Fastholder associeringsaftale
Lene er, efter et opslidende sygdomsforløb, gået bort. Lene tabte kampen til cancer, og alt, alt for tidligt har vi mistet en kær kollega. Det er ubærligt og ubegribeligt, at Lene ikke skal være med mere.
Lene var kredsformand i Socialpædagogerne Nordsjælland, da sygdommen ramte i sommeren 2025. Her var vi midt i processen omkring sammenlægning af kredsene Nordsjælland og Storkøbenhavn – et arbejde som Lene gik forrest i og bidrog med perspektiver og ideer til. Hele tiden med fokus på, at medlemmerne skulle være i centrum, og at medarbejdere og kredsbestyrelse i Nordsjælland skulle kunne ”se sig selv” i den nye Kreds Hovedstaden.
Socialpædagogerne Hovedstaden blev stiftet på generalforsamlingen i november 2025. Lene kunne ikke deltage, men blev, på trods af sin sygemelding, valgt som kredsnæstformand uden modkandidat.
Lene kom aldrig tilbage til det politiske arbejde i fagforeningen, men vil blive husket som en stærk og markant kredsformand i de nordsjællandske kommuner. Det stod ikke skrevet i nogen bog, at Lene skulle være kredsformand, men en lang karriere som tillidsrepræsentant, krydret med meningsdanneruddannelse og fagpolitisk uddannelse, banede vejen for, at pilen begyndte at pege på Lene, da der skulle skiftes ud på formandsposten på kredskontoret i Hillerød i 2019.
Lene trådte ind i det fagpolitiske arbejde med nye øjne, ny energi og med et humør og en optimisme, som smittede os alle. Lene repræsenterede ordentlighed og retfærdighed – både i kravet til, hvordan vi skal være fagforening for medlemmerne, og i tilgangen til at agere i de politiske rum. Lene søgte kompromiserne og var optaget af, at alle skulle kunne se sig i de løsninger, der blev fundet, og i de beslutninger, der blev truffet. Det var en tilgang, som gjorde Lene til en respekteret samarbejdspart og en bundsolid støtte for tillidsvalgte og alle medlemsgrupper i Kreds Nordsjælland.
Vi fulgte med, når Lene havde været på Brøndby Stadion i weekenden. Vi fulgte med i sejre og nederlag. For Lene var alle former for sport sjovt, og vi kan takke Lene for (måske) at forstå Holger Runes format og i alt fald at forstå, at Djokovic ubetinget er den bedste tennisspiller, der nogensinde har stået på en tennisbane. OL i Paris 2024 var et højdepunkt for Lene, og da hun kom tilbage på kredskontoret og med begejstring fortalte om de mange store oplevelser, den tur havde givet, ja, så var det så medrivende, at det oplevedes, som om vi selv havde været til stede i Paris.
Vi sang, når vi var til møder sammen med Lene, og vi var med, da Partybussen kørte ved Lenes runde fødselsdag for et par år siden. Lene var ikke kun et fagpolitisk menneske. Hun var i den grad også familiemenneske, som hentede sin energi og overskud i oplevelser – små som store – og samvær med familien. Vores tanker går til Jesper, Lasse og Pelle, som har mistet en helt central person i deres liv.
Vi har ikke sunget gennem længere tid på kredskontoret, men det kommer vi til igen – i et kærligt minde om Lene, som altid kommer til at følge os i ånden, når vi skal udvikle os og være en god fagforening for kredsens medlemmer.
Æret være Lenes minde,
medarbejdere og politiske kolleger i Socialpædagogerne Hovedstaden.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
