykiatrien i grunden et grimt sted at være. Både for de nyuddannede varme hænder af anden etnisk herkomst, men i højeste grad også for patienterne selv.
Racisme og lort på brættet! Gudfader! Godt, jeg ikke længere er en del af det.
Læs min selvbiografi fra sidste år, Alt er muligt, hvor jeg kommer med min opskrift på at få et godt liv uden psykiatri.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.


