Verdensledere og våbenindustrien til topmøde i München
AI: Jobdræber eller/og finansboble?
Massive investeringer i AI i USA forudsætter omfattende arbejdskraftbesparelse for at lønne sig.
|
En AI-bølge tordner afsted. Der investeres massivt i udvikling af såkaldt “generativ AI” og i bygning af AI-datacentre til den omfattende datahøst og behandling heri. Primært i USA, idet investeringerne i Kina og Europa er langt mere beskedne.
Og AI-ekspansionen forventes at fortsætte i 2026. Hvor AI-investeringer i USA ved udgangen af 2024 nåede op på op mod 400 milliarder dollar, forventes de i 2026 at stige til yderligere op mod 525 milliarder dollar ved udgangen af året.
Det er især de såkaldte syv store, såkaldte “hyperscalers”, som står for disse investeringer: Microsoft, Meta, Apple, Alphabet, Amazon, OpenAI og Nvidia.
“Generativ AI”
“Generativ AI” er kunstig intelligens – modeller, der bruges til tekstforfatning, oversættelse, billed- og videogenerering, kodning og opsummering.
Modellerne består typisk i store sprogmodeller (eller GAN’s) til at generere og udvikle data. Kendte eksempler herpå er ChatGPT, Gemini og Copilot.
Disse modeller trænes på enorme datamængder for at finde underliggende mønstre og sammenhænge, som de bruger til at generere output.
Man skal i den forbindelse være opmærksomhed på, at modellernes analyser og prognoser er skabt ved, at de “gætter” på det mest sandsynlige udfald. Modellernes output er således ikke bedre end det til grund liggende materiale.
Målet: arbejdskraftbesparelse
I det superkapitalistiske USA sker de for tiden massive investeringer i AI naturligvis ud fra en forventning om, at de kan øge techgiganternes profitter tilsvarende.
Hvilket videre handler om en antagelse om, at AI vil kunne øge produktiviteten stærkt i de almindelige virksomheder, som anskaffer sig og implementerer AI, ved at reducere lønomkostninger gennem arbejdskraftbesparelse.
De jobkategorier, som udviklingen af AI navnlig sigter på, er såkaldt vidensarbejde, det vil sige jobs, som består i indsamling, generering, analyse, præsentation og formidling af data.
Det handler nærmere bestemt om gennem AI at overflødiggøre menneskelig arbejdskraft inden for “rutinepræget vidensarbejde” (eksempelsvis administrative opgaver; “repetitivt fysisk arbejde”; “enkel, forudsigelig og standardiseret kommunikation” (eksempelvis telemarketing) og “basal databehandling” (eksempelvis indtastning og systematisering af data).
De lønmodtagergrupper, som er i størst risiko for at blive “erstattet” af AI, er navnlig såkaldte “white collar workers”, det vil sige funktionærer, administrativt personale og lavere uddannede akademikere (bachelors).
Forventninger om lønbesparelser
Det er klart, at med de nævnte massive investeringer i udvikling og opbygning af AI skal der også sælges meget AI til de almindelige virksomheder. Hvilket som nævnt igen forudsætter massive besparelser på lønkontoen her, hvis investeringerne skal lønne sig.
Det vil sige, der skal overflødiggøres arbejdskraft i betydeligt omfang. Det har da heller ikke skortet på optimistiske meldinger (salgstaler) herom fra techmogulerne.
Den berygtede chef for Tesla, Elon Musk, som selv arbejder intenst på at udvikle egne AI-modeller, har ligefrem talt om, at “AI allerede i dag kan erstatte halvdelen af “white collar”-jobs i USA. Mere “beskedne” skøn lyder dog på “kun” omkring 25 til 30 procent – og det på sigt, det vil sige frem mod 2030.
Trump-regeringen har ikke alene hilst AI–udviklingen velkommen, men understøttet den på mange måder gennem et dekret om en ”AI action plan”. Planen handler blandt andet om deregulering, forskning, infrastruktur med mere i AI.
Antallet af “white collar workers” er dog ganske omfattende (alt efter hvordan det defineres), bestående af mellem 70 og 90 millioner lønmodtagere.
Så selv med en mere “beskeden” besparelse kan således bare i USA mange millioner job hen ad vejen være i farezonen.
Så de massive investeringer i AI søges således solgt til investorerne i USA med forventninger/”forhåbninger” om, at millioner af job i USA kan nedlægges.
Herudover kan udbredelse af AI for amerikanske lønmodtagere og fagbevægelsen i USA også føre til øget ulighed og lønstagnation, navnlig for lavtlønnede, rutineprægede jobs, som er særligt AI-eksponerede.
Det må anerkendes, at der i techindustrien selv – til gengæld for jobreduktion i de almindelige virksomheder – givet vil blive skabt nye jobs i forbindelse med udvikling og produktion af AI-værktøjer. Men også IT-jobs er truer af AI.
Undersøgelser af beskæftigelsessituationen for for eksempel softwareudviklere har således vist, at navnlig for yngre medarbejdere er beskæftigelsen i de senere år rent faktisk faldet.
Så det må vurderes at være tvivlsomt, om skabelsen af nye AI-generede jobs på nær vil opveje jobtabene som følge af AI.
Trump understøtter AI
Trump-regeringen har ikke alene hilst AI-udviklingen velkommen, men understøttet den på mange måder gennem et dekret om en “AI action plan”, der skal promovere AI. Planen, “Winning the Race”, handler blandt andet om deregulering, forskning, infrastruktur med mere i AI.
Støtten fra Trump kommer imidlertid ikke mindst, fordi de massive techinvesteringer i AI har øget den økonomiske vækst i USA, som ellers ikke havde været så prangende på grund af Trumps toldhalløj.
Af en samlet forventet BNP-vækst på omkring 2,1 procent vurderes AI-investeringer totalt i 2025 således at have bidraget med op mod 40 procent heraf.
AI-boble?
Spørgsmålet er dog, om AI kan sikre væksten, eller om Trump på sigt vil blive skuffet?
80 procent af AI-investeringerne foretages som nævnt af syv techgiganter, som ikke bare investerer ud fra stærkt optimistiske forventninger til salget af AI-værktøjer til de almindelige virksomheder, men nok så meget som led i et vildt indbyrdes kapløb om at komme først og vinde markedsdominans inden for AI.
Den aktuelle økonomiske udvikling omkring AI minder hermed på mange måder om den såkaldte “dot.com-krise” i 2000-2003, hvor en hypepræget spekulationsbølge med alt for høje forventninger til IT-virksomheder brast, fordi mange af deres projekter ikke var holdbare.
Spørgsmålet er aktuelt, om AI-investeringerne har fået et omfang og en fart, som er ude af trit med det tempo, som AI vil blive anskaffet til og implementeret i amerikanske virksomheder generelt?
Med andre ord: Om AI-feberen er en boble, som på et tidspunkt inden for den nære fremtid vil briste. Hvilket i så tilfælde vil bringe techgiganterne selv i finansielt uføre og sende amerikansk økonomi i recession.
AI stadig jobdræber
Et sådant, ikke usandsynligt forløb vil givet være en bremse på AI-udviklingen, men næppe stoppe den helt. Dertil er potentialet for arbejdskraft- og lønbesparelse desværre formentlig for stort.
AI-udviklingen kan derfor – om end i mindre “feberagtigt” tempo – formodes på sigt stadig at være en trussel mod beskæftigelsen, en jobdræber.
Skal det undgås, må der indføres omfattende offentlig opsyn med og regulering af udvikling af, investeringer i og anvendelse af AI.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
12. februar 2026 | 06:00
