Bevægelser stiller krav
Ældre Sagen er ikke i tvivl: Valgkampen skal handle om bedre og mere omsorg til de ældre.
Derfor kræver Ældre Sagen, at politikerne forpligter sig til en “omsorgsgaranti”, der skal sikre, at der bliver mere tid til omsorg, bedre normeringer, de rette fagligheder og en forsikringen om, at man bliver grebet, hvis man oplever svigt.
– Vi lever i et velfærdssamfund, hvor vi er blevet lovet, at vi får en god pleje, hvis vi bliver svækkede. Og det løfte bliver lige nu brudt mange steder i Danmark, siger administrerende direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup.
Ifølge Ældre Sagen bliver ældre hver dag udsat for omsorgssvigt. Og hver dag modtager Ældre Sagen nødråb fra fortvivlede pårørende, der oplever, at deres mor, far eller ægtefælle ikke får den pleje, de har brug for.
50 procent flere henvendelser om omsorgssvigt
Ældre Sagens rådgivningstelefon har fået 50 procent flere henvendelser det seneste halve år.
– Det er nogens mor, der ligger i sit eget opkast i timevis. Det er nogens far, der trykker på nødkald, uden at nogen kommer i timevis. Det er familier, der bliver slidt op og står magtesløse tilbage. Det kan vi ikke acceptere i et velfærdssamfund som vores, siger Bjarne Hastrup.
Retten til omsorg skal være lige så selvfølgelig som retten til skolegang. Derfor kræver vi en omsorgsgaranti.
Bjarne Hastrup, Ældre Sagen
Næsten halvdelen af landets plejehjem kæmper med at levere den fagligt nødvendige pleje.
92 ud af 98 kommuner har nedprioriteret ældreområdet.
Det kræver blandt andet realistiske køreplaner i ældreplejen, ensartede kvalitetskrav til den sundhedsfaglige behandling i kommunerne og en uafhængig ældreombudsmand, der kan gribe ind, når kommunerne fejler.
– Danmark skal være et land, hvor man kan blive gammel med værdighed, ikke med frygt. Retten til omsorg skal være lige så selvfølgelig som retten til skolegang. Derfor kræver vi en omsorgsgaranti, siger Bjarne Hastrup.
En måned med ubehandlet hoftebrud
En af dem er Anne-Marie Engel.
Hendes mor faldt foran sit hjem. En læge vurderede, at der ikke var mistanke om knoglebrud, og hun blev derfor ikke sendt til scanning. Dagene gik. Moren blev dårligere og dårligere. Hun blev i sengen, spiste ikke og sygnede hen. Hjemme- og sygeplejen forklarede, at hun nok var ved at dø.
Anne-Marie Engel bor langt væk og har fuldtidsarbejde. Hun talte løbende med plejepersonalet, som forsikrede hende om, at der ikke var noget akut. Først flere uger senere så hun med egne øjne, hvor galt det stod til.
– Min mor lå med et ubehandlet hoftebrud i en hel måned, og ingen reagerede, fortæller Anne-Marie Engel.
Først da en scanning afslørede knoglebruddet blev hendes mor opereret.
– Det her er ikke en enkelt fejl. Det er et system, der svigter. Når et hoftebrud kan overses i en måned, så er det ikke bare et uheld, så er det manglende tid, faglighed og ansvar, siger Bjarne Hastrup.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
