Kvinder rammes hårdere
Mens sygeplejersker kæmper for ordentlige arbejdsforhold, og kommuner skærer ned på børn og unge, vokser der en privilegeret klasse frem i toppen af den offentlige sektor. En klasse der aflønner sig selv med millioner af skattekroner – og kalder det nødvendigt.
Tag Vejle Kommune som eksempel. I 2023 havde 36 embedsmænd hver en samlet årsindtjening på over én million kroner. I 2024 var tallet steget til 48. I 2025 var det 58. Kommunaldirektøren hentede alene over to millioner kroner hjem – mens kommunen samtidig skar ned på børn og unge. Det er ikke forvaltning. Det er grisk klassepolitik.
Skatteydernes penge bruges på at bygge troner, ikke broer.
Og Vejle er ikke et særtilfælde. Det er et symptom på en landsdækkende tendens: Jo højere op i hierarkiet, jo mere diffus er stillingsbeskrivelsen – og jo højere er lønnen. “Strategisk procesudvikler”, “forandringsleder”, “tværgående koordinationsansvarlig”. Titler der siger alt om intern prestige og intet om borgernes velfærd.
Mekanismen er enkel og selvforstærkende: Ansættes én topleder, følger der snart underledere, koordinatorer og støttefunktioner med. Systemet belønner hierarki, ikke service. Og ingen stiller spørgsmålet: Hvad får borgerne egentlig ud af det?
Den offentlige sektor må ikke blive en karrieremaskine for folk, der opfinder lederstillinger til behov, som ikke eksisterer. Det er en skandale, at embedsværket frit kan skabe sine egne stillinger, sætte sig selv i dem og sende regningen videre til skatteyderne. Når det offentlige opfinder sine egne behov – og ansætter folk til at løse dem – er det ikke længere borgerne, der styrer udviklingen. Det er en selvbestaltet elite, der styrer sig selv. Skatteydernes penge bruges på at bygge troner, ikke broer.
Den offentlige sektor tilhører fællesskabet – ikke en administrativ elite, der har gjort det at lede til et formål i sig selv. Ressourcerne skal ud til dem, der har brug for dem: de ældre, børnene, de syge. Og til dem, der rent faktisk passer dem – ikke til dem, der holder møder om møderne.
Det er på tide, at venstrefløjen tager opgøret med den bureaukratiske selvvækst som en mærkesag. Ikke som et angreb på velfærden – men som en kamp for, at velfærden rent faktisk når frem til dem, den er beregnet til.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
