Kommentar
Der er i disse år en voksende debat om, hvorvidt det er blevet for let at stille op til Folketinget. Flere peger på, at vi har fået flere partier, mere fragmentering og i nogle tilfælde partier, der mest af alt ligner det, man med en vis ret kan kalde klovnetaxaer.
Det er ikke en helt urimelig observation.
En forhøjelse af spærregrænsen … vil ramme arbejderklassens mulighed for at skabe politiske alternativer.
Vi har set eksempler på partier uden reel organisation, uden internt demokrati og uden forankring i andet end én persons projekt. Når den slags projekter bryder sammen, fremstår det både kaotisk og useriøst.
Men det farlige er ikke klovnetaxaerne i sig selv. Det farlige er, hvad de bliver brugt til. For erfaringen viser, at sådanne eksempler hurtigt bliver løftestang for krav om stramninger. Om højere barrierer. Om mere kontrol. Og i sidste ende om at ændre selve spærregrænsen.
Det er en udvikling, vi bør tage meget alvorligt.
For en forhøjelse af spærregrænsen vil ikke først og fremmest ramme de useriøse projekter. Den vil ramme nye politiske bevægelser. Den vil ramme dem, der forsøger at organisere utilfredshed nedefra. Den vil ramme arbejderklassens mulighed for at skabe politiske alternativer.
Det er ikke tilfældigt.
Spærregrænser handler ikke kun om stabilitet. De handler også om at begrænse, hvem der får adgang til politisk repræsentation.
I et samfund præget af voksende ulighed er det ikke svært at se, hvem der har fordel af højere barrierer: De partier, der allerede har ressourcer, organisation og adgang til medierne.
Men det betyder ikke, at alt er, som det skal være.
For der er en reel udfordring, når partier reduceres til enkeltpersoner. Når der ikke findes nogen organisation, hvor politik kan udvikles kollektivt, og hvor magt kan udfordres – også internt.
Når politik individualiseres, svækkes de kollektive strukturer, som et levende demokrati er afhængigt af.
Derfor er svaret heller ikke bare at lade stå til. Men svaret er heller ikke at lukke systemet. Vi bør i stedet insistere på en enkel skelnen:
Enhver skal kunne stille op til Folketinget. Det er en grundlæggende demokratisk ret. Og muligheden for at stille op som løsgænger er en vigtig del af det.
Men hvis man vælger at stille op som parti, bør det også indebære et minimum af fællesskab. Ikke store bureaukratiske krav. Ikke høje medlemstal. Men noget så grundlæggende som vedtægter, en kollektiv struktur og gennemsigtighed i beslutninger.
For et parti er ikke bare en liste. Det er – eller burde være – en organisering af mennesker med fælles interesser.
Ved folketingsvalget i 2026 så vi både fremkomsten af nye partier og flere løsgængere. Det understreger pointen: Demokratiet rummer allerede forskellige måder at stille op på.
Derfor er det heller ikke nødvendigt at gøre det sværere at stille op. Men det er nødvendigt at tage organisering alvorligt. Hvis ikke vi gør det, risikerer vi, at klovnetaxaerne får lov at definere billedet af nye politiske projekter. Og så vil de blive brugt som argument for stramninger, der i sidste ende rammer alle – også dem, der forsøger at opbygge reelle, kollektive alternativer.
Det må ikke ske. Demokratiet har brug for fornyelse. Men fornyelse kræver organisering. Og organisering kræver åbenhed.
For en bedre verden med fred og solidaritet!
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
