FLOT – FLOT AKTION !!
Dybt pinligt at se sin gamle fagforening støtte folkemord !!!
Engang kunne man være stolt af sin fagforening.
Her tænkes SID — nu 3F.
Hvordan ser fremtiden ud for sådan en 3F fagforening.
Det må værre svært at værre 3F. Når 3F støtter folkemord !!!
Er der noget at sige til, de taber medlemmer til de gule ??
Stor tak til dem der deltog og Arbejderen.
Derfor er det utroligt vigtig at støtte Arbejderen i kampen.
– Vi sætter dig og 3F-forbundet på anklagebænken. Vi anklager jer for ansvar for ATP’s investeringer i krigsforbrydelser.
Budskabet var ikke til at tage fejl af, da demonstranter mandag klokken 14 mødtes foran fagforbundet 3F’s hovedsæde i København. Med bannere og kampråb krævede den faglige aktionsgruppe Bro til Palæstina et øjeblikkeligt stop for ATP’s investeringer i våbenproducenterne Terma, Lockheed Martin og Northrop Grumman.

– Vi er mange 3F’ere, der ikke vil finde os i, at vores forbund 3F accepterer, at vores indbetalte ATP-pensionsmidler fortsat bliver investeret i våbenfabrikker, lød det i en tale under aktionen.
Milliardinvesteringer
Ifølge aktionsgruppen har ATP i 2025 fordoblet sine investeringer i den danske virksomhed Terma til næsten to milliarder kroner. Samtidig er investeringerne i de amerikanske giganter Lockheed Martin og Northrop Grumman steget med omkring 200 millioner kroner.

Disse firmaer leverer dele til og vedligeholder de F-35-kampfly, som Israel anvender i Gaza. Konsekvenserne er katastrofale: Over 70.000 mennesker er dræbt, herunder et stort antal børn.
– Israel bruger vores investerede pensionsmidler til krigsforbrydelser og folkemordet på palæstinenserne, lød det i en tale under aktionen.
Henning Overgaards dobbeltrolle
Kritikken retter sig i høj grad mod 3F’s formand, Henning Overgaard. Som formand for over en kvart million arbejdere sidder han både i ATP’s repræsentantskab og i forretningsudvalget i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Dermed har han, ifølge demonstranterne, et direkte ansvar for, hvor pengene ender. Aktionsgruppen peger på, at 3F’s egen politiske linje om en “retfærdig og social bæredygtig udvikling” baseret på fred og menneskerettigheder er uforenelig med at støtte våbenindustrien.

– Tror du virkelig, Henning, at arbejderne i det her land synes, det er fedt, at du bruger vores penge til krigsforbrydelser, lød det fra megafonen.
Arbejderen har forelagt kritikken for Henning Overgaard. Han er på vinterferie og har derfor ingen kommentarer på nuværende tidspunkt.
Dialog med transportgruppen
Mens demonstrationen fortsatte på Nyropsgade, lykkedes det en mindre delegation at få adgang til bygningen. Her mødtes de med Flemming Overgaard, gruppeformand for Transportgruppen i 3F.

Ifølge aktivister fra Bro til Palæstina var der tale om en god dialog. Flemming Overgaard kom efterfølgende ud på gaden for at hilse på de fremmødte. Han kunne blandt andet fortælle, at palæstinensiske medlemmer i hans egen gruppe oplever store vanskeligheder i deres arbejde, herunder problemer med at krydse landegrænser.

Foto: Henning Husum
Aktionen sluttede med et klart krav til 3F-ledelsen: Forbundet skal træde i karakter og rette op på flere års passivitet!
– Vi kræver pension uden folkemord og krigsforbrydelser, fastslog en aktivist.
Aktionen mod 3F markerede Bro til Palæstinas anden aktion inden for kort tid. Den 2. februar var det Fagbevægelsens Hovedorganisation, der fik besøg af aktivisterne.
Læs også
Fagbevægelsens top under pres som følge af ATP's investeringer i våbenfirmaer
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
