Vi er et land i forfald.
Politikere taler om lov og orden,
om hårdere straffe og udvisninger.
…
Men nogle af dem står selv
med domme bag sig,
og andre indrømmer
at have brudt loven i deres eget liv.
…
Alligevel står de og dømmer andre.
…
Vi er et land i forfald.
Ikke fordi vi mangler muligheder,
men fordi vi har glemt vores værdier.
…
Vi er et land i forfald.
Vi kalder os moderne,
men opfører os som i middelalderen
hvor mennesker jublede over henrettelser
og brændte dem, de frygtede.
…
Vi er et land i forfald.
I dag jubler vi ikke med fakler,
men med ord.
“Ud med dem.”
“De hører ikke til.”
…
Vi er et land i forfald.
Politik er ikke længere løsninger,
men en konkurrence i hårdhed –
hvem kan straffe mest,
hvem kan udvise flest,
hvem kan råbe højest.
…
Vi er et land i forfald.
Vi praler af næstekærlighed,
men viser mistillid.
Vi taler om fællesskab,
men skaber splittelse.
…
Vi er et land i forfald.
I stedet for at tale om fremtid,
uddannelse og muligheder,
er debatten blevet til én ting:
Hvem kan hade mest — og sige det højest?
…
Vi er et land i forfald.
Og hvis vi ikke stopper op nu,
så er det ikke bare ord –
så er det vores virkelighed.
…
Spørgsmålet er ikke længere, om vi er i forfald.
Spørgsmålet er, om vi tør indrømme det.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

