KØBENHAVN: EU-selskabslov som rambuk mod rettigheder
EU åbner op for at oprette såkaldt “europæiske virksomheder”. Det bringer en række rettigheder, også kernerettigheder, i fare. EU’s forslag indeholder nemlig ingen bestemmelser, der garanterer, at selskaberne ikke kan omgå nationale arbejdsmarkedsregler og kollektive overenskomster, advarer den europæiske fagbevægelse.
Sådan forklarer forsker Kenneth Haar i sin blog på Arbejderen.dk om det nye EU-direktiv om oprettelsen af såkaldte “europæiske virksomheder”.
Kenneth Haar er researcher i den EU-kritiske Corporate Europe Observatory. Han indleder på debatmøde mandag 27. april i foreningshuset Sundholm 8.
Alle er velkommen – ingen tilmelding.
Vi forsøger også at få en fra fagbevægelsen til at komme med sin vurdering af direktivet.
Efter debatten vil Niels Eriksen, Amager mod Unionen, give en orientering om det møde, som blev afholdt i Aarhus den 11. april om etableringen af et netværk af de tidligere komiteer i Folkebevægelsen mod EU, der er aktive.