OK26 sættes til afstemning
Som følge af USA og Israels krig mod Iran har den iranske regering advaret skibe fra ‘fjendtlige lande’ mod at sejle gennem Hormuzstrædet. Det er en skibsrute ved Iran kyst, der for mange af verdens lande er afgørende for at sikre energi fra Golfen. 20 procent af verdens olie og naturgas passerer gennem strædet, oplyser tænketanken Brookings.
Men som reaktion på den krig – som USA og Israel i februar startede ved at bombe Iran og myrde landets leder Ali Khamenei – har Iran angrebet flere tankskibe i Hormuzstrædet samt oliefelter og raffinaderier i golflandene.
Det er kun lukket for skibe, der tilhører vores fjender, det vil sige lande, der angriber os. For andre lande er det muligt at sejle gennem strædet.
Seyed Abbas Araghchi, Irans udenrigsminister
Frygten for at blive angrebet af Iran har fået mange lande til at indstille sejladsen i strædet. Men ifølge Seyed Abbas Araghchi, Irans udenrigsminister, er det dog forkert at sige, at Iran ligefrem har lukket Hormuzstrædet.
– Vi har ikke lukket strædet. Efter vores opfattelse er strædet åbent. Det er kun lukket for skibe, der tilhører vores fjender, det vil sige lande, der angriber os. For andre lande er det muligt at sejle gennem strædet, siger han ifølge Al Jazeera.
Araghchi oplyser, at skibe fra Kina, Rusland, Indien, Irak og Pakistan har fået tilladelse til at passere gennem Hormuzstrædet, fordi Iran betragter disse lande som “venligt indstillede”, skriver den indiske avis The Hindu.
Af frygt for at blive angrebet undgår europæiske lande derimod Hormuzstrædet. Den danske shippinggigant Mærsk advarer om, at logistikforstyrrelser tager til – ikke kun i Mellemøsten, men på tværs af de globale handelsruter – i takt med at netværksjusteringer og omdirigeringer spreder sig gennem forsyningskæderne.
Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) har krigen i Iran allerede forårsaget “den største forsyningsforstyrrelse i det globale oliemarkeds historie”, og situationen kan stadig blive “langt værre”, skriver det amerikanske magasin The Atlantic.
Som følge af krisen kan oliepriserne stige til et niveau, der vil “kaste verden ud i en recession, øge låneomkostningerne, ændre udfaldet af igangværende krige og flytte magtbalancen i den globale magtkamp til fordel for Rusland og Kina”, fortsætter The Atlantic.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
