Økonomistyring i kommunerne
Mordet på Haitis præsident viser colombianske paramilitæres blodige rolle i Latinamerika
Mordet på Haitis præsident i juli er en vild historie, som involverer folk fra eksilmiljøerne i Miami, et privat sikkerhedsfirma ejet af en venezuelaner og et dusin lejemordere fra Colombia.
|
Haitis præsident Jovenal Moïse blev myrdet i sin villa den 7. juli 2021. Mordet har sendt chokbølger igennem Latinamerika. Der er mange detaljer, som endnu er mørklagte, men mere og mere viden om de mistænkte gerningsmænd kommer frem.
Det er en vild historie, som involverer folk fra eksilmiljøerne i Miami, et privat sikkerhedsfirma ejet af en venezuelaner og et dusin lejemordere fra Colombia.
Ifølge den indledende efterforskning blev attentatet tilsyneladende begået af en gruppe angribere på op mod 26 mænd, de fleste af dem colombianske lejemordere. Vi taler her om mænd, som tidligere har tjent som elitesoldater i den colombianske hær. Flere af dem er fængslet, mens nogle af dem døde under ildkamp, da de forsvarede sig imod det haitianske politi.
Colombias mangeårige krig og bandemiljø er begyndt at opfostre en industri af lejemordere og paramilitære.
Regeringen i Colombia, ledt af Iván Duque, er dybt bekymret for sagens udvikling og har valgt at sende højtstående embedsmænd til Haiti, efter eget udsagn for at bistå efterforskningen, men også for at “yde de colombianske statsborgere bistand”.
At colombianske eks-elitesoldater er indblandet i mordet betyder naturligvis ikke, at Duque nødvendigvis selv er indblandet. Der kan have været andre motiver, narkotransport for eksempel.
Alligevel siger brugen af colombianske lejemordere noget om et generelt fænomen i Latinamerika: Colombias mangeårige krig og bandemiljø er begyndt at opfostre en industri af lejemordere og paramilitære. Det er langtfra første gang, at de er involveret i den slags – og det bliver nok heller ikke den sidste.
Hvem hyrede de colombianske lejemordere
Men hvem hyrede dem? De haitianske efterforskere peger på et Miami-baseret sikkerhedsfirma, som kaldes CTU (Counter Terrorism Unit), som ejes af en venezuelaner ved navn Antonio Intriago. Flere amerikanske medier har undersøgt det og fundet indicier, der ser ud til at bekræfte forbindelsen.
Intriago er en velkendt skikkelse i latinamerikanske eksilcirkler i Miami. Han har været til støttemøder med Iván Duque (et billede af dem fra 2018 florerer), men også om Álvaro Uribe, den notorisk reaktionære ekspræsident for Colombia.
Antonio Intriagos sikkerhedsfirma, CTU, var tilsyneladende også med til mangemillardæren Richard Bransons famøse “live aid”-indsamlingsfest i Cúcuta den 23. februar 2019, der agerede som et dække for den aktion, hvor venezuelanske oppositionsfolk forsøgte at smadre landets grænser.
Den venezuelanske regering hævder desuden, at CTU skulle have været med til droneangrebet mod Maduro i august 2018, omend dette ikke er blevet bekræftet andetsteds endnu.
Men hvem hyrede CTU? Og hvad var deres motiv for at myrde den haitianske præsident?
Christian Emmanuel Sanon er en 63-årig læge, som nu sidder fængslet i Haiti. Flere kilder angiver, at missionen handlede om at indsætte ham som præsident og foretage “vidtrækkende” ændringer i Haiti.
Der er også en del forvirring om, hvor meget angrebsmændene egentlig vidste. Nogle hævder, at de bare troede, at målet var at presse Moïse til at gå af, men ikke vidste noget om, at han skulle dræbes.
Der er naturligvis mange ubekendte. Hvorfor lod Moïses vagter lejemorderne gå frit ind i hans villa? Hvor meget vidste forskellige efterretningstjenester om planerne i eksilcirklerne i Miami og Colombia?
Der er desuden en af de anholdte, haiti-amerikaneren James Solarges, som tidligere har haft bånd til Reginald Boulos, en stenrig mand som er en del af Haitis lille overklasse. Nogle mener, at pilen peger mod Boulos som en af bagmændene. Andre peger på premierminister Claude Joseph, omend intet af dette endnu er bevist.
Et land i krise
Haiti var inde i en krise før mordet med anklager mod Moïse for at agere autoritært og med en bandekrig i hele landet, som hver dag øgede antallet af internt fordrevne. Der kan derfor være flere mulige motiver til mordet, som både kan være politiske, økonomiske eller kriminalitetsrelaterede.
Moïse var en højreorienteret præsident, men store dele af den opposition, der stod op imod ham, er også dybt reaktionær. Fælles for de to fløje er, at de var indblandet i kuppet mod den progressive præsident Jean Aristide i 2004, som efterfølgende førte til, at FN indsatte en de facto belejringsstyrke i Haiti.
Siden da er ingen af spændingerne blevet løst. Der har været enorme protester fra de fattige i byerne og arbejderne. Deres håb ligger i en uafhængig klasselinje, som nægter samarbejde med de to borgerlige grupperinger.
Det bliver spændende at følge den videre efterforskning af mordet, ikke mindst i forhold til hvad den fortæller om resten af Latinamerika.
En ting er i hvert fald sikker: Det er blevet slået fast med syvtommersøm, at de colombianske paramilitære benyttes som lejemordere på hele kontinentet. Det kalder på en politisk kamp for at afvæbne de paramilitære bander i Colombia, som er dybt forgrenet med den colombianske stat og dets oligarki.
08. september 2021 | 06:04
