Verden rundt
Iran: USA og og Israel bomber løs på skoler, hospitaler i Iran. Efter en uges bombninger er mindst 20 skoler blevet ramt af bomber, og omkring 180 børn har mistet livet, heriblandt 168 elever på en pigeskole i Minab, hvor også 14 lærere blev dræbt. Skolen i Minab blev bombet to gange med 40 minutters mellemrum, mens skolen var fyldt med lærere og elever.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO har USA og Israel bombet mindst 13 hospitaler og sundhedsklinikker samt et afsaltningsanlæg, der sikrer rent drikkevand. Alle de omtalte bombemål er i strid med international lov, men det bekymrer ikke Trump-administrationen.
Pete Hegseth, USA’s krigsminister, erklærede på en pressekonference den 4. marts:
– Vores regler for engagement er dristige, præcise og designet til at frigøre USA’s magt, ikke begrænse den. Dette var aldrig ment som en fair kamp, og det er ikke en fair kamp. Vi rammer dem, mens de er nede, og det er præcis, som det skal være.
Kenya: Booker Omole, formand for Kenyas Kommunistiske Parti (CPM-K), er blevet løsladt mod kaution på knap 25.000 kroner sammen andre medlemmer af partiet. Omole blev fængslet den 23. februar af civilklædt politi.
Omole anklages for forsøg på at dræbe politibetjente og have forbindelser til narkokarteller i Venezuela. Den sidste anklage bygger på, at CPM-K har arrangeret protester mod USA’s kidnapning af Venezuelas præsident Nicolás Maduro den 3. januar.
Gaza: Israel lukkede alle grænseovergange til Gaza, da USA’s og det israelske militær indledte deres krig mod Iran, som afbrød al humanitær bistand til det krigshærgede område. Siden har Israel delvist åbnet grænseovergangen Karem Abu Salem.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO tillader Israel kun, at 200 lastbiler med nødhjælp kommer ind i Gaza om dagen, men der er brug for omkring 600 lastbiler dagligt for at imødekomme indbyggernes behov for fødevarer, medicin med mere.
Israel har også lukket for, at syge og sårede kan komme til behandling uden for Gaza. WHO oplyser, at 18.000 mennesker, inklusive børn og patienter med kroniske sygdomme, venter på at blive evakueret.
Pakistan: Den pakistanske regering indfører spareregime på grund manglende adgang til brændstof som følge af USA’s og Israels krig mod Iran.
Regeringen har indført fire-dages arbejdsuge for alle offentligt ansatte bortset fra banker, landbrug, industri, hospitaler og redningstjenester.
Private og offentlige selskaber skal sikre, at 50 procent af de ansatte arbejder hjemme. Skoler og gymnasier vil være lukket i to uger, mens højere uddannelser skal overgå til undervisning online. Der indføres rationering på brændstof til biler, og parlamentsmedlemmer får skåret deres løn med 25 procent.
Libanon: Den USA-baserede menneskeretsorganisation Human Rights Watch (HRW) anklager Israel for at have brugt hvid fosfor mod beboede områder i det sydlige Libanon. Organisationen siger, at den har verificeret syv fotos, der bekræfter anklagen.
– Det israelske militærs ulovlige brug af hvid fosfor over beboede områder er yderst alarmerende og vil få alvorlige konsekvenser for civilbefolkningen. Hvid fosfors brændbare virkning kan forårsage død eller alvorlige skader, der medfører livslang lidelse, siger Ramzi Kaiss, libanesisk forsker hos HRW.
Op imod 700.000 libanesere er drevet på flugt, siden Israel begyndte sin krig mod Libanon den 2. marts.
EU: EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen og EU’s udenrigschef Kaja Kallas arbejder på et udkast til en ny sikkerhedsstrategi for EU i en verden, der er under forandring og stigende konfliktniveau.
Den kommende sikkerhedsstrategi skal dels omfatte EU-militæret, andre strategiske sektorer, adgang til chips, cybersikkerhed og adgang til strategiske råvarer.
På en tale til EU’s ambassadører rundt i verden sagde Ursula von der Leyen: “Vi har brug for en mere realistisk og interessestyret udenrigspolitik, og så skal vi være i stand til at gennemføre den”. Hermed lægger hun op til at afskaffe vetoretten på udenrigs- og sikkerhedsområdet.
Den kommende sikkerhedsstrategi forventes at blive fremlagt omkring det kommende NATO-topmøde i Tyrkiets hovedstad Ankara den 7. og 8. juli.
Colombia: Søndagens parlamentsvalg i Colombia blev en sejr for alliancen bag den afgående præsident, venstreorienterede Gustavo Petro.
Alliancen Den Historiske Pagt vandt 25 pladser ud af Senatets 108 pladser og bliver det største parti. Blandt alliancens 25 nye senatorer er de 13 kvinder.
Det næststørste parti bliver Democratic Centre med 17 senatorer. Det ledes af den ekstremt højreorienterede tidligere præsident Alvaro Uribe. Stemmerne ved valget til Repræsentanternes Hus er endnu ikke endeligt optalt.
Den 31. maj skal de colombianske vælgere igen til stemmeurnerne for at vælge ny præsident. Her stiller Ivan Cepeda op for Den Historiske Pagt. Han har valgt Aida Quilcué som sin vicepræsident. Hun har været senator og repræsenteret Colombias oprindelige befolkning.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
